Blog

Ny tekstpakke tilgængelig med lix 6-8

30. november 2023

En ny tekstpakke er tilgængelig i tekstbiblioteket. Tekstpakken er lettere og kortere end de allerede eksisterende tekstpakker.


Lixniveauet ligger på 6-8. Vi har udarbejdet tekstpakken med de svageste læsere for øje. Det kan dreje sig om ordblinde elever, elever med dansk som andetsprog eller elever med andre udfordringer, der besværliggør læseprocessen.


Derfor har tekstpakken ikke et angivet klassetrin, da den er tiltænkt brug på tværs af klassetrinnene, hvor du oplever at have elever, der har gavn af lette, korte og overskuelige tekster. 

Nye opdateringer i træningsprogrammet

15. august 2023

Opdatering af træningsparametre i F-opgaverne

Ind til nu har det gennemgående parameter for sværhedsgraden i øvelserne været blinketid. Det parameter bibeholdes ved F1-øvelserne, hvor eleverne træner fikseringstid, og derfor er blinketid det oplagte parameter til at definere sværhedsgraden.

I F2-øvelserne træner eleverne deres øjne til at kunne rumme mere tekst ad gangen i synsfeltet dvs. spændvidde. Derfor er parameteret for sværhedsgraden i F2-øvelserne nu hvor meget afstand, der er mellem de to bokse. De to bokse flytter sig fra hinanden, når takt med at elevens spændvidde udvides.

I F3-øvelserne, hvor eleverne træner arbejdshukommelse og mønstergenkendelse er parameteret ændret til at være antal af dyr, som eleven skal kunne genkende og angive igen efterfølgende. Her kommer der henholdsvis flere eller færre dyr afhængig af, hvor let eller svær øvelsen er for eleven.

Fælles for F1-, F2- og F3-øvelserne er, at eleverne ikke længere selv kan indstille på sværhedsgraden. Derimod tilpasser programmet helt automatisk sværhedsgraden til den enkelte elevs niveau, på baggrund af elevens interaktion med programmet, og træningen bliver derfor endnu mere individualiseret.

De nye opdateringer af træningsparametre er med til at gøre elevernes FrontRead-træning endnu mere intuitiv og selvkørende. Grundlaget for og formålet med træningen er det helt samme som før. Den største forskel for eleverne er, at de ikke længere selv kan justere på sværhedsgraden i F1-, F2- eller F3-øvelserne, samt at parametrene nu justerer sig automatisk.

Obligatoriske F-opgaver

Sammen med opdateringen af de nye træningsparametre, har vi implementeret, at eleverne som minimum skal gennemføre to F1-, F2- og F3-øvelser og stadigvæk alle fire F4-øvelser for at kunne komme videre til næste niveau. Denne opdatering er til for at sikre, at eleverne får trænet de strategier, der skal til, for at de kan opnå en højere læsehastighed og samtidig få en bedre forståelse af det de læser.

Eleverne skal ikke længere indstille på sværhedsgrad i F1-, F2- og F3-øvelserne

Som nævnt i første afsnit skal eleverne ikke længere selv indstille på sværhedsgraden i F1-, F2- og F3-øvelserne. Det betyder, at disse øvelser er 100% adaptive og at programmet dermed klarer tilpasningen helt automatisk.

I F4-øvelsen har eleverne stadigvæk mulighed for at sætte læsehastigheden lidt ned eller lidt op, hvis de har behov for det. Det skyldes, at der kan være situationer, hvor eleven har fået målt en lidt højere eller lidt lavere læsehastighed, end det reelle billede. Derfor er der stadigvæk mulighed for at justere en lille smule i den ene eller anden retning.

Differentieret udgangspunkt afhængigt af klassetrin

Hidtil har alle elever påbegyndt træningen i F-opgaverne på samme niveau uanset klassetrin. Det har vi lavet om på, og inddeler nu eleverne i tre niveauer afhængigt af klassetrin.
De tre udgangspunkter inddeler klassetrinene således ud:

  • til og med 3. klassetrin
  • 4.-5. klassetrin
  • 6. klassetrin og op efter.

Det betyder, at jo lavere klassetrin desto lettere udgangspunkt for træningen og omvendt.

Hastighedsbegrænsning afhængigt af klassetrin

Efter flere efterspørgsler har vi implementeret en hastighedsbegrænsning på de orange opgaver. Denne hastighedsbegrænsning er defineret af elevens klassetrin. Hastighedsbegrænsningen er sat for at sikre et nogenlunde realistisk udgangspunkt for elevernes læsetræning. Desværre har vi set, at nogle elever formår at få en urealistisk høj eller lav læsehastighed til at begynde med. Det influerer den videre læsetræning i F4-øvelserne og giver hverken eleven de bedste forudsætninger for træningen eller et reelt billede af elevens læseniveau.

Husk, at eleven altid kan bede læreren om at få gentaget en af de orange opgaver. Klik her for at se, hvordan du gør.

Træn FrontRead på tysk og engelsk

15. august 2023

Flere og flere skoler vælger at tilkøbe adgang til engelske og tyske tekstpakker, foruden adgangen til de danske tekstpakker.

Det muliggør, at træningen også kan foregå i skolens sprogfag. Her får eleverne i tillæg også styrket deres ordforråd på fremmedsprogene.

Både de tyske og engelske tekstpakker er udarbejdet til en målgruppe med sproget som modersmål. Det betyder, at man ikke kan forvente, at elever i 5. klasse i Danmark kan læse den engelske 5. klasse tekstpakke. I stedet vil vi anbefale, at I går et til to niveauer ned.

Der vil være elever, som er meget stærke i fremmedsprogene, og hvor man derfor kan give en alderssvarende tekstpakke på fremmedsproget.

Vi anbefaler altid, at du tager et kig i tekstpakkerne, inden du tildeler tekstpakker til eleverne. På den måde har du en god mulighed for at give eleven en tekstpakke, der passer til elevens niveau. Du finder tekstpakkerne inde i dit administrationsmodul.

Tip: Det er også muligt at træne elevernes fremmedsprogstilegnelse ved at slå oplæsningsfunktionen til. På den måde kan eleverne få læst teksterne højt, samtidigt med at de selv følger med i teksten undervejs og på den måde bliver mere dus med det nye sprog.  

Hvis du ønsker at høre mere om tilkøb af andre sprogversioner, så kan du udfylde formularen her.

Overførselsværdi – fra træningen til hverdagen

Når man lærer noget nyt; nye færdigheder, nye strategier, nye måder at gøre tingene på, er det yderst væsentligt at forholde sig til overførselsværdien fra den opsatte træningssituation til mødet med relevante hverdagssituationer, hvor de nye færdigheder kan komme i spil.
I dette indlæg kan du finde inspiration til, hvordan du kan hjælpe eleverne med at opnå den størst mulige overførselsværdi.

Metoden fra træningen i FrontRead, hvor der lægges vægt på at skimme teksten først og derefter læse spørgsmålene, kan faglæreren arbejde videre med i de respektive fags fagbøger. Læreren kan vise eleverne, hvordan de orienterer sig i en fagbog og dermed styrker deres forforståelse.

Hvordan man hurtigt kan bedømme om bogen kan give information og svar på de spørgsmål, man søger.

  • Se på omslag, titel, indholdsfortegnelse, overskrifter, illustrationer, billedtekster, grafer og faktabokse etc.
  • Se på eventuelle resuméer og spørgsmål ved slutningen af hvert kapitel.
  • Finde ord og begreber specifikke for faget. F.eks. i matematik, hvor ordene ikke altid betyder det samme, som de plejer: ”en given trekant”.

Bud på konkrete øvelser til at skabe overførselsværdi:

  1. Vi anbefaler, at I arbejder konkret med at bygge bro mellem FrontRead og elevernes læsning uden for FrontRead. Det gøres først og fremmest ved at italesætte, at strategierne er til for at blive anvendt i deres læsning generelt. Når det er blevet formidlet til eleverne, er det oplagt at øve dem i at lave denne overførsel. Det kan gøres ved at lade eleverne træne 15 min. i FrontRead for derefter at give dem en analog tekst, som de nu skal bruge de samme strategier til at læse i 10 min. Det kan gøres en gang om ugen i forbindelse med jeres FrontRead-træning. 
  2. For elever fra 3.-7. klasse: bed eleverne om at gå ind på DR ULTRA.

For elever fra 6.-10 klasse: bed eleverne om at gå Faktalink. Eleverne logger ind med UNI- login eller bibliotekslogin.

Her anvender de læseteknikkerne, de har lært i FrontRead og noterer det væsentligste indhold. Bed eleverne om at:

  • Vælge en artikel på siden.
  • Se på artiklen – læse overskrifter og læse tabeller (sæt evt. tid på hvor lang tid, de må bruge på at løse dette punkt).
  • Skimme brødteksten – søge efter årstal, steder og personer – notere disse nøgleord.
  • Læse teksten i dybden og skrive 4-5 vigtige pointer ned.

Denne træningsform kan med fordel også bruges i analoge tekster.

For at ingen elever skal føle sig unødigt pressede, kan øvelsen også laves i grupper, f.eks. sammensat efter de pædagogiske principper fra Cooperative Learning.

  • Du kan vise en tekst på en projektor, hvor eleverne i grupperne hurtigst muligt skal finde ud af, hvilken genre teksten tilhører. (Man kan evt. lave en tipskupon).
  • Du kan give eleverne et faktuelt spørgsmål, som de hurtigst muligt skal finde svaret på ved at søge på internettet.
  • Eleverne ser en informativ tekst på projektor, f.eks. et opslag fra internettet, hvor de herefter skal finde fakta såsom togtider, priser, mailadresser, lokaliteter etc.
  • Du kan glimtvist vise nogle lange ord på projektor/smartboard, hvor eleverne skal se, om de kan nå at læse eller skrive dem ned.
  • Træn også gerne 3-3-3 minutter i analoge tekster. Dvs. læs i 3 minutter, så hurtigt man kan og få hovedindholdet med. Dernæst skimmer man teksten i 3 minutter og slutter af med at læse i 3 minutter og får hovedindholdet i teksten med.

Opdatering af tekstbibliotek med forkortede tekster

28. april 2023

Vi har opdateret tekstbiblioteket, så det nu er muligt at vælge kortere tekstpakker til de elever, der har brug for det. De kortere tekstpakker indebærer, at teksterne i tekstpakken er halvt så lange. Det betyder, at teksterne i F4-læsetræningen er på omtrent 200-250 ord, hvor teksterne i de orange læsetest er på ca. 400 ord. De kortere tekstpakker findes til 2., 3., 4. og 5. klassetrin. Du kan kende de kortere tekstpakker på, at der står “(kort)” efter tekstpakkens klassetrin og lix-tal. Du tildeler de kortere tekstpakker på præcis samme måde, som du normalt tildeler tekstpakker på.

God fornøjelse.

Begrænsning på gentagelse af øvelser

23. februar 2023

Vi har nu fjernet muligheden for, at man kan gentage den samme øvelse flere gange. Når en øvelse er godkendt, vil man fremover skulle gå videre til næste øvelse.

Denne opdatering er lavet for at undgå, at elever gentager øvelserne mange gange og dermed får urealistisk høje resultater.

Justering af hastighed ved tekst-til-tale-funktion

23. februar 2023

Det er nu muligt for elever med tekst-til-tale-funktion selv at justere oplæsningshastigheden, så den passer til lige præcis deres lyttelæsehastighed.

Det betyder, at ved opstart af et forløb med tekst-til-tale-funktion, vil eleven blive bedt op at tilpasse hastigheden, så det passer til dennes niveau. Det er naturligvis også muligt at justere hastigheden op eller ned undervejs, hvis eleven skulle få behov for det.

Skulle eleven have brug for at justere undervejs gøres det ved at klikke på ”Tekst-til-tale” i menuen inde i selve programmet.

De elever, der allerede er i gang med et forløb, skal selv klikke justeringsvinduet frem i menuen. Det gør de ligeledes ved at klikke på ”Tekst til tale” i menuen.

Du kan læse mere om den nye oplæsningsfunktion her.

Læsetip – Ny oplæsningsfunktion

Som overskriften afslører, har vi hos FrontRead udviklet en efterspurgt oplæsningsfunktion, som en integreret del af programmet. Det vil sige, at FrontRead nu er udstyret med en LST-funktion (læse- og skriveteknologi).

Når man taler om LST, er det ikke længere kun med en forståelse af teknologier, der understøtter ordblindes læring, men de betragtes nu også som almindelige læringsunderstøttende teknologier, der kan kan komme alle elever til gavn.

I dette læsetip vil fokus dog være på, hvordan FrontReads oplæsningsfunktion kan komme læseudfordrede til gode. Vi peger ind i, hvilke elevgrupper oplæsningsfunktionen henvender sig til, og hvordan den kan anvendes på forskellige niveauer af læseudfordringer samt hvordan man introducerer eleverne for funktionen.

Hvem henvender oplæsningsfunktionen sig til?

Oplæsningsfunktionen er i udgangspunktet designet til at støtte elever, der er testet ordblinde og derfor har et behov for ekstra støtte i læsningen. Foruden de elever der er testede ordblinde henvender oplæsningsfunktionen sig også til de elever, der er i den gule kategori i ordblindetesten. Typisk er der en udfordring i, at de elever som udgangspunkt ikke ikke har adgang til LST, men i den grad har behovet for ekstra støtte i læseprocessen. De vil med FrontReads oplæsningsfunktion kunne få den fornødne støtte.

Den tredje gruppe, der er i fokus, er elever med dansk som andetsprog, som endnu ikke er fortrolige med det danske skriftsprog. Her ved vi, at det mundtlige sprog kan være med til at bygge bro til skriftsproget. Med oplæsningsfunktionen kan eleven få den nødvendige støtte til at bevæge sig mere ind i det danske sprog.

Hvordan kan oplæsningsfunktionen anvendes til forskellige niveauer?

Oplæsningsfunktionen giver mulighed for at differentiere til forskellige niveauer.
Det gælder ligesom for de andre elever i klassen, at læreren har mulighed for at vælge en specifik tekstpakke, der matcher den enkelte elevs niveau.

Når man har valgt den rette tekstpakke til eleven, er næste skridt at informere eleven om, at oplæsningsfunktionen er slået til. I og med at der kan være stor forskel på, i hvilket omfang eleven er læseudfordret, anbefaler vi, at læreren taler med den enkelte elev om oplæsningsbehovet.

Her kommer vi med tre bud på forskellige oplæsningsbehov:

  • Eleven, der er meget mærket af sine læseudfordringer og derfor har brug for at få læst alt tekst op. Her skal eleven opfodres til at bruge oplæsningsfunktionens støtte fuldt ud.
  • Eleven, der er relativt mærket af sine læseudfordringer, men selv kan læse kortere tekststykker. Til denne gruppe anbefaler vi, at læreren taler med eleven om at udfordre sig selv i det omfang, det giver mening. Her kan man eksempelvis lave en aftale om, at eleven bruger oplæsningsfunktionen til de lange og mere komplicerede tekststykker, men selv læser de korte tekststykker.
  • Eleven, der kan læse kortere tekststykker på egen hånd, men som har gavn af at få tjekket om læsningen er korrekt, kan bruge oplæsningsfunktionen som sikring af forståelsen.

Hvordan kan man introducere oplæsningsfunktionen for elevgruppen?

Det er vigtigt, at læsetræningen giver mening for eleverne. Derfor er det oplagt at tale med dem om formålet med at træne lyttelæsehastighed.

Ligesom elever, der ikke har behov for LST, gælder det, at der stilles høje krav til elevernes læsefærdigheder. Det ser vi især ved læsetesten i 9. klasse ved Den Nationale Overgangstest. Det kræver gode strategier og god hastighed at nå igennem alt læsestoffet igennem og samtidigt sikre en god forståelse. Derfor er det væsentligt at træne sin hastighed og forståelse.

I selve læsetræningen har vi haft for øje at sikre, at eleven aktiveres i læseprocessen, også selvom det er lyttelæsning, der trænes. Det har vi gjort ved, at eleven skal scrolle sig igennem teksten simultant med, at oplæsningen foregår. På den måde forsøger vi at skabe en større sammenhæng mellem lytning og læsning.

I læsetræningen vil eleverne opleve at øge deres lyttelæsehastighed. Det indebærer, at de ligesom de resterende elever i klassen kan få visualiseret deres progression, og på den måde vil læsetræningen forhåbentlig virke motiverende og meningsfuld. Vi anbefaler, at I sætter tid af til løbende at evaluere elevens træning og kigge på progressionen, for derved også at understrege fremgangen.

Rigtig god fornøjelse med den nye oplæsningsfunktion.

Tilbage til læsetips.

Oplæsningsfunktion i FrontRead

23. januar 2023

Vi har i løbet af de sidste mange, mange måneder arbejdet på denne store nyhed. Og nu er den på gaden og klar til, at I kan få glæde af den. 

Vi har implementeret et oplæsningsværktøj – en tekst-til-tale-teknologi (TTT), som kan tilvælges til de elever, der har behov for at få understøttet deres læsning via oplæsning. Det gør træningen lettere og mere flydende for elever med ordblindhed eller andre læseudfordringer.

Hvorfor har vi det?

Når vi har talt med lærere rundt på landets skoler, er der et specifikt spørgsmål, der som regel går igen. Det er spørgsmålet om, hvordan elever med ordblindhed og andre læseudfordringer træner med FrontRead eller om det overhovedet kan lade sig gøre.

Vores store mål og ambition er at gøre ALLE elever til stærke læsere, så de har de nødvendige værktøjer til at klare sig godt både fagligt, socialt og personligt. Det kræver en inkluderende tilgang, som også skaber de bedste vilkår for elever med ordblindhed eller andre læseudfordringer. Med den inkluderende tilgang er det muligt at designe individuelle forløb, der tager højde for hver enkelt elevs niveau og behov. Det kan nu lade sig gøre uden brug af eksterne oplæsningsværktøjer. 

Med TTT-teknologien sørger vi for, at læseudfordrede elever får en træning, der ikke kun øger motivationen, men også i endnu højere grad aktiverer dem i træningen og giver dem de bedste muligheder for at forbedre sig.

Vi sørger for både at styrke elevernes lyttelæsehastighed og almindelige læsefærdigheder, så træningen bliver endnu mere holistisk.
Når man anvender tekst-til-tale-teknologien er en del af formålet at holde eleven aktiv i lyttelæseprocessen. Derfor indebærer læsningen af de større tekststykker, at eleven selv scroller i takt med, at teksten bliver læst op. På den måde bliver eleven engageret i læsningen på trods af, at det er lyttelæsning. 

Vi er glade for og stolte af denne store opdatering af programmet, ikke mindst fordi, at vi med den nye teknologi har fokuseret på at skabe så naturtro en oplæsning som muligt. Det vil være med til at forbedre elevens lyttelæseoplevelse og dermed skabe et endnu bedre fundament for en god læsetræning i FrontRead. 

Her finder du guiden til, hvordan du aktiverer oplæsningsfunktionen til et forløb.

Svarmulighederne er blevet fjernet ved første visning af spørgsmål

23. januar 2023

FrontReads læsetræning har været bygget sådan op, at eleverne præsenteres for spørgsmålene til teksten to gange. Det gør de for at få aktiveret deres forforståelse og få en opmærksomhed på, hvad de skal have fokus på, når de læser teksten.

Ind til nu har det været sådan, at ved begge visninger af spørgsmålene er svarmulighederne også blevet præsenteret. Med denne nye opdatering er svarmulighederne fjernet ved den første visning, da det netop er meningen, at første visning af spørgsmål skal bruges til at målrette læsningen. Det gøres bedst ved, at eleverne kun skal forholde sig til spørgsmålene og ikke til fire forskellige svarmuligheder, hvilket også stiller unødvendige store krav til, hvor mange informationer eleverne skal kunne kapere.

Svarmulighederne bliver derfor først vist til slut, når eleverne skal besvare spørgsmålene til teksten.