Blog

Læsetip – Ny oplæsningsfunktion

Som overskriften afslører, har vi hos FrontRead udviklet en efterspurgt oplæsningsfunktion, som en integreret del af programmet. Det vil sige, at FrontRead nu er udstyret med en LST-funktion (læse- og skriveteknologi).

Når man taler om LST, er det ikke længere kun med en forståelse af teknologier, der understøtter ordblindes læring, men de betragtes nu også som almindelige læringsunderstøttende teknologier, der kan kan komme alle elever til gavn.

I dette læsetip vil fokus dog være på, hvordan FrontReads oplæsningsfunktion kan komme læseudfordrede til gode. Vi peger ind i, hvilke elevgrupper oplæsningsfunktionen henvender sig til, og hvordan den kan anvendes på forskellige niveauer af læseudfordringer samt hvordan man introducerer eleverne for funktionen.

Hvem henvender oplæsningsfunktionen sig til?

Oplæsningsfunktionen er i udgangspunktet designet til at støtte elever, der er testet ordblinde og derfor har et behov for ekstra støtte i læsningen. Foruden de elever der er testede ordblinde henvender oplæsningsfunktionen sig også til de elever, der er i den gule kategori i ordblindetesten. Typisk er der en udfordring i, at de elever som udgangspunkt ikke ikke har adgang til LST, men i den grad har behovet for ekstra støtte i læseprocessen. De vil med FrontReads oplæsningsfunktion kunne få den fornødne støtte.

Den tredje gruppe, der er i fokus, er elever med dansk som andetsprog, som endnu ikke er fortrolige med det danske skriftsprog. Her ved vi, at det mundtlige sprog kan være med til at bygge bro til skriftsproget. Med oplæsningsfunktionen kan eleven få den nødvendige støtte til at bevæge sig mere ind i det danske sprog.

Hvordan kan oplæsningsfunktionen anvendes til forskellige niveauer?

Oplæsningsfunktionen giver mulighed for at differentiere til forskellige niveauer.
Det gælder ligesom for de andre elever i klassen, at læreren har mulighed for at vælge en specifik tekstpakke, der matcher den enkelte elevs niveau.

Når man har valgt den rette tekstpakke til eleven, er næste skridt at informere eleven om, at oplæsningsfunktionen er slået til. I og med at der kan være stor forskel på, i hvilket omfang eleven er læseudfordret, anbefaler vi, at læreren taler med den enkelte elev om oplæsningsbehovet.

Her kommer vi med tre bud på forskellige oplæsningsbehov:

  • Eleven, der er meget mærket af sine læseudfordringer og derfor har brug for at få læst alt tekst op. Her skal eleven opfodres til at bruge oplæsningsfunktionens støtte fuldt ud.
  • Eleven, der er relativt mærket af sine læseudfordringer, men selv kan læse kortere tekststykker. Til denne gruppe anbefaler vi, at læreren taler med eleven om at udfordre sig selv i det omfang, det giver mening. Her kan man eksempelvis lave en aftale om, at eleven bruger oplæsningsfunktionen til de lange og mere komplicerede tekststykker, men selv læser de korte tekststykker.
  • Eleven, der kan læse kortere tekststykker på egen hånd, men som har gavn af at få tjekket om læsningen er korrekt, kan bruge oplæsningsfunktionen som sikring af forståelsen.

Hvordan kan man introducere oplæsningsfunktionen for elevgruppen?

Det er vigtigt, at læsetræningen giver mening for eleverne. Derfor er det oplagt at tale med dem om formålet med at træne lyttelæsehastighed.

Ligesom elever, der ikke har behov for LST, gælder det, at der stilles høje krav til elevernes læsefærdigheder. Det ser vi især ved læsetesten i 9. klasse ved Den Nationale Overgangstest. Det kræver gode strategier og god hastighed at nå igennem alt læsestoffet igennem og samtidigt sikre en god forståelse. Derfor er det væsentligt at træne sin hastighed og forståelse.

I selve læsetræningen har vi haft for øje at sikre, at eleven aktiveres i læseprocessen, også selvom det er lyttelæsning, der trænes. Det har vi gjort ved, at eleven skal scrolle sig igennem teksten simultant med, at oplæsningen foregår. På den måde forsøger vi at skabe en større sammenhæng mellem lytning og læsning.

I læsetræningen vil eleverne opleve at øge deres lyttelæsehastighed. Det indebærer, at de ligesom de resterende elever i klassen kan få visualiseret deres progression, og på den måde vil læsetræningen forhåbentlig virke motiverende og meningsfuld. Vi anbefaler, at I sætter tid af til løbende at evaluere elevens træning og kigge på progressionen, for derved også at understrege fremgangen.

Rigtig god fornøjelse med den nye oplæsningsfunktion.

Tilbage til læsetips.

Oplæsningsfunktion i FrontRead

23. januar 2023

Vi har i løbet af de sidste mange, mange måneder arbejdet på denne store nyhed. Og nu er den på gaden og klar til, at I kan få glæde af den. 

Vi har implementeret et oplæsningsværktøj – en tekst-til-tale-teknologi (TTT), som kan tilvælges til de elever, der har behov for at få understøttet deres læsning via oplæsning. Det gør træningen lettere og mere flydende for elever med ordblindhed eller andre læseudfordringer.

Hvorfor har vi det?

Når vi har talt med lærere rundt på landets skoler, er der et specifikt spørgsmål, der som regel går igen. Det er spørgsmålet om, hvordan elever med ordblindhed og andre læseudfordringer træner med FrontRead eller om det overhovedet kan lade sig gøre.

Vores store mål og ambition er at gøre ALLE elever til stærke læsere, så de har de nødvendige værktøjer til at klare sig godt både fagligt, socialt og personligt. Det kræver en inkluderende tilgang, som også skaber de bedste vilkår for elever med ordblindhed eller andre læseudfordringer. Med den inkluderende tilgang er det muligt at designe individuelle forløb, der tager højde for hver enkelt elevs niveau og behov. Det kan nu lade sig gøre uden brug af eksterne oplæsningsværktøjer. 

Med TTT-teknologien sørger vi for, at læseudfordrede elever får en træning, der ikke kun øger motivationen, men også i endnu højere grad aktiverer dem i træningen og giver dem de bedste muligheder for at forbedre sig.

Vi sørger for både at styrke elevernes lyttelæsehastighed og almindelige læsefærdigheder, så træningen bliver endnu mere holistisk.
Når man anvender tekst-til-tale-teknologien er en del af formålet at holde eleven aktiv i lyttelæseprocessen. Derfor indebærer læsningen af de større tekststykker, at eleven selv scroller i takt med, at teksten bliver læst op. På den måde bliver eleven engageret i læsningen på trods af, at det er lyttelæsning. 

Vi er glade for og stolte af denne store opdatering af programmet, ikke mindst fordi, at vi med den nye teknologi har fokuseret på at skabe så naturtro en oplæsning som muligt. Det vil være med til at forbedre elevens lyttelæseoplevelse og dermed skabe et endnu bedre fundament for en god læsetræning i FrontRead. 

Her finder du guiden til, hvordan du aktiverer oplæsningsfunktionen til et forløb.

Svarmulighederne er blevet fjernet ved første visning af spørgsmål

23. januar 2023

FrontReads læsetræning har været bygget sådan op, at eleverne præsenteres for spørgsmålene til teksten to gange. Det gør de for at få aktiveret deres forforståelse og få en opmærksomhed på, hvad de skal have fokus på, når de læser teksten.

Ind til nu har det været sådan, at ved begge visninger af spørgsmålene er svarmulighederne også blevet præsenteret. Med denne nye opdatering er svarmulighederne fjernet ved den første visning, da det netop er meningen, at første visning af spørgsmål skal bruges til at målrette læsningen. Det gøres bedst ved, at eleverne kun skal forholde sig til spørgsmålene og ikke til fire forskellige svarmuligheder, hvilket også stiller unødvendige store krav til, hvor mange informationer eleverne skal kunne kapere.

Svarmulighederne bliver derfor først vist til slut, når eleverne skal besvare spørgsmålene til teksten.

Ny tekstpakke til de yngste elever og elever med læseudfordringer

29. november 2022

I forlængelse af flere efterspørgsler har vi udvidet vores tekstbibliotek med en ny og spændende tekstpakke, så også de yngste læsere og elever med læseudfordringer kan træne og styrke deres læsning. Teksterne er tilpasset 2.-3. klassetrin med hensyn til sprog, kompleksitet og længde.

Denne nye tekstpakke er rettet mod forskellige elevgrupper, der har brug for lettere og kortere tekster. Foruden de yngste elever, henvender tekstpakken sig til elever med læsevanskeligheder såsom ordblindhed og til elever med dansk som andetsprog. Det betyder, at du eksempelvis kan anvende denne nye tekstpakke til en elev i 5. klasse med læseudfordringer.

Med den enklere tekstpakke med kortere tekster, der hverken taler ned til eleven eller taler hen over hovedet på vedkommende, kan alle læsere støttes og udfordres på deres niveau og få en oplevelse af en succesfuld læsetræning.

Tekstbiblioteket indeholder en bred vifte af tekster, der omhandler emner og spørgsmål, der relaterer sig til det liv, eleverne lever og den verden de lever i. Teksterne er af både fiktiv og faktuel karakter. Med denne variation motiveres og udfordres eleverne på én og samme tid.

I 2.-3. klasse kan der være stor forskel på, hvor godt eleverne allerede kan læse og dermed hvor internaliseret evnen er til at afkode. Vi ved fra læseforskningen, at træning af læsehastighed først giver mening, når afkodningen er blevet automatiseret. Det kræver overskud og energi at tage hul på det nye kapitel af læseudviklingen – at øge sin læsehastighed og tekstforståelse.

De læsestærke elever i 2. klasse kan også med fordel træne med denne tekstpakke. For de elever, der først er i begyndelsen af deres læserejse og endnu ikke er klar til at gå i gang med hastighedstræningen, er det muligt at anvende træningsprogrammet uden tekstpakke. Her tilbyder vi træning af fiksering, spændvidde og arbejdshukommelse, som er et perfekt supplement til at understøtte begynderlæserens udvikling. På den måde træner eleverne deres hukommelse og koncentration, deres evne til at fiksere samt udvidelse af synsfeltet.

Hos FrontRead arbejder vi hele tiden på at udvikle nye tekster og øvelser, for at tilbyde spændende og opdateret læsetræning. Hvis du har idéer eller ønsker, er du meget velkommen til at kontakte os.

Læsetip – Læs hver dag

Dette læsetip tager udgangspunkt i et interview med læsevejleder, Martin Holm. Interviewet er foretaget af Nationalt Videncenter for Læsning. Omdrejningspunktet for interviewet er spørgsmålet om, hvorfor eleverne opfordres til at læse 20 minutter om dagen (og i mange tilfælde derhjemme). Martin Holm kommer med nogle argumenter for, hvorfor læsning hver dag er så vigtigt.

Først og fremmest er der ikke noget videnskabeligt belæg for de gyldne 20 minutters daglig læsning, som er en kendt ramme, mange lærere sætter for deres elever. Martin Holm udpeger derimod tre gode grunde til, at der skal sættes tid af til læsning hver dag.

Den første grund, Martin Holm opridser, er, at læsning er en kulturkompetence. Med det mener han, at vi bruger læsning i så mange sammenhænge i vores hverdag, som knytter sig til kulturen. Fordi der er så meget af vores hverdagskultur, der er bundet op på læsning, er man rigtig dårligt stillet, hvis ikke læsefærdighederne kommer på plads i løbet af skoletiden. Vi bruger læsekompetencen, når vi læser bøger og aviser, men også busplaner, varedeklarationer, undertekster på tv, opskrifter osv. Vi læser stort set hele tiden og i mange forskellige sammenhænge – både formelle og uformelle.

Fordi vi bruger læsning så meget, er det meget vigtigt, at vi bliver gode til det. For de flestes vedkommende gælder det; skal vi blive gode til noget, så kræver det øvelse – gerne hver dag.

Derudover ligger der et andet stort potentiale i at læse hver dag. Det skaber nemlig muligheder for gode oplevelser. De oplevelser er med til at gøre os klogere på os selv, men også på andre. Den amerikanske filosof Martha Nussbaum (2016) har forsket i, hvordan litteratur er med til at styrke den enkeltes empati. Det sker blandt andet i konfrontationen med andre karakterer i en tekst. Man lærer at forholde sig til andre menneskers tanker og følelsesliv. Der ligger dermed et stort moralsk og etisk dannelsespotentiale i den daglige læsning, hvor den enkelte bliver trænet i den ovennævnte konfrontation.  

Det sidste tungtvejende argument, som Martin Holm fremhæver, er den helt formelle, uddannelsesmæssige grund – at eleverne i 9. klasse skal til læseprøve, hvor de i 30 minutter bliver testet i mange forskellige typer af tekster. De 30 minutter stiller store krav til elevernes læsefærdigheder og til at kunne nå at bearbejde alle tekster tilstrækkeligt inden for den afsatte tidsramme.

Martin Holm peger videre på, at der i Undervisningsministeriets grundlag for læseprøven står, at prøven bygger på, at eleverne har læst ca. 10 sider om dagen under hele deres skolegang. For de elever, der ikke har fået trænet deres læsning tilstrækkeligt hver dag i løbet af skoletiden, vil læseprøven kunne blive en stor mundfuld.

Men hvad så med de elever, hvor den daglige læsning er ekstra udfordrende at finde motivationen til? Ifølge Martin Holm er det væsentligt at flytte fokus fra, at det er en pligt at læse hjemme hver dag, men i stedet bør man præsentere det som en rettighed, der åbner en verden af muligheder for den enkelte. For de elever, hvor læsningen er tung og svær, anbefaler Martin Holm, at man kigger ud i verden og f.eks. søger inspiration og motivation på folkebibliotekerne, hvor der foregår rigtig mange gode tiltag målrettet dem.

Derudover anbefaler Martin Holm en lidt anderledes tilgang. Han opfordrer til, at man skaffer bøger som også findes som lydbøger, som skaber mulighed for at veksle mellem at lyttelæse og læse i traditionel forstand. Det kan helt konkret foregå ved, at man lytter til første kapitel og læser det næste kapitel og fortsætter denne veksling. Den måde at gå til læsningen på kan styrke motivationen og gøre arbejdet og læsetræningen lettere, for de elever som har behovet for det.  

Opsamlende kan man sige, at for at blive god til noget, så kræver det helt utroligt meget øvelse. Derfor er det at læse hver dag en nødvendighed, hvis man vil blive en god læser og kunne klare sig godt i rigtig mange forskellige sammenhænge i livet. For at sætte skub i læsningen kan man tage nogle af de allerede nævnte metoder i brug.

Rigtig god læselyst!

Kilder:
Nussbaum, M. (1997). Cultivating Humanity: A Classical Defense of Reform in Liberal Education. Harvard University Press.
Interview med læsevejleder, Martin Holm: https://koldingbib.dk/node/3697

Tilbage til læsetips.

Læsetip – De gode læsemiljøer

Af Mathilde Mikkelsen

Vi er i mere eller mindre grad bevidste om, at der er mange faktorer i spil, når det drejer om læsning. Det giver god mening, at læsemiljøet har stor indflydelse på elevens læselyst. Flere studier har også allerede peget på, at de elever, der er vokset op med en læsekultur og et læsemiljø i hjemmet, som regel, vil være mere tilbøjelig til at læse, end elever, som ikke har været konfronteret med en læsekultur og et læsemiljø derhjemme.

Men hvordan skaber man gode læsemiljøer for eleverne i klassen og hvad kan de bestå af?

www.emu.dk bliver emnet læsemiljø behandlet. Her peges der på, hvilke rammer, der har betydning for læsemiljøet. Det gælder blandt andet:

  • De fysiske rammer
  • Samtalekulturer

De fysiske rammer

For at understøtte elevernes læselyst er indretningen af rummet vigtigt. Det vil sige, hvordan lægger rummet op til læsning? I de fleste tilfælde kan man opleve mange forskellige præferencer i forbindelse med spørgsmålet om, hvad rummet skal kunne for at frembringe læselyst hos den enkelte. Derfor er det oplagt at skabe miljøer, der indbyder til forskellige behov. Nogle elever foretrækker at sidde blødt med et tæppe omkring sig. Andre foretrækker at ligge på gulvet eller sidde i en vindueskarm og nogle vil måske foretrække at sidde ved et bord, hvor bogen kan ligge. Ligeledes kan der være stor variation i, hvorvidt eleverne har behov for fuldstændig ro, eller nyder at der er liv omkring dem under læsningen.

Med de grundlæggende overvejelser omkring læsemiljøet bliver det hurtigt tydeligt, at et godt læsemiljø kan se ud på mange forskellige måder for hver enkelt elev. Derfor stiller det store krav til klasserummet, hvor der må skabes fleksible miljøer, så den enkeltes behov kan blive mødt.

Det kan være oplagt at tage PLC i brug. Her er der som regel et allerede veletableret læsemiljø, som kan være med til at imødekomme forskellige behov.

Adgangen til bøger i klasserummet er også en væsentlig miljømæssig faktor, der kan påvirke læselysten. Helt konkret ved vi, at det øger elevers læselyst at være i et rum, hvor der er bøger til stede. Derfor er det en rigtig god idé at have en bogreol eller en bogkasse med et stort udvalg af bøger, der indeholder forskellige genrer og forskellige niveauer. Det er med til at inspirere eleverne og indirekte lægge op til læsning og samtale om bøger.

Samtalekulturer

Det at have nogen at dele sin læseoplevelse har også stor indflydelse på læsemiljøet, i det at fællesskabet omkring læsning er en motiverende faktor.

Hvordan får man eleverne til at tale om bøger? Det hele skal starte et sted. Man kan f.eks. etablere ’Månedens bog’, som et event alle elever deltager i. Bogen kan være en frilæsningsbog, som den enkelte selv vælger. Ved ’Månedens bog’ kommer eleverne skiftevis i den varme stol, hvor de giver en anmeldelse af deres frilæsningsbog; giver et resumé, fortæller om temaer og en vurdering af bogen (1-6 stjerner) med begrundelse for vurderingen. De andre elevers opgave er at stille spørgsmål og til slut at tage stilling til, om de vil have bogen på deres liste over bøger, de gerne vil læse i fremtiden.

En anden måde, hvorpå man kan arbejde med at styrke samtalekulturen omkring læsning, kan være ved at lave højtlæsningsgrupper, hvor elever i grupper på tre-fire på skift læser højt for hinanden fra samme bog. Når et kapitel er læst færdigt, taler de om det, de lige har læst; hvad skete der? Hvorfor skete det mon? Hvilke personer har de mødt ind til nu? Hvordan er de beskrevet? Osv.

En tredje tilgang til at styrke samtalekulturen kan ske i et samarbejde med PLC, hvor man kunne overveje at opstarte læsecafeer. Her har eleverne også mulighed for at indgå i samtaler med elever fra andre klasser og årgange omkring læsningen og dele deres læseoplevelser der.

Måske er det også muligt for skolens PLC at arrangere forfatterbesøg, hvor eleverne vil opleve at komme helt tæt på en person, der selv har skrevet en bog – her kunne forfatteren både fortælle om sit forfatterskab, men også fortælle om selve processen i at skrive en bog; fra idé til færdig bog.

Rigtig god læselyst!

Kilder:
https://emu.dk/sites/default/files/2020-01/A1%20L%C3%A6selyst%20i%20fagene%20L%C3%A6semilj%C3%B8.pdf


Rød prik ved fejlede test

31. oktober 2022

Når en elev har taget en starttest, mellemtest eller sluttest, men har fået mindre end 6 rigtige svar, vil det figurere med en rød prik på klasseoversigten. Den røde prik angiver, at læsetesten ikke er godkendt. Med denne nye funktion, kan du lettere få et indblik i, hvilke elever, der kan have brug for lidt ekstra støtte til at komme godt videre med læsetræningen.

På elevsiden, hvor du kan finde uddybende data omhandlende hver enkelt elev på dit hold, vil den ikke-godkendte læsetest figurere med en grå prik, som vist på billedet nedenfor.

Læsetip – Hvordan læser man digitalt?

Af Mathilde Mikkelsen

Når vi bruger ordet læsning opstår den fysiske bog ofte som primær association hos mange af os. Det er der mange gode grunde til, men vi er i den grad også nødt til at forholde os til, at læsning er så meget mere end læsning i fysiske bøger. Vi læser tekster overalt – ikke mindst digitalt. At læse digitalt stiller andre krav til eleverne og dermed også andre krav til didaktikken.

Derfor vil dette læsetip indeholde forskellige didaktiske nedslag i den digitale læsedidaktik.

En af de første pointer, som Henriette Romme Lund kommer med i forskningsprojektet ’Læsning på digitale enheder’ er, at det ikke er de digitale enheder i sig selv, som kan øge elevernes læring, men derimod den didaktiske anvendelse af enheden, som skaber læring.

En af de store gevinster ved de digitale enheder opstår, når læreren evner at udnytte enhederne i relation til de faglige undervisningsmål. Det kræver en bevidsthed omkring, hvilke strategier og processer, man ønsker at fremme, overvejelser over hvorfor, hvordan og hvornår, man anvender henholdsvis analoge og digitale enheder.

Romme Lund kommer med nogle anbefalinger til, hvordan læreren kan understøtte elevernes læsning på digitale enheder heriblandt:

Vise vejen selv
Her er pointen, at eleverne har stor gavn af at observere og kopiere lærerens håndtering af læsning på digitale enheder. Det handler om at være et eksempel for eleverne. Konkret kan læreren vise for eleverne, hvordan hun selv vil gå til en læsning af tekst på en digital undervisningsportal. Denne type læsning er udfordrende, fordi den typer tekster, vi møder på undervisningsportalerne adskiller sig markant fra de trykte tekster. Læreren kan eksempelvis pege på URL’en, som et vigtigt sted at finde information om afsender.

Videre peger Romme Lund på nogle af de væsentligste forskelle ved at læse analogt og digitalt, hvor eleverne i de analoge tekster vil møde et ordnet og prioriteret indhold, som er medskaber af en bestemt forståelse eller mening. Modsat kan tekster på digitale enheder skabe mange flere muligheder/risici for at blive ledt væk fra den egentlige tekst. Det sker eksempelvis via links, men også i kraft af, at al teksten ikke kan rummes i skærmbilledet. Den digitale tekst fremstår altså meget mere dynamisk og foranderlig.

For at håndtere de udfordringer, der ligger i ovenstående anbefaler Romme Lund, at læreren tilrettelægger læsningen af den digitale tekst sådan, at eleverne skal forholde sig til:

  • Tekstens indhold
  • Tekstens elementer
  • Selve mediet

Denne anbefaling foreslår Romme Lund skal ske både før, under og efter læsningen (læs meget mere om Romme Lunds anbefalinger her).

I Dorte Carlsen og Jens Jørgen Hansens bog ’Digital læsedidaktik’ fremhæves blandt meget andet læseguiden som didaktisk redskab. Denne læseguide defineres ud fra nogle faste grundprincipper:

  • Læseformålet skal være tydeligt for eleverne.
  • Guiden skal hjælpe eleverne til effektiv læsning.
  • Guiden skal hjælpe eleverne til at blive aktive læsere, der kan forstå, anvende og reflektere over de læste tekster.
  • Guiden skal bevidstgøre eleverne om udfordringer i digital læsning.

I forlængelse af ovenstående grundprincipper understreges vigtigheden af, at eleverne er fortrolige med læseguidens formål og aktiviteter. Derforuden lægger Carlsen og Hansen vægt på, at læseguiden arbejder med de, ifølge Ivar Bråten, fire vigtigste læseforståelsesstrategier. De fire strategier er:

  • Hukommelsesstrategier
  • Organiseringsstrategier
  • Elaboreringsstrategier
  • Selvovervågningsstrategier

Læsestrategierne er vigtige, fordi de netop kvalificerer den enkelte læsers forståelse af teksten. Ifølge Carlsen og Hansen forholder den gode læser sig aktivt til teksten og bruger en bred palette af læseforståelsesstrategier.

Rigtig god fornøjelse med den digitale læsedidaktik.

Kilder:
Carlsen, D., Hansen, J. J., m.fl. (2015) Digital læsedidaktik. Akademisk Forlag.

Romme Lund, H. (2018) Læsning på digitale enheder. Nationalt Videncenter for læsning.


Løbende feedback til eleverne

28. august 2022

Vi ønsker, at vi med træningen i FrontRead også kan medvirke til at bevidstgøre eleverne om deres egen læringsproces, fordi denne bevidsthed er et væsentligt fundament for elevernes faglige udvikling og mulighed for at tage medansvar for egen læring. Når man bliver bevidst om sin egen læringsproces, lærer man også sig selv bedre at kende.


I FrontRead-programmet foregår det ved, at vi har integreret en feedback, som eleverne får undervejs i niveauerne, når blinketid eller læsehastighed ændrer sig. De bliver dermed bevidstgjorte om, hvorfor justeringerne sker – enten fordi de har haft en progression i den givne opgave og dermed er klar til større udfordringer, eller fordi de er udfordret for meget og dermed bliver sværhedsgraden justeret ned.

Læsetip – Flow og læsning

Af Mathilde Mikkelsen

Der er mange måder at gå til læsningen på. Det afhænger af teksten, vi læser og med hvilket formål, vi læser den givne tekst. Den ungarsk-amerikanske professor i psykologi Mihaly Csikszentmihalyi er ophavsmand til begrebet flow og teorien, det ligger til grund for. I Danmark har psykolog og ph.d. Frans Ørsted Andersen arbejdet videre med flow-forskningen.

Hvad er flow?

Flow er en positiv, koncentreret mental tilstand, hvor al opmærksomhed er samlet om én bestemt aktivitet. Denne aktivitet er så engagerende, at tids- og selvfornemmelsen forandres. Den omfatter en oplevelse af mestring og velvære og medfører typisk indre motivation.

Hvad har flow og læsning med hinanden at gøre?

Flow kan sættes i tæt forbindelse med den tilstand, vi kan komme i ved dybdelæsning – en tilstand, der er præget af fokusering, koncentration, engagement, ro og fordybelse. Flow i læsning opstår i situationer, hvor teksten fanger os, og vi derfor glemmer alt omkring os – vi bliver opslugt af tekstens univers.

For at komme i flowtilstand, kræver det, at der er en tydelig balance mellem kompetence og udfordring. Man skal dermed befinde sig i det spænd, hvor man er udfordret lige tilpas, for at kunne være i flow. Det indebærer i læsesammenhæng, at den tekst, man læser passer til ens niveau, at emnet interesserer én, at kontekst og miljøet man befinder sig i, inviterer til læseaktiviteten.

Hvilke fordele tilbyder flow-tilstanden/dybdelæsningen?

Flowtilstanden bidrager med en række fordele, som særligt taler ind i nogle af de massive problematikker, som vi oplever i forbindelse med børn og unges psykiske mistrivsel.
Forskningen viser nemlig, at flowtilstand:

  • modvirker stress og angst. Netop fordi hjernen i flowtilstand er koncentreret og fordybet, får den en pause fra bekymrede tanker.
  • er gavnligt for læring og udvikling
  • fremmer innovation og kreativitet
  • er fysiologisk synd
  • styrker selvet – øger den mentale robusthed og kan måske forebygge mentale lidelser
  • er en coherence-tilstand, der er helse- og trivselsfremmende

Hvad defineres som at være i (læse)flow?

  • Når den enkelte oplever, at det lykkedes at mestre udfordringen (læsningen) ved at koncentrere sig dybt
  • Når tids- og selvfornemmelsen forandres i kraft af læsningen
  • Når læsningen ’fylder alt’ – der er ikke andet end læsningen, der tager opmærksomheden

Flowlæsning bidrager med en række styrker både for den enkeltes mentale, fysiske og faglige udvikling. Derfor giver det utrolig god mening, at arbejde på at skabe rammerne for, at eleverne kan opleve at komme i læseflow samt de positive følger flowtilstanden giver.

Rigtig god læselyst!

Kilde:
Hanssen, N. & Andersen, F. Ø. ’FLOW i hverdagen’ (2013). Dansk Psykologisk Forlag