Løbende feedback til eleverne

28. august 2022

Vi ønsker, at vi med træningen i FrontRead også kan medvirke til at bevidstgøre eleverne om deres egen læringsproces, fordi denne bevidsthed er et væsentligt fundament for elevernes faglige udvikling og mulighed for at tage medansvar for egen læring. Når man bliver bevidst om sin egen læringsproces, lærer man også sig selv bedre at kende.

I FrontRead-programmet foregår det ved, at vi har integreret en feedback, som eleverne får undervejs i niveauerne, når blinketid eller læsehastighed ændrer sig. De bliver dermed bevidstgjorte om, hvorfor justeringerne sker – enten fordi de har haft en progression i den givne opgave og dermed er klar til større udfordringer, eller fordi de er udfordret for meget og dermed bliver sværhedsgraden justeret ned.

Læsetip – Flow og læsning

Af Mathilde Mikkelsen

Der er mange måder at gå til læsningen på. Det afhænger af teksten, vi læser og med hvilket formål, vi læser den givne tekst. Den ungarsk-amerikanske professor i psykologi Mihaly Csikszentmihalyi er ophavsmand til begrebet flow og teorien, det ligger til grund for. I Danmark har psykolog og ph.d. Frans Ørsted Andersen arbejdet videre med flow-forskningen.

Hvad er flow?

Flow er en positiv, koncentreret mental tilstand, hvor al opmærksomhed er samlet om én bestemt aktivitet. Denne aktivitet er så engagerende, at tids- og selvfornemmelsen forandres. Den omfatter en oplevelse af mestring og velvære og medfører typisk indre motivation.

Hvad har flow og læsning med hinanden at gøre?

Flow kan sættes i tæt forbindelse med den tilstand, vi kan komme i ved dybdelæsning – en tilstand, der er præget af fokusering, koncentration, engagement, ro og fordybelse. Flow i læsning opstår i situationer, hvor teksten fanger os, og vi derfor glemmer alt omkring os – vi bliver opslugt af tekstens univers.

For at komme i flowtilstand, kræver det, at der er en tydelig balance mellem kompetence og udfordring. Man skal dermed befinde sig i det spænd, hvor man er udfordret lige tilpas, for at kunne være i flow. Det indebærer i læsesammenhæng, at den tekst, man læser passer til ens niveau, at emnet interesserer én, at kontekst og miljøet man befinder sig i, inviterer til læseaktiviteten.

Hvilke fordele tilbyder flow-tilstanden/dybdelæsningen?

Flowtilstanden bidrager med en række fordele, som særligt taler ind i nogle af de massive problematikker, som vi oplever i forbindelse med børn og unges psykiske mistrivsel.
Forskningen viser nemlig, at flowtilstand:

modvirker stress og angst. Netop fordi hjernen i flowtilstand er koncentreret og fordybet, får den en pause fra bekymrede tanker
er gavnlig for læring og udvikling
fremmer innovation og kreativitet
er fysiologisk sund
styrker selvet – øger den mentale robusthed og kan måske forebygge mentale lidelser
er en coherence-tilstand, der er helse- og trivselsfremmende

Hvad defineres som at være i (læse)flow?

Når den enkelte oplever, at det lykkedes at mestre udfordringen (læsningen) ved at koncentrere sig dybt
Når tids- og selvfornemmelsen forandres i kraft af læsningen
Når læsningen ’fylder alt’ – der er ikke andet end læsningen, der tager opmærksomheden

Flowlæsning bidrager med en række styrker både for den enkeltes mentale, fysiske og faglige udvikling. Derfor giver det utrolig god mening, at arbejde på at skabe rammerne for, at eleverne kan opleve at komme i læseflow samt de positive følger flowtilstanden giver.

Du kan læse mere om koncentration under læsning her.

Rigtig god læselyst!

Kilde:
Hanssen, N. & Andersen, F. Ø. ’FLOW i hverdagen’ (2013). Dansk Psykologisk Forlag

FrontRead er blevet mere adaptiv

28. august 2022

Der er kommet en betydningsfuld opdatering i FrontRead-programmet. Vi har nemlig sørget for, at blinketiden i F1, F2, F3-øvelserne er blevet adaptive. Ligeledes har vi ændret i den måde hastigheden i F4-øvelserne justeres. Det betyder, at sværhedsgraden i alle øvelser indstiller sig automatisk efter, hvordan eleven klarer sig i den enkelte øvelse. På den måde ligger ansvaret for at justere sværhedsgraden løbende, ikke længere hos eleven, men klares nu automatisk med udgangspunkt i elevens resultater fra seneste øvelse. Ligeledes er ønsket med denne opdatering også at frigive nogle ressourcer til den enkelte lærer, som ikke længere behøver at holde øje med at hver enkelt elev justerer korrekt på blinketid og læsehastighed. Eleven kan stadigvæk justere sværhedsgraden selv, hvis de vil udfordres mere eller mindre.

I og med at sværhedsgraden indstiller sig automatisk vil eleven formentlig også bemærke, at programmet følger den enkeltes progression i programmet og sørger for, at eleven hele tiden udfordres inden for zonen for nærmeste udvikling.

Statistikkerne er blevet samlet

28. august 2022

Vi har samlet statistikkerne for at gøre dem mere lettilgængelige og overskuelige. Det betyder, når du er logger ind på administrationsmodulet og henter statistikker, vil du få et samlede overblik over alle statistikker, der knytter sig til din bruger. Med denne nye opdatering kan du også nemt og hurtigt vælge en specifik tidsperiode, du ønsker at se statistikker for.

Opdateringer af funktioner i F2-øvelsen

28. august 2022

Vi har opdateret F2-øvelserne, sådan at de nu har samme form hele vejen igennem programmet. Med denne opdatering kan vi nu indsamle brugbare data fra alle øvelser i alle modulerne, som du kan bruge til at følge med i dine elevers træning og progression i programmet

Introduktionsvideoer er tilgængelige i videoarkivet

28. august 2022

På baggrund af forespørgsler fra flere skoler, har vi nu fået fjernet den automatiske visning af introduktionsvideoerne forud for opstart på F1, F2, F3 og F4-øvelser. Det er nu muligt at se introduktionsvideoerne sammen på klassen eller at bede eleverne om at se videoerne individuelt forud for opstart på ny øvelse. Du finder videoerne ved at vælge menu-knappen i øverste, venstre hjørne og derefter åbne ”Videoarkiv”. Det er stadigvæk muligt at gense videoerne alle de gange, der er behov for.

Læsetip – Faglig læsning i alle fag

Af Mathilde Mikkelsen

Læsning bliver ofte associeret med danskfaget. Det er der mange gode grund til – blandt andet at det er i danskfaget, hvor læsetræningen primært foregår. Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at læsetræningen rækker ud over danskfaget, for der læses i alle fag – faglig læsning.
Læsning må derfor betragtes som en tværfaglig kompetence.

Fagenes tekstuniverser adskiller sig i høj grad for hinanden. Derfor kræver de forskellige fag også forskellige tilgange til læsningen. Af den grund vil dette læsetip omhandle gode råd til, hvordan læsetræningen kan gribes an i nogle udpluk af undervisningsfagene.

Faglig læsning i matematik

Matematikkens sprog er særligt og derfor fører det ofte en del forståelsesproblemer med sig. Områderne som især volder problemer er elevernes evne til at læse og forstå opgaverne. Derfor anbefales det i matematik at rette et særligt fokus mod elevernes bevidsthed om:

Sprog der angiver: former, størrelser, lokaliteter og symboler. Evnen til at begribe disse sproglige betegnelser er af stor betydning for forståelsen af opgavens omdrejningspunkt.
Forståelse af bydeform: ”aflæs”, ”tegn”, ”beregn”. Forståelsen for, hvad eleven reelt set bliver bedt om, ligger i bydeformen og er dermed et vigtigt element i læsningen.
Forståelse af forholdsord: ”på”, ”foran”, ”bagved”. I forholdsordene får eleverne ligeledes mange indikationer på, hvordan opgaven skal udføres. Derfor er evnen til at læse og forstå disse ord også vigtig.
Aflæsning af forskellige teksttyper: grafiske elementer, indirekte instruktioner og beskrivende tekst. Ligesom den konkrete opgaveformulering rummer mange elementer, så er der derforuden også andre teksttyper, eleverne skal være opmærksomme på, er en del af matematikkens sprog. Særligt er de grafiske elementer ofte i spil, som et element i den faglige læsning i matematik.

Faglig læsning i fysik/kemi/biologi

Naturfagenes tekster består som oftest af forklarende tekster med dertilhørende instruerende opgavetekster.

Bevidsthed om forskellige teksttyper. En væsentlig del af den faglige læsning i naturfagene er elevernes evner til at kunne skelne mellem de forskellige teksttyper (fx forklarende tekster versus instruerende tekster).
Begrebsafklaring: Eleverne er hjulpet godt på vej, hvis de bliver forberedt på naturfagenes overflod af fagudtryk. Dermed er en vigtig kompetence i denne sammenhæng, at eleven kan afklare fagordenes betydning. Det kan de gøre ved at slå fagudtrykkene op, diskutere med hinanden eller spørge læreren.
Forforståelse: Generelt for de naturvidenskabelige fag, men også for den faglige læsning generelt, er forforståelsen grundlæggende. Det er oplagt at arbejde med elevernes forforståelse før de starter med at læse selve teksten.

Faglig læsning i historie og kristendomskundskab

Teksttyperne i historie og samfundsfag minder en del om hinanden. Forskellen er dog, at teksterne i historie primært er berettende og beskrivende, hvor teksterne i kristendomskundskab primært er beskrivende.

Arbejd med begrebsafklaring: Ligesom læsning i fysik/kemi og biologi og bærer læsning i fagene historie og kristendomskundskab også præg af en stor mængde fagudtryk. Derfor er arbejdet med afklaring af begreber vigtigt for elevernes forståelse. Det kan gøres med begrebskort eller mindmaps.
Fiktion/fakta/faktion? Særligt for historiefaget er mikset af genrer typisk. Derfor er det vigtigt, at eleverne bliver bevidste omkring dette. Det hænger også sammen med kildekritik og bevidstgørelse om afsender- modtagerforhold.

Faglig læsning er et stort og omfangsrigt felt, som fortjener stor opmærksomhed i alle fag. Netop bevidstheden om, hvordan fagteksterne adskiller sig fra fag til fag, gør os klogere på, hvordan tilgangen til læsningen af teksterne af samme grund også ser forskellige ud.

Rigtig god læselyst!

Læsetip – Kom godt i gang med læsetræningen

Af Mathilde Mikkelsen

I disse dage ringer klokken ind til elevernes første skoledag i det nye skoleår. Rundt på mange skoler indebærer et nyt skoleår også opstart på læsetræning med FrontRead. Er der noget, som er vigtigt, uanset hvilket fag eller hvilken årgang, eleverne er på, så er det læsetræningen.

I dette læsetip kommer vi med nogle af vores bedste tips til, hvordan man kommer godt i gang med læsetræningen, hvad end det er første gang, eller I har prøvet det før.

Tal med eleverne om, hvorfor vi træner vores læsning:

Det første tip handler om at få en dialog i gang med klassen om, hvorfor læsetræningen er så vigtig. Motivation går hånd i hånd med at kunne se meningen og formålet med tingene. Rigtig mange elever mangler ofte at forstå formålet med at skulle lære det, de nu en gang skal lære.

Derfor er det en stærk anbefaling her fra FrontRead, at udgangspunktet for et godt læsetræningsforløb er at bevidstgøre eleverne om, hvorfor læsetræning er vigtigt. Det er det blandt andet, fordi læsning er en grundkompetence, vi bruger i alle fag, i vores arbejdsliv og i vores fritid – kort sagt alle områder af livet. Læsning er altså med til at give os adgang til livet.

Book en introduktionsworkshop med FrontRead

For at være bedst klædt på til at gå i gang med FrontRead, kan I booke en introduktionsworkshop, hvor hele lærerteamet får alle de vigtige informationer, gode tips og tricks til at få et rigtig godt forløb, samt en introduktion til træningsprogram og administrationsmodul. Sådan en workshop kan bookes her.

Få adgang til lærervejledningen, hvor du kan slå alt op

Som støtte til læreren har vi udarbejdet en lærervejledning, som giver svar på alle de spørgsmål, der kan opstå undervejs i træningen. Lærervejledningen finder du her. Det er naturligvis også muligt at ringe til vores supporttelefon +45 2683 1500 alle hverdage mellem kl. 8-16.

Test dine elevers læsehastighed

For at kunne komme i gang med træningen, er det vigtigt at kende udgangspunktet for dine elevers læsning – i denne sammenhæng deres læsehastighed. Har du lige modtaget en ny elevgruppe, er dit udgangspunkt for at kende deres niveau naturligvis begrænset. Derfor har vi udarbejdet en læsehastighedstest, som du kan bede dine elever om at tage forud for FrontRead-forløbet. Derudfra kender du deres læseudgangspunkt, og I kan komme i gang med forløbet.

Introducér eleverne til FrontRead

Nu er du klar til at gå i gang med træningen med eleverne. Start med fordel første lektion op med at se introduktionsvideoen til FrontRead. Her forklares baggrunden for programmet, opgaverne og læsetræningen.
Brug gerne et par minutter på at minde dine elever om, at træningen ikke handler om at være den hurtigste i klassen. Det handler om, at eleverne styrker deres læsefærdigheder hver især. Derfor er det en god idé at minde dem om, at det ikke kan betale sig at sammenligne sig med hinanden. Vi er alle sammen forskellige – noget er nemt for den ene og svært for den anden og omvendt.

Rigtig god læselyst!

Book et møde med os

– Og få indblik i hvordan FrontRead kan styrke dine elevers læsefærdigheder.

FrontRead er et digitalt læsetræningsprogram, som styrker elevernes læsehastighed, tekstforståelse og koncentration. Programmet er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Vi står klar til at give dig sparring på dine spørgsmål. På onlinemødet tager vi udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for dig at få viden om.

Du vil f.eks. kunne høre om:

hvad FrontRead er
hvordan og hvor meget elevernes læsning forbedres med træningen
hvordan vores udskolingsforløb målretter sig specifikt til 9. årgangs travle skema
hvordan du kan følge dine elevers træning under hele forløbet i et administrationsmodul
de pædagogiske principper bag FrontRead.

Over 250.000 elever har på nuværende tidspunkt haft glæde af at læsetræne med FrontRead. De har i gennemsnit øget deres læsehastighed med over 50%, opnået en bedre forståelse af det læste og en forbedret koncentration.

Kunne du tænke dig at høre mere?

Så skriv til os på:
nht@frontread.dk

Eller ring på:
+45 26 20 41 60

Læsetip – Understøttende læsning

Af Mathilde Mikkelsen

Det er velkendt, at rigtig mange skoleelever går ud af folkeskolen uden de fornødne læsekompetencer, der skal til for at kunne klare sig på en ungdomsuddannelse. Særligt er eleverne udfordret på erhvervsuddannelserne, hvor teksterne i høj grad er brugstekster og derfor kompliceres af en stor mængde fagbegreber og beskrivelser af komplekse sammenhænge.

Docent og ph.d. ved Professionshøjskolen Absalon, Bettina Buch (Buch, Bremholm & Lützen, 2020) har sammen med ph.d. og specialkonsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning, Peter Heller Lützen, udpeget nogle strategier, som skal medvirke til at understøtte elevernes læseudvikling. I relation til faglig læsning. Nogle af dem vil vi uddybe her.

Samarbejde med de andre faglærere

Første vigtige pointe, når det gælder styrkelsen af elevernes læseudvikling, drejer sig om, at alle faglærere tager ansvar for elevernes læsning. Eleverne læser i alle skolens boglige fag, og faglæreren i det enkelte fag er specialist i, hvordan den faglige læsning bedst gribes an her, samt hvilke udfordringer faget besidder, når det kommer til læsning. Derfor er det første tip, at der arbejdes for et rigtig godt samarbejde faglærerne imellem. Det kræver en konkret plan med aftaler om, hvordan det fælles fokus og den fælles tilgang til elevernes faglige læsning skal se ud.

Stilladseret læsning – byg stilladset op

Eleverne har brug for nogle konkrete strategier til at gribe den faglige læsning an. Det kan de blandt andet få ved, at læreren modellerer sin læsning for eleverne. Et eksempel på en modelleret læsning kan være, at læreren vælger en fagtekst ud, som han/hun læser på klassen. Her er det vigtigt, at læreren ekspliciterer alle de processer, der indgår i læsningen af fagteksten. Det bliver udfoldet i tippet nedenfor om Læseguides.
Bettina Buch og Peter Heller Lützen opstiller en trin-for-trin metode til at gribe en stilladserende læsning an på.

Forbered læsningen: I denne proces har læreren en stor opgave i at forberede eleverne på tekstens emne og gøre klart for dem, hvad de skal have ud af læsningen.
Læs teksten højt og understreg i fællesskab: I næste punkt handler det, om at læse teksten sammen og tale om vigtige ord/passager, som skal understreges.
Noteskrivning: Her nedskriver eleverne de understregede ord og passager. Det giver dem noter til teksten i stikordsform og hjælper dem til at kunne genkalde tekstens indhold og pointer.
Selvstændig læsning: I dette punkt skal eleverne læse teksten eller tekstdele selv. Det giver dem en bedre fornemmelse af teksten som helhed og hvordan den er bygget op.
Opsummering eller anden skriveaktivitet: Som næste del af processen får eleverne tid til at opsummere teksten på baggrund af de noter, de har om teksten. Denne måde at bearbejde teksten på er effektiv, fordi skrivning er med til at cementere og udvide forståelsen.

Læseguides – læsning med bevidsthed

Det sidste tip, som kan bidrage til at styrke elevernes faglige læsning på ungdomsuddannelserne, inkluderer læseguides. Læseguiden kan i høj grad også anses for at være en form for stillads omkring elevernes læseproces. Læseguiden er et konkret, fysisk dokument, som guider eleverne i deres læseproces.
Undersøgelser viser, at rigtig mange elever læser fagtekster uden at forholde sig til, hvorfor de læser den givne tekst – altså læseformålet. Med læseguiden kan man hjælpe eleverne til at læse med en større bevidsthed.

Find inspiration til, hvordan du udarbejder en læseguide her.

Rigtig god læselyst.