Blog

Overførselsværdi – fra træningen til hverdagen

Når man lærer noget nyt; nye færdigheder, nye strategier, nye måder at gøre tingene på, er det yderst væsentligt at forholde sig til overførselsværdien fra den opsatte træningssituation til mødet med relevante hverdagssituationer, hvor de nye færdigheder kan komme i spil.
I dette indlæg kan du finde inspiration til, hvordan du kan hjælpe eleverne med at opnå den størst mulige overførselsværdi.

Metoden fra træningen i FrontRead, hvor der lægges vægt på at skimme teksten først og derefter læse spørgsmålene, kan faglæreren arbejde videre med i de respektive fags fagbøger. Læreren kan vise eleverne, hvordan de orienterer sig i en fagbog og dermed styrker deres forforståelse.

Hvordan man hurtigt kan bedømme om bogen kan give information og svar på de spørgsmål, man søger.

  • Se på omslag, titel, indholdsfortegnelse, overskrifter, illustrationer, billedtekster, grafer og faktabokse etc.
  • Se på eventuelle resuméer og spørgsmål ved slutningen af hvert kapitel.
  • Finde ord og begreber specifikke for faget. F.eks. i matematik, hvor ordene ikke altid betyder det samme, som de plejer: ”en given trekant”.

Bud på konkrete øvelser til at skabe overførselsværdi:

  1. Vi anbefaler, at I arbejder konkret med at bygge bro mellem FrontRead og elevernes læsning uden for FrontRead. Det gøres først og fremmest ved at italesætte, at strategierne er til for at blive anvendt i deres læsning generelt. Når det er blevet formidlet til eleverne, er det oplagt at øve dem i at lave denne overførsel. Det kan gøres ved at lade eleverne træne 15 min. i FrontRead for derefter at give dem en analog tekst, som de nu skal bruge de samme strategier til at læse i 10 min. Det kan gøres en gang om ugen i forbindelse med jeres FrontRead-træning. 
  2. For elever fra 3.-7. klasse: bed eleverne om at gå ind på DR ULTRA.

For elever fra 6.-10 klasse: bed eleverne om at gå Faktalink. Eleverne logger ind med UNI- login eller bibliotekslogin.

Her anvender de læseteknikkerne, de har lært i FrontRead og noterer det væsentligste indhold. Bed eleverne om at:

  • Vælge en artikel på siden.
  • Se på artiklen – læse overskrifter og læse tabeller (sæt evt. tid på hvor lang tid, de må bruge på at løse dette punkt).
  • Skimme brødteksten – søge efter årstal, steder og personer – notere disse nøgleord.
  • Læse teksten i dybden og skrive 4-5 vigtige pointer ned.

Denne træningsform kan med fordel også bruges i analoge tekster.

For at ingen elever skal føle sig unødigt pressede, kan øvelsen også laves i grupper, f.eks. sammensat efter de pædagogiske principper fra Cooperative Learning.

  • Du kan vise en tekst på en projektor, hvor eleverne i grupperne hurtigst muligt skal finde ud af, hvilken genre teksten tilhører. (Man kan evt. lave en tipskupon).
  • Du kan give eleverne et faktuelt spørgsmål, som de hurtigst muligt skal finde svaret på ved at søge på internettet.
  • Eleverne ser en informativ tekst på projektor, f.eks. et opslag fra internettet, hvor de herefter skal finde fakta såsom togtider, priser, mailadresser, lokaliteter etc.
  • Du kan glimtvist vise nogle lange ord på projektor/smartboard, hvor eleverne skal se, om de kan nå at læse eller skrive dem ned.
  • Træn også gerne 3-3-3 minutter i analoge tekster. Dvs. læs i 3 minutter, så hurtigt man kan og få hovedindholdet med. Dernæst skimmer man teksten i 3 minutter og slutter af med at læse i 3 minutter og får hovedindholdet i teksten med.

Opdatering af tekstbibliotek med forkortede tekster

28. april 2023

Vi har opdateret tekstbiblioteket, så det nu er muligt at vælge kortere tekstpakker til de elever, der har brug for det. De kortere tekstpakker indebærer, at teksterne i tekstpakken er halvt så lange. Det betyder, at teksterne i F4-læsetræningen er på omtrent 200-250 ord, hvor teksterne i de orange læsetest er på ca. 400 ord. De kortere tekstpakker findes til 2., 3., 4. og 5. klassetrin. Du kan kende de kortere tekstpakker på, at der står “(kort)” efter tekstpakkens klassetrin og lix-tal. Du tildeler de kortere tekstpakker på præcis samme måde, som du normalt tildeler tekstpakker på.

God fornøjelse.

Begrænsning på gentagelse af øvelser

23. februar 2023

Vi har nu fjernet muligheden for, at man kan gentage den samme øvelse flere gange. Når en øvelse er godkendt, vil man fremover skulle gå videre til næste øvelse.

Denne opdatering er lavet for at undgå, at elever gentager øvelserne mange gange og dermed får urealistisk høje resultater.

Justering af hastighed ved tekst-til-tale-funktion

23. februar 2023

Det er nu muligt for elever med tekst-til-tale-funktion selv at justere oplæsningshastigheden, så den passer til lige præcis deres lyttelæsehastighed.

Det betyder, at ved opstart af et forløb med tekst-til-tale-funktion, vil eleven blive bedt op at tilpasse hastigheden, så det passer til dennes niveau. Det er naturligvis også muligt at justere hastigheden op eller ned undervejs, hvis eleven skulle få behov for det.

Skulle eleven have brug for at justere undervejs gøres det ved at klikke på ”Tekst-til-tale” i menuen inde i selve programmet.

De elever, der allerede er i gang med et forløb, skal selv klikke justeringsvinduet frem i menuen. Det gør de ligeledes ved at klikke på ”Tekst til tale” i menuen.

Du kan læse mere om den nye oplæsningsfunktion her.

Læsetip – Ny oplæsningsfunktion

Som overskriften afslører, har vi hos FrontRead udviklet en efterspurgt oplæsningsfunktion, som en integreret del af programmet. Det vil sige, at FrontRead nu er udstyret med en LST-funktion (læse- og skriveteknologi).

Når man taler om LST, er det ikke længere kun med en forståelse af teknologier, der understøtter ordblindes læring, men de betragtes nu også som almindelige læringsunderstøttende teknologier, der kan kan komme alle elever til gavn.

I dette læsetip vil fokus dog være på, hvordan FrontReads oplæsningsfunktion kan komme læseudfordrede til gode. Vi peger ind i, hvilke elevgrupper oplæsningsfunktionen henvender sig til, og hvordan den kan anvendes på forskellige niveauer af læseudfordringer samt hvordan man introducerer eleverne for funktionen.

Hvem henvender oplæsningsfunktionen sig til?

Oplæsningsfunktionen er i udgangspunktet designet til at støtte elever, der er testet ordblinde og derfor har et behov for ekstra støtte i læsningen. Foruden de elever der er testede ordblinde henvender oplæsningsfunktionen sig også til de elever, der er i den gule kategori i ordblindetesten. Typisk er der en udfordring i, at de elever som udgangspunkt ikke ikke har adgang til LST, men i den grad har behovet for ekstra støtte i læseprocessen. De vil med FrontReads oplæsningsfunktion kunne få den fornødne støtte.

Den tredje gruppe, der er i fokus, er elever med dansk som andetsprog, som endnu ikke er fortrolige med det danske skriftsprog. Her ved vi, at det mundtlige sprog kan være med til at bygge bro til skriftsproget. Med oplæsningsfunktionen kan eleven få den nødvendige støtte til at bevæge sig mere ind i det danske sprog.

Hvordan kan oplæsningsfunktionen anvendes til forskellige niveauer?

Oplæsningsfunktionen giver mulighed for at differentiere til forskellige niveauer.
Det gælder ligesom for de andre elever i klassen, at læreren har mulighed for at vælge en specifik tekstpakke, der matcher den enkelte elevs niveau.

Når man har valgt den rette tekstpakke til eleven, er næste skridt at informere eleven om, at oplæsningsfunktionen er slået til. I og med at der kan være stor forskel på, i hvilket omfang eleven er læseudfordret, anbefaler vi, at læreren taler med den enkelte elev om oplæsningsbehovet.

Her kommer vi med tre bud på forskellige oplæsningsbehov:

  • Eleven, der er meget mærket af sine læseudfordringer og derfor har brug for at få læst alt tekst op. Her skal eleven opfodres til at bruge oplæsningsfunktionens støtte fuldt ud.
  • Eleven, der er relativt mærket af sine læseudfordringer, men selv kan læse kortere tekststykker. Til denne gruppe anbefaler vi, at læreren taler med eleven om at udfordre sig selv i det omfang, det giver mening. Her kan man eksempelvis lave en aftale om, at eleven bruger oplæsningsfunktionen til de lange og mere komplicerede tekststykker, men selv læser de korte tekststykker.
  • Eleven, der kan læse kortere tekststykker på egen hånd, men som har gavn af at få tjekket om læsningen er korrekt, kan bruge oplæsningsfunktionen som sikring af forståelsen.

Hvordan kan man introducere oplæsningsfunktionen for elevgruppen?

Det er vigtigt, at læsetræningen giver mening for eleverne. Derfor er det oplagt at tale med dem om formålet med at træne lyttelæsehastighed.

Ligesom elever, der ikke har behov for LST, gælder det, at der stilles høje krav til elevernes læsefærdigheder. Det ser vi især ved læsetesten i 9. klasse ved Den Nationale Overgangstest. Det kræver gode strategier og god hastighed at nå igennem alt læsestoffet igennem og samtidigt sikre en god forståelse. Derfor er det væsentligt at træne sin hastighed og forståelse.

I selve læsetræningen har vi haft for øje at sikre, at eleven aktiveres i læseprocessen, også selvom det er lyttelæsning, der trænes. Det har vi gjort ved, at eleven skal scrolle sig igennem teksten simultant med, at oplæsningen foregår. På den måde forsøger vi at skabe en større sammenhæng mellem lytning og læsning.

I læsetræningen vil eleverne opleve at øge deres lyttelæsehastighed. Det indebærer, at de ligesom de resterende elever i klassen kan få visualiseret deres progression, og på den måde vil læsetræningen forhåbentlig virke motiverende og meningsfuld. Vi anbefaler, at I sætter tid af til løbende at evaluere elevens træning og kigge på progressionen, for derved også at understrege fremgangen.

Rigtig god fornøjelse med den nye oplæsningsfunktion.

Tilbage til læsetips.

Oplæsningsfunktion i FrontRead

23. januar 2023

Vi har i løbet af de sidste mange, mange måneder arbejdet på denne store nyhed. Og nu er den på gaden og klar til, at I kan få glæde af den. 

Vi har implementeret et oplæsningsværktøj – en tekst-til-tale-teknologi (TTT), som kan tilvælges til de elever, der har behov for at få understøttet deres læsning via oplæsning. Det gør træningen lettere og mere flydende for elever med ordblindhed eller andre læseudfordringer.

Hvorfor har vi det?

Når vi har talt med lærere rundt på landets skoler, er der et specifikt spørgsmål, der som regel går igen. Det er spørgsmålet om, hvordan elever med ordblindhed og andre læseudfordringer træner med FrontRead eller om det overhovedet kan lade sig gøre.

Vores store mål og ambition er at gøre ALLE elever til stærke læsere, så de har de nødvendige værktøjer til at klare sig godt både fagligt, socialt og personligt. Det kræver en inkluderende tilgang, som også skaber de bedste vilkår for elever med ordblindhed eller andre læseudfordringer. Med den inkluderende tilgang er det muligt at designe individuelle forløb, der tager højde for hver enkelt elevs niveau og behov. Det kan nu lade sig gøre uden brug af eksterne oplæsningsværktøjer. 

Med TTT-teknologien sørger vi for, at læseudfordrede elever får en træning, der ikke kun øger motivationen, men også i endnu højere grad aktiverer dem i træningen og giver dem de bedste muligheder for at forbedre sig.

Vi sørger for både at styrke elevernes lyttelæsehastighed og almindelige læsefærdigheder, så træningen bliver endnu mere holistisk.
Når man anvender tekst-til-tale-teknologien er en del af formålet at holde eleven aktiv i lyttelæseprocessen. Derfor indebærer læsningen af de større tekststykker, at eleven selv scroller i takt med, at teksten bliver læst op. På den måde bliver eleven engageret i læsningen på trods af, at det er lyttelæsning. 

Vi er glade for og stolte af denne store opdatering af programmet, ikke mindst fordi, at vi med den nye teknologi har fokuseret på at skabe så naturtro en oplæsning som muligt. Det vil være med til at forbedre elevens lyttelæseoplevelse og dermed skabe et endnu bedre fundament for en god læsetræning i FrontRead. 

Her finder du guiden til, hvordan du aktiverer oplæsningsfunktionen til et forløb.

Svarmulighederne er blevet fjernet ved første visning af spørgsmål

23. januar 2023

FrontReads læsetræning har været bygget sådan op, at eleverne præsenteres for spørgsmålene til teksten to gange. Det gør de for at få aktiveret deres forforståelse og få en opmærksomhed på, hvad de skal have fokus på, når de læser teksten.

Ind til nu har det været sådan, at ved begge visninger af spørgsmålene er svarmulighederne også blevet præsenteret. Med denne nye opdatering er svarmulighederne fjernet ved den første visning, da det netop er meningen, at første visning af spørgsmål skal bruges til at målrette læsningen. Det gøres bedst ved, at eleverne kun skal forholde sig til spørgsmålene og ikke til fire forskellige svarmuligheder, hvilket også stiller unødvendige store krav til, hvor mange informationer eleverne skal kunne kapere.

Svarmulighederne bliver derfor først vist til slut, når eleverne skal besvare spørgsmålene til teksten.

Ny tekstpakke til de yngste elever og elever med læseudfordringer

29. november 2022

I forlængelse af flere efterspørgsler har vi udvidet vores tekstbibliotek med en ny og spændende tekstpakke, så også de yngste læsere og elever med læseudfordringer kan træne og styrke deres læsning. Teksterne er tilpasset 2.-3. klassetrin med hensyn til sprog, kompleksitet og længde.

Denne nye tekstpakke er rettet mod forskellige elevgrupper, der har brug for lettere og kortere tekster. Foruden de yngste elever, henvender tekstpakken sig til elever med læsevanskeligheder såsom ordblindhed og til elever med dansk som andetsprog. Det betyder, at du eksempelvis kan anvende denne nye tekstpakke til en elev i 5. klasse med læseudfordringer.

Med den enklere tekstpakke med kortere tekster, der hverken taler ned til eleven eller taler hen over hovedet på vedkommende, kan alle læsere støttes og udfordres på deres niveau og få en oplevelse af en succesfuld læsetræning.

Tekstbiblioteket indeholder en bred vifte af tekster, der omhandler emner og spørgsmål, der relaterer sig til det liv, eleverne lever og den verden de lever i. Teksterne er af både fiktiv og faktuel karakter. Med denne variation motiveres og udfordres eleverne på én og samme tid.

I 2.-3. klasse kan der være stor forskel på, hvor godt eleverne allerede kan læse og dermed hvor internaliseret evnen er til at afkode. Vi ved fra læseforskningen, at træning af læsehastighed først giver mening, når afkodningen er blevet automatiseret. Det kræver overskud og energi at tage hul på det nye kapitel af læseudviklingen – at øge sin læsehastighed og tekstforståelse.

De læsestærke elever i 2. klasse kan også med fordel træne med denne tekstpakke. For de elever, der først er i begyndelsen af deres læserejse og endnu ikke er klar til at gå i gang med hastighedstræningen, er det muligt at anvende træningsprogrammet uden tekstpakke. Her tilbyder vi træning af fiksering, spændvidde og arbejdshukommelse, som er et perfekt supplement til at understøtte begynderlæserens udvikling. På den måde træner eleverne deres hukommelse og koncentration, deres evne til at fiksere samt udvidelse af synsfeltet.

Hos FrontRead arbejder vi hele tiden på at udvikle nye tekster og øvelser, for at tilbyde spændende og opdateret læsetræning. Hvis du har idéer eller ønsker, er du meget velkommen til at kontakte os.

Læsetip – Husk at læse hver dag

Dette læsetip tager udgangspunkt i et interview med læsevejleder, Martin Holm. Interviewet er foretaget af Nationalt Videncenter for Læsning. Omdrejningspunktet for interviewet er spørgsmålet om, hvorfor eleverne opfordres til at læse 20 minutter om dagen (og i mange tilfælde derhjemme). Martin Holm kommer med nogle argumenter for, hvorfor læsning hver dag er så vigtigt.

Først og fremmest er der ikke noget videnskabeligt belæg for de gyldne 20 minutters daglig læsning, som er en kendt ramme, mange lærere sætter for deres elever. Martin Holm udpeger derimod tre gode grunde til, at der skal sættes tid af til læsning hver dag.

Den første grund, Martin Holm opridser, er, at læsning er en kulturkompetence. Med det mener han, at vi bruger læsning i så mange sammenhænge i vores hverdag, som knytter sig til kulturen. Fordi der er så meget af vores hverdagskultur, der er bundet op på læsning, er man rigtig dårligt stillet, hvis ikke læsefærdighederne kommer på plads i løbet af skoletiden. Vi bruger læsekompetencen, når vi læser bøger og aviser, men også busplaner, varedeklarationer, undertekster på tv, opskrifter osv. Vi læser stort set hele tiden og i mange forskellige sammenhænge – både formelle og uformelle.

Fordi vi bruger læsning så meget, er det meget vigtigt, at vi bliver gode til det. For de flestes vedkommende gælder det; skal vi blive gode til noget, så kræver det øvelse – gerne hver dag.

Derudover ligger der et andet stort potentiale i at læse hver dag. Det skaber nemlig muligheder for gode oplevelser. De oplevelser er med til at gøre os klogere på os selv, men også på andre. Den amerikanske filosof Martha Nussbaum (2016) har forsket i, hvordan litteratur er med til at styrke den enkeltes empati. Det sker blandt andet i konfrontationen med andre karakterer i en tekst. Man lærer at forholde sig til andre menneskers tanker og følelsesliv. Der ligger dermed et stort moralsk og etisk dannelsespotentiale i den daglige læsning, hvor den enkelte bliver trænet i den ovennævnte konfrontation.  

Det sidste tungtvejende argument, som Martin Holm fremhæver, er den helt formelle, uddannelsesmæssige grund – at eleverne i 9. klasse skal til læseprøve, hvor de i 30 minutter bliver testet i mange forskellige typer af tekster. De 30 minutter stiller store krav til elevernes læsefærdigheder og til at kunne nå at bearbejde alle tekster tilstrækkeligt inden for den afsatte tidsramme.

Martin Holm peger videre på, at der i Undervisningsministeriets grundlag for læseprøven står, at prøven bygger på, at eleverne har læst ca. 10 sider om dagen under hele deres skolegang. For de elever, der ikke har fået trænet deres læsning tilstrækkeligt hver dag i løbet af skoletiden, vil læseprøven kunne blive en stor mundfuld.

Men hvad så med de elever, hvor den daglige læsning er ekstra udfordrende at finde motivationen til? Ifølge Martin Holm er det væsentligt at flytte fokus fra, at det er en pligt at læse hjemme hver dag, men i stedet bør man præsentere det som en rettighed, der åbner en verden af muligheder for den enkelte. For de elever, hvor læsningen er tung og svær, anbefaler Martin Holm, at man kigger ud i verden og f.eks. søger inspiration og motivation på folkebibliotekerne, hvor der foregår rigtig mange gode tiltag målrettet dem.

Derudover anbefaler Martin Holm en lidt anderledes tilgang. Han opfordrer til, at man skaffer bøger som også findes som lydbøger, som skaber mulighed for at veksle mellem at lyttelæse og læse i traditionel forstand. Det kan helt konkret foregå ved, at man lytter til første kapitel og læser det næste kapitel og fortsætter denne veksling. Den måde at gå til læsningen på kan styrke motivationen og gøre arbejdet og læsetræningen lettere, for de elever som har behovet for det.  

Opsamlende kan man sige, at for at blive god til noget, så kræver det helt utroligt meget øvelse. Derfor er det at læse hver dag en nødvendighed, hvis man vil blive en god læser og kunne klare sig godt i rigtig mange forskellige sammenhænge i livet. For at sætte skub i læsningen kan man tage nogle af de allerede nævnte metoder i brug.

Rigtig god læselyst!

Kilder:
Nussbaum, M. (1997). Cultivating Humanity: A Classical Defense of Reform in Liberal Education. Harvard University Press.
Interview med læsevejleder, Martin Holm: https://koldingbib.dk/node/3697

Tilbage til læsetips.

Læsetip – De gode læsemiljøer

Af Mathilde Mikkelsen

Vi er i mere eller mindre grad bevidste om, at der er mange faktorer i spil, når det drejer om læsning. Det giver god mening, at læsemiljøet har stor indflydelse på elevens læselyst. Flere studier har også allerede peget på, at de elever, der er vokset op med en læsekultur og et læsemiljø i hjemmet, som regel, vil være mere tilbøjelig til at læse, end elever, som ikke har været konfronteret med en læsekultur og et læsemiljø derhjemme.

Men hvordan skaber man gode læsemiljøer for eleverne i klassen og hvad kan de bestå af?

www.emu.dk bliver emnet læsemiljø behandlet. Her peges der på, hvilke rammer, der har betydning for læsemiljøet. Det gælder blandt andet:

  • De fysiske rammer
  • Samtalekulturer

De fysiske rammer

For at understøtte elevernes læselyst er indretningen af rummet vigtigt. Det vil sige, hvordan lægger rummet op til læsning? I de fleste tilfælde kan man opleve mange forskellige præferencer i forbindelse med spørgsmålet om, hvad rummet skal kunne for at frembringe læselyst hos den enkelte. Derfor er det oplagt at skabe miljøer, der indbyder til forskellige behov. Nogle elever foretrækker at sidde blødt med et tæppe omkring sig. Andre foretrækker at ligge på gulvet eller sidde i en vindueskarm og nogle vil måske foretrække at sidde ved et bord, hvor bogen kan ligge. Ligeledes kan der være stor variation i, hvorvidt eleverne har behov for fuldstændig ro, eller nyder at der er liv omkring dem under læsningen.

Med de grundlæggende overvejelser omkring læsemiljøet bliver det hurtigt tydeligt, at et godt læsemiljø kan se ud på mange forskellige måder for hver enkelt elev. Derfor stiller det store krav til klasserummet, hvor der må skabes fleksible miljøer, så den enkeltes behov kan blive mødt.

Det kan være oplagt at tage PLC i brug. Her er der som regel et allerede veletableret læsemiljø, som kan være med til at imødekomme forskellige behov.

Adgangen til bøger i klasserummet er også en væsentlig miljømæssig faktor, der kan påvirke læselysten. Helt konkret ved vi, at det øger elevers læselyst at være i et rum, hvor der er bøger til stede. Derfor er det en rigtig god idé at have en bogreol eller en bogkasse med et stort udvalg af bøger, der indeholder forskellige genrer og forskellige niveauer. Det er med til at inspirere eleverne og indirekte lægge op til læsning og samtale om bøger.

Samtalekulturer

Det at have nogen at dele sin læseoplevelse har også stor indflydelse på læsemiljøet, i det at fællesskabet omkring læsning er en motiverende faktor.

Hvordan får man eleverne til at tale om bøger? Det hele skal starte et sted. Man kan f.eks. etablere ’Månedens bog’, som et event alle elever deltager i. Bogen kan være en frilæsningsbog, som den enkelte selv vælger. Ved ’Månedens bog’ kommer eleverne skiftevis i den varme stol, hvor de giver en anmeldelse af deres frilæsningsbog; giver et resumé, fortæller om temaer og en vurdering af bogen (1-6 stjerner) med begrundelse for vurderingen. De andre elevers opgave er at stille spørgsmål og til slut at tage stilling til, om de vil have bogen på deres liste over bøger, de gerne vil læse i fremtiden.

En anden måde, hvorpå man kan arbejde med at styrke samtalekulturen omkring læsning, kan være ved at lave højtlæsningsgrupper, hvor elever i grupper på tre-fire på skift læser højt for hinanden fra samme bog. Når et kapitel er læst færdigt, taler de om det, de lige har læst; hvad skete der? Hvorfor skete det mon? Hvilke personer har de mødt ind til nu? Hvordan er de beskrevet? Osv.

En tredje tilgang til at styrke samtalekulturen kan ske i et samarbejde med PLC, hvor man kunne overveje at opstarte læsecafeer. Her har eleverne også mulighed for at indgå i samtaler med elever fra andre klasser og årgange omkring læsningen og dele deres læseoplevelser der.

Måske er det også muligt for skolens PLC at arrangere forfatterbesøg, hvor eleverne vil opleve at komme helt tæt på en person, der selv har skrevet en bog – her kunne forfatteren både fortælle om sit forfatterskab, men også fortælle om selve processen i at skrive en bog; fra idé til færdig bog.

Rigtig god læselyst!

Kilder:
https://emu.dk/sites/default/files/2020-01/A1%20L%C3%A6selyst%20i%20fagene%20L%C3%A6semilj%C3%B8.pdf