Blog

Læsetip – Ny oplæsningsfunktion

Som overskriften afslører, har vi hos FrontRead udviklet en efterspurgt oplæsningsfunktion, som en integreret del af programmet. Det vil sige, at FrontRead nu er udstyret med en LST-funktion (læse- og skriveteknologi).

Når man taler om LST, er det ikke længere kun med en forståelse af teknologier, der understøtter ordblindes læring, men de betragtes nu også som almindelige læringsunderstøttende teknologier, der kan kan komme alle elever til gavn.

I dette læsetip vil fokus dog være på, hvordan FrontReads oplæsningsfunktion kan komme læseudfordrede til gode. Vi peger ind i, hvilke elevgrupper oplæsningsfunktionen henvender sig til, og hvordan den kan anvendes på forskellige niveauer af læseudfordringer samt hvordan man introducerer eleverne for funktionen.

Hvem henvender oplæsningsfunktionen sig til?

Oplæsningsfunktionen er i udgangspunktet designet til at støtte elever, der er testet ordblinde og derfor har et behov for ekstra støtte i læsningen. Foruden de elever der er testede ordblinde henvender oplæsningsfunktionen sig også til de elever, der er i den gule kategori i ordblindetesten. Typisk er der en udfordring i, at de elever som udgangspunkt ikke ikke har adgang til LST, men i den grad har behovet for ekstra støtte i læseprocessen. De vil med FrontReads oplæsningsfunktion kunne få den fornødne støtte.

Den tredje gruppe, der er i fokus, er elever med dansk som andetsprog, som endnu ikke er fortrolige med det danske skriftsprog. Her ved vi, at det mundtlige sprog kan være med til at bygge bro til skriftsproget. Med oplæsningsfunktionen kan eleven få den nødvendige støtte til at bevæge sig mere ind i det danske sprog.

Hvordan kan oplæsningsfunktionen anvendes til forskellige niveauer?

Oplæsningsfunktionen giver mulighed for at differentiere til forskellige niveauer.
Det gælder ligesom for de andre elever i klassen, at læreren har mulighed for at vælge en specifik tekstpakke, der matcher den enkelte elevs niveau.

Når man har valgt den rette tekstpakke til eleven, er næste skridt at informere eleven om, at oplæsningsfunktionen er slået til. I og med at der kan være stor forskel på, i hvilket omfang eleven er læseudfordret, anbefaler vi, at læreren taler med den enkelte elev om oplæsningsbehovet.

Her kommer vi med tre bud på forskellige oplæsningsbehov:

• Eleven, der er meget mærket af sine læseudfordringer og derfor har brug for at få læst alt tekst op. Her skal eleven opfodres til at bruge oplæsningsfunktionens støtte fuldt ud.
• Eleven, der er relativt mærket af sine læseudfordringer, men selv kan læse kortere tekststykker. Til denne gruppe anbefaler vi, at læreren taler med eleven om at udfordre sig selv i det omfang, det giver mening. Her kan man eksempelvis lave en aftale om, at eleven bruger oplæsningsfunktionen til de lange og mere komplicerede tekststykker, men selv læser de korte tekststykker.
• Eleven, der kan læse kortere tekststykker på egen hånd, men som har gavn af at få tjekket om læsningen er korrekt, kan bruge oplæsningsfunktionen som sikring af forståelsen.

Hvordan kan man introducere oplæsningsfunktionen for elevgruppen?

Det er vigtigt, at læsetræningen giver mening for eleverne. Derfor er det oplagt at tale med dem om formålet med at træne lyttelæsehastighed.

Ligesom elever, der ikke har behov for LST, gælder det, at der stilles høje krav til elevernes læsefærdigheder. Det ser vi især ved læsetesten i 9. klasse ved Den Nationale Overgangstest. Det kræver gode strategier og god hastighed at nå igennem alt læsestoffet igennem og samtidigt sikre en god forståelse. Derfor er det væsentligt at træne sin hastighed og forståelse.

I selve læsetræningen har vi haft for øje at sikre, at eleven aktiveres i læseprocessen, også selvom det er lyttelæsning, der trænes. Det har vi gjort ved, at eleven skal scrolle sig igennem teksten simultant med, at oplæsningen foregår. På den måde forsøger vi at skabe en større sammenhæng mellem lytning og læsning.

I læsetræningen vil eleverne opleve at øge deres lyttelæsehastighed. Det indebærer, at de ligesom de resterende elever i klassen kan få visualiseret deres progression, og på den måde vil læsetræningen forhåbentlig virke motiverende og meningsfuld. Vi anbefaler, at I sætter tid af til løbende at evaluere elevens træning og kigge på progressionen, for derved også at understrege fremgangen.

Rigtig god fornøjelse med den nye oplæsningsfunktion.

Tilbage til læsetips.

Læsetip – Husk at læse hver dag

Dette læsetip tager udgangspunkt i et interview med læsevejleder, Martin Holm. Interviewet er foretaget af Nationalt Videncenter for Læsning. Omdrejningspunktet for interviewet er spørgsmålet om, hvorfor eleverne opfordres til at læse 20 minutter om dagen (og i mange tilfælde derhjemme). Martin Holm kommer med nogle argumenter for, hvorfor læsning hver dag er så vigtigt.

Først og fremmest er der ikke noget videnskabeligt belæg for de gyldne 20 minutters daglig læsning, som er en kendt ramme, mange lærere sætter for deres elever. Martin Holm udpeger derimod tre gode grunde til, at der skal sættes tid af til læsning hver dag.

Den første grund, Martin Holm opridser, er, at læsning er en kulturkompetence. Med det mener han, at vi bruger læsning i så mange sammenhænge i vores hverdag, som knytter sig til kulturen. Fordi der er så meget af vores hverdagskultur, der er bundet op på læsning, er man rigtig dårligt stillet, hvis ikke læsefærdighederne kommer på plads i løbet af skoletiden. Vi bruger læsekompetencen, når vi læser bøger og aviser, men også busplaner, varedeklarationer, undertekster på tv, opskrifter osv. Vi læser stort set hele tiden og i mange forskellige sammenhænge – både formelle og uformelle.

Fordi vi bruger læsning så meget, er det meget vigtigt, at vi bliver gode til det. For de flestes vedkommende gælder det; skal vi blive gode til noget, så kræver det øvelse – gerne hver dag.

Derudover ligger der et andet stort potentiale i at læse hver dag. Det skaber nemlig muligheder for gode oplevelser. De oplevelser er med til at gøre os klogere på os selv, men også på andre. Den amerikanske filosof Martha Nussbaum (2016) har forsket i, hvordan litteratur er med til at styrke den enkeltes empati. Det sker blandt andet i konfrontationen med andre karakterer i en tekst. Man lærer at forholde sig til andre menneskers tanker og følelsesliv. Der ligger dermed et stort moralsk og etisk dannelsespotentiale i den daglige læsning, hvor den enkelte bliver trænet i den ovennævnte konfrontation.  

Det sidste tungtvejende argument, som Martin Holm fremhæver, er den helt formelle, uddannelsesmæssige grund – at eleverne i 9. klasse skal til læseprøve, hvor de i 30 minutter bliver testet i mange forskellige typer af tekster. De 30 minutter stiller store krav til elevernes læsefærdigheder og til at kunne nå at bearbejde alle tekster tilstrækkeligt inden for den afsatte tidsramme.

Martin Holm peger videre på, at der i Undervisningsministeriets grundlag for læseprøven står, at prøven bygger på, at eleverne har læst ca. 10 sider om dagen under hele deres skolegang. For de elever, der ikke har fået trænet deres læsning tilstrækkeligt hver dag i løbet af skoletiden, vil læseprøven kunne blive en stor mundfuld.

Men hvad så med de elever, hvor den daglige læsning er ekstra udfordrende at finde motivationen til? Ifølge Martin Holm er det væsentligt at flytte fokus fra, at det er en pligt at læse hjemme hver dag, men i stedet bør man præsentere det som en rettighed, der åbner en verden af muligheder for den enkelte. For de elever, hvor læsningen er tung og svær, anbefaler Martin Holm, at man kigger ud i verden og f.eks. søger inspiration og motivation på folkebibliotekerne, hvor der foregår rigtig mange gode tiltag målrettet dem.

Derudover anbefaler Martin Holm en lidt anderledes tilgang. Han opfordrer til, at man skaffer bøger som også findes som lydbøger, som skaber mulighed for at veksle mellem at lyttelæse og læse i traditionel forstand. Det kan helt konkret foregå ved, at man lytter til første kapitel og læser det næste kapitel og fortsætter denne veksling. Den måde at gå til læsningen på kan styrke motivationen og gøre arbejdet og læsetræningen lettere, for de elever som har behovet for det.  

Opsamlende kan man sige, at for at blive god til noget, så kræver det helt utroligt meget øvelse. Derfor er det at læse hver dag en nødvendighed, hvis man vil blive en god læser og kunne klare sig godt i rigtig mange forskellige sammenhænge i livet. For at sætte skub i læsningen kan man tage nogle af de allerede nævnte metoder i brug.

Rigtig god læselyst!

Kilder:
Nussbaum, M. (1997). Cultivating Humanity: A Classical Defense of Reform in Liberal Education. Harvard University Press.
Interview med læsevejleder, Martin Holm: https://koldingbib.dk/node/3697

Tilbage til læsetips.

Læsetip – De gode læsemiljøer

På www.emu.dk bliver emnet læsemiljø behandlet. Her peges der på, hvilke rammer, der har betydning for læsemiljøet. Det gælder blandt andet:

• De fysiske rammer
• Samtalekulturer

De fysiske rammer

For at understøtte elevernes læselyst er indretningen af rummet vigtigt. Det vil sige, hvordan lægger rummet op til læsning? I de fleste tilfælde kan man opleve mange forskellige præferencer i forbindelse med spørgsmålet om, hvad rummet skal kunne for at frembringe læselyst hos den enkelte. Derfor er det oplagt at skabe miljøer, der indbyder til forskellige behov. Nogle elever foretrækker at sidde blødt med et tæppe omkring sig. Andre foretrækker at ligge på gulvet eller sidde i en vindueskarm og nogle vil måske foretrække at sidde ved et bord, hvor bogen kan ligge. Ligeledes kan der være stor variation i, hvorvidt eleverne har behov for fuldstændig ro, eller nyder at der er liv omkring dem under læsningen.

Med de grundlæggende overvejelser omkring læsemiljøet bliver det hurtigt tydeligt, at et godt læsemiljø kan se ud på mange forskellige måder for hver enkelt elev. Derfor stiller det store krav til klasserummet, hvor der må skabes fleksible miljøer, så den enkeltes behov kan blive mødt.

Det kan være oplagt at tage PLC i brug. Her er der som regel et allerede veletableret læsemiljø, som kan være med til at imødekomme forskellige behov.

Adgangen til bøger i klasserummet er også en væsentlig miljømæssig faktor, der kan påvirke læselysten. Helt konkret ved vi, at det øger elevers læselyst at være i et rum, hvor der er bøger til stede. Derfor er det en rigtig god idé at have en bogreol eller en bogkasse med et stort udvalg af bøger, der indeholder forskellige genrer og forskellige niveauer. Det er med til at inspirere eleverne og indirekte lægge op til læsning og samtale om bøger.

Samtalekulturer

Det at have nogen at dele sin læseoplevelse har også stor indflydelse på læsemiljøet, i det at fællesskabet omkring læsning er en motiverende faktor.

Hvordan får man eleverne til at tale om bøger? Det hele skal starte et sted. Man kan f.eks. etablere ’Månedens bog’, som et event alle elever deltager i. Bogen kan være en frilæsningsbog, som den enkelte selv vælger. Ved ’Månedens bog’ kommer eleverne skiftevis i den varme stol, hvor de giver en anmeldelse af deres frilæsningsbog; giver et resumé, fortæller om temaer og en vurdering af bogen (1-6 stjerner) med begrundelse for vurderingen. De andre elevers opgave er at stille spørgsmål og til slut at tage stilling til, om de vil have bogen på deres liste over bøger, de gerne vil læse i fremtiden.

En anden måde, hvorpå man kan arbejde med at styrke samtalekulturen omkring læsning, kan være ved at lave højtlæsningsgrupper, hvor elever i grupper på tre-fire på skift læser højt for hinanden fra samme bog. Når et kapitel er læst færdigt, taler de om det, de lige har læst; hvad skete der? Hvorfor skete det mon? Hvilke personer har de mødt ind til nu? Hvordan er de beskrevet? Osv.

En tredje tilgang til at styrke samtalekulturen kan ske i et samarbejde med PLC, hvor man kunne overveje at opstarte læsecafeer. Her har eleverne også mulighed for at indgå i samtaler med elever fra andre klasser og årgange omkring læsningen og dele deres læseoplevelser der.

Måske er det også muligt for skolens PLC at arrangere forfatterbesøg, hvor eleverne vil opleve at komme helt tæt på en person, der selv har skrevet en bog – her kunne forfatteren både fortælle om sit forfatterskab, men også fortælle om selve processen i at skrive en bog; fra idé til færdig bog.

Rigtig god læselyst!

Kilder:
https://emu.dk/sites/default/files/2020-01/A1%20L%C3%A6selyst%20i%20fagene%20L%C3%A6semilj%C3%B8.pdf