Blog

Læsetip – Integrer læseprincipperne i pauserne

Af Mathilde Mikkelsen

I forbindelse med et FrontRead-forløb anbefaler vi ofte en pause fra træningen i FrontRead, da netop den pause kan være med til at styrke elevernes udbytte af forløbet ved at arbejde med at integrere læseprincipperne. 

I de fleste forløb giver det rigtig god mening at holde en pause efter anden mellemtest. Typisk vil pausen vare 2 uger. I forbindelse med pausen er det oplagt at arbejde med at integrere principperne fra FrontRead-træningen i den faglige læsning, som eleverne dagligt sidder med.

Hvilke principper er der tale om?

  • Forforståelse: eleverne har i træningsforløbet arbejdet med aktivering af forforståelse ved at skimme og se spørgsmål og derudfra reflektere over, hvad det er, der venter i teksten, de skal læse. Dette princip er oplagt at overføre til den generelle læsning af tekster, der foregår i undervisningen, så eleverne bliver klar over, hvordan aktiveringen af forforståelsen hjælper forståelsen af teksten på vej og skaber bedre forudsætninger for en effektiv læsning af teksten.
  • Læsehjælper til læsehastighed: vi anbefaler også, at der i pausen arbejdes fokuseret med at holde læsehastigheden oppe. Det kan både gøres ved analog og digital læsning ved at anvende en læsehjælper. I den analoge læsning kan det være et fartkort, en blyant, en finger eller lignende, der hjælper til at holde læsehastigheden oppe.
    Den analoge læsehjælper lægges over linjerne og skubbes nedad over teksten, så øjnene presses til at søge fremad i teksten og man dermed undgår tilbagehop i teksten. På skærmen kan man bruge cursoren som læsehjælper. Den kan man enten placere ude i venstre eller højre side af marginen.

I pausen fra træningsforløbet vil eleverne forhåbentlig blive mere bevidstgjorte om, hvordan de helt konkret får implementeret de nye, tillærte læsestrategier og principper i den generelle læsning i undervisningen. Dermed bliver overførselsværdien af træningen allerede på nuværende tidspunkt mere mærkbar og effektfuld. Når de to ugers pause er gået, er I klar til at arbejde videre i FrontRead-programmet og træne læsehastighed og tekstforståelse til et endnu bedre niveau.

I lærervejledningen kan du få endnu flere råd til, hvordan du bruger pauserne i træningen på en god måde.

Rigtig god arbejdslyst med at få integreret principperne.

Læsetip – Statistikmodulet: Sådan kan du bruge

Af Mathilde Mikkelsen

Statistikmodulet i FrontRead rummer en masse spændende information, som både elever, lærer, læsevejleder, læsekonsulent og skoleleder kan have stor gavn af at kende til og benytte. Derfor kommer her nogle tips til, hvordan statistikmodulet kan anvendes. 

Det er vigtigt at understrege, at statistikkerne viser tendenser og dermed ikke kan eller skal forstås som en endegyldig sandhed. Statistikkerne skal i stedet bruges som pejlemærker og som et anvendeligt og konkret evaluerings- og dialogværktøj. 

Nu til et par gode tips til, hvordan statistikmodulet kan bruges til at styrke elevernes læsetræning:

I FrontRead-træningen er det vigtigt, at eleverne bliver gjort opmærksomme på, at det er deres egen læseudvikling, der er i fokus. For at blive rigtig god til noget, er vi nødt til at øve os rigtig meget. Det samme gælder, når vi skal blive gode til at læse.
Træningen i FrontRead kan til tider føles hård og krævende – derfor er det vigtigt at hjælpe eleverne med at genfinde motivationen. Altså at hjælpe dem med at genfinde meningen med at lægge en stor indsats i arbejdet.

Hvordan kan motivationen genfindes?

  • Fx ved at give feedback med udgangspunkt i elevens individuelle statstikker. Vi anbefaler, at du, udover at bruge statistikkerne til at skabe et overblik over din klasses og elevers arbejde, også bruger statistikkerne til at give eleverne løbende og konkret feedback på deres arbejde.
  • Med lagkagediagrammet kan du synliggøre progressionen for eleven i alle tre moduler.
  • Søjlediagrammet kan ligeledes vise progressionen for eleven. Her visualiseres elevens læseudgangspunkt forud for træningen sammen med læseudgangspunktet efter træningen.
  • Videre er det oplagt at integrere nogle nedslag i elevens øvelsesdetaljer (de findes, når du klikker dig ind på eleven i administrationsmodulet). Her kan man du udpege for eleven, hvad det er, der gør, at progressionen sker – netop ved de rette indstillinger, hvor eleven bliver tilpas udfordret i træningen.

Du kan finde meget mere information om statistikmodulet lige her.

Rigtig god arbejdslyst med statistikkerne.

Læsetip – Sæt koncentrationen i højsædet

Af Mathilde Mikkelsen

Vi ved allesammen, at det tager tid og kræver meget energi at lære nyt. Gennem hele skolegangen, uddannelsessystemet og arbejdslivet – ja faktisk hele livet – skal vi tilegne os nye færdigheder. Tilegnelse af nye færdigheder kræver hårdt arbejde og koncentration. Når vi træner vores læsehastighed, stiller det naturligvis også store krav til koncentrationen.

Den gode nyhed er, at vi ligesom alt muligt andet kan træne vores koncentration til at blive bedre.

I denne uges læsetip vil vi komme med nogle perspektiver på, hvilke faktorer, der har betydning for koncentrationen under læsetræningen, og hvordan der kan tages højde for disse.
Der er nemlig en del faktorer, der er væsentlige at være opmærksom på, når vi taler koncentration – det gælder både ydre og indre faktorer. Her vil vi lægge fokus på de ydre faktorer.

  • Distraktion og afbrydelser:
    Hvis man tænker over det, kan en skoledag været karakteriseret af distraktion og afbrydelser. Det er ikke til at undgå og heller ikke meningen, at det skal undgås.
    Men der er alligevel nogle overvejelser, man kan gøre sig for at minimere mængden af afbrydelser og distraktion. Fx ved at være konsekvent omkring ro. Når der arbejdes med læsning i klassen, er det nødvendigt, at der er ro. Overvej om det vil være en god idé at placere et ”forstyr ikke”-skilt på døren ind til jeres klasselokale. På den måde undgår I unødige forstyrrelser udefra.
    Eleverne spejler typisk den adfærd, de ser den voksne har, så hvis man som lærer holder sig helt i ro og sidder fordybet i noget arbejde, vil netop den adfærd kunne inspirere eleverne til også at koncentrere sig om deres læsetræning.
    Når vi taler om distraktion og afbrydelser, er den allerstørste udfordring og fristelse (formentlig) de sociale medier. De er designet til at fange vores opmærksomhed vha. notifikationer, og dermed flytte fokus fra det vi egentlig er i gang med. Derfor er her en opfordring til at tale med eleverne om, hvad der sker når de bliver forstyrret i deres arbejde, og ikke mindst hvordan arbejdet bliver lettere uden de distraktioner og afbrydelser.
    Ved at ”uddanne” eleverne i, hvilken betydning distraktion og afbrydelser har for koncentrationen, ligger der et potentiale for, at eleverne selv med tiden kan begynde at tage kritisk stilling til de omstændigheder, de selv skaber for deres arbejde. Med den indsigt vil eleverne også kunne skabe bedre vilkår for at træne med FrontRead derhjemme og dermed få mest muligt udbytte af træningen.
  • Sanserne:
    Det siger sig selv, at sansepåvirkning, omend det er lyd, lugt eller temperatur, har en afgørende indflydelse på vores udgangspunkt for at koncentrere os. Derfor er det ikke uden grund, at god udluftning forud for timen og et tjek af, at der hverken er for koldt eller for varmt, spiller ind på vores evne til at koncentrere os. Overstimulering af sanserne kan også være forårsaget af for mange visuelle input, så overvej om vægdekorationen i dit klasselokale bidrager til et inspirerende, men roligt udtryk.
  • Multitasking vs. singletasking:
    Der er ofte mange ting på skemaet, som kan fylde elevernes hoveder. Derfor kan det være væsentligt at ”viske tavlen ren” og sørge for, at alle er med på, hvad lige nøjagtigt denne lektion drejer sig om. Ved at hjælpe eleverne til at singletaske er de markant bedre klædt på til at fokusere på opgaven, hvad end det er læsetræning eller regnestykker.
  • Afveksling:
    Ovenfor har vi pointeret, hvilken betydning det har, at vi hjælper eleverne med at sætte fokus på, hvad det er, der skal ske netop nu. Men foruden at træne singletasking med fokus på én opgave ad gangen, så er afvekslingen i løbet af dagen af vigtig. Undersøgelser viser, at særligt bevægelse har betydning for elevernes koncentration. Hvis de får en aktiv pause i løbet af lektionen, bliver de bedre til at koncentrere sig. I virkeligheden handler det kun om få minutters aktiv pause, for at bevægelsen har sat ekstra gang i blodgennemstrømningen og øget hjernefunktionen. Men husk at hjælpe eleverne tilbage til arbejdet igen, så de ikke mister konteksten for arbejdet efter bevægelsespausen.

Se Lærervejledningen for flere tips til at styrke koncentrationen.

Rigtig god læselyst og god koncentration!

Læsetip – Prøv læsetesten og find din læsehastighed

Af Mathilde Mikkelsen

Når du skal starte et læseforløb op med dine elever, er det en stor hjælp at kende til deres nuværende læsehastighed. Måske kender du allerede dine elevers individuelle læsehastighed, måske kunne du godt bruge et værktøj, der viser, hvor dine elever befinder sig læsehastighedsmæssigt. Læsetesten kan hjælpe dig til at sætte spot på, hvor dine elever befinder sig henne i forhold til det forventlige, aldersvarende læseniveau. 

På den måde er læsetesten også et rigtig godt evalueringsværktøj at bruge flere gange hen over et skoleår. Med testresultaterne kan du nemlig få et overblik over, om dine elever udvikler sig planmæssigt.

Sidst men ikke mindst kan du bruge læsetesten til at danne udgangspunkt for FrontRead træningsforløbet med din klasse. Elevernes resultater fra læsetesten giver dig nemlig de bedste forudsætninger for at kunne tildele hver elev den rette tekstpakke, der passer til deres læseudgangspunkt. På den måde lever læsetræningen op til, at eleven udfordres inden for zonen for nærmeste udvikling og dermed får de bedste forudsætninger for at udvikle sig.

Du kan finde læsetesten her.

Læsetip – Træn arbejdshukommelsen med FrontRead

Af Mathilde Mikkelsen

Fokus på ordblindhed og læsevanskeligheder samt efterspørgslen på redskaber til at træne arbejdshukommelsen, danner grundlag for indholdet i dette læsetip.

Arbejdshukommelsen er en betydningsfuld kognitiv funktion, som vi har brug for, når vi skal gennemføre forskellige mentale opgaver såsom læsning.

Undersøgelser peger på, at elever med læsevanskeligheder eller ordblindhed ofte er karakteriseret ved at have en nedsat arbejdshukommelse. Ligeledes viser flere studier, at elever med nedsat arbejdshukommelse er i særlig høj risiko for lav læringsfremgang i skolen. Helt overordnet set er arbejdshukommelsen en forudsætning for næsten al læring, og må derfor betegnes som en yderst vigtigt funktion at træne hos eleverne.
Derfor kommer her nogle bud på, hvordan du kan træne elevernes arbejdshukommelse.

Der findes mange forskellige metoder til at træne arbejdshukommelsen. Blandt metoderne er:

  • Ordremser, hvor du som lærer starter med at sige et ord, som eleven skal gentage. Derefter siger du det første ord igen og lægger et nyt ord til, som eleven gentager og sådan fortsætter I. Derefter kan I prøve at gennemgå remsen baglæns og bygge op ord for ord.
  • Kimsleg er også en metode til at træne arbejdshukommelsen. Her får eleven lov til at kigge på nogle forskellige ting, du har lagt frem, i et bestemt tidsrum. Efterfølgende bliver tingene skjult med et klæde, og så er det op til eleven at huske så mange af tingene som muligt.
  • Indkøb uden indkøbsliste er også en god træning af arbejdshukommelsen. I kan træne det internt på skolen, hvor du fx beder eleven om at gå ned på kontoret for at hente 5 stykker papir, 2 linealer og 1 saks. Mængden og kompleksiteten af, hvad eleven skal huske, kan du variere alt efter elevens niveau. Princippet for metoden er, at eleven selv skal huske hvad og hvor meget, uden at have en huskeliste med sig.
  • I FrontRead-programmet arbejdes der meget koncentreret med træning af arbejdshukommelsen. Øvelserne træner arbejdshukommelsen ved at give redskaber til at øge koncentrationsevne og fokus under læsningen. I F3-øvelsen i FrontRead-programmet trænes arbejdshukommelsen specifikt. Det sker ved, at F3-øvelserne udfordrer eleven i mængden af informationer, denne kan bearbejde på én gang. Disse øvelser bygger på træning af mønstergenkendelse.

Hvis du ønsker det, er det muligt at tilrettelægge træningen i FrontRead-programmet med et intensivt fokus på arbejdshukommelse. Det kan gøres ved at indstille programmet til “Åbent forløb”. Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan sådan et forløb kan tilrettelægges, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 26 82 15 00 eller på info@frontread.dk. Du kan også læse om det i Lærervejledningen.

Læsetip – Styrk motivationen i FrontRead-træningen

Af Mathilde Mikkelsen

Når vi skal øve os i at blive bedre og hurtigere til at læse, er det af stor betydning, at vores motivation for arbejdet er til stede. Motivationen forstår vi som drivkraften, der får os mennesker til at handle og rette vores energi mod et bestemt mål.

For at føle sig motiveret, er der en altafgørende præmis, der skal være til stede: Det skal give mening! Og hvordan får man så læsetræning til at give mening for eleverne?

Vores konkrete råd til at styrke elevernes motivation for læsetræningen er, at eleverne bliver gjort bevidste om formålet med læsetræningen. Netop dette råd knytter sig til definitionen af motivation – man skal have begreb om målet for at kunne finde drivkraften til at arbejde mod det. Mere konkret foreslår vi, at læreren etablerer klassesamtaler, hvor eleverne selv kommer i spil.

Spørgmål til klassesamtalen kunne være:

  • Hvorfor er det vigtigt, at vi træner læsehastighed og læseforståelse?
  • Hvad bruger vi læsningen til?
  • I hvilke situationer er det vigtigt at være god til at læse?

En anden væsentlig pointe, når vi taler om motivation og målbevidsthed er, at de mål, der sættes, skal være individuelle og tage udgangspunkt i den enkelte elevs niveau og behov. Med FrontReads læsetræningsprogram kan du tilpasse programmet, så det matcher hver elevs niveau.

Forhåbentlig kan læserådet omkring styrkelse af motivationen for læsningen give god mening for dig og inspirere til det videre arbejde med elevernes læsning.

Du kan læse mere om motivation i Lærervejledningen.

God læselyst!

Læsetip – Styrk forforståelsen i læseprocessen

Af Mathilde Mikkelsen

For at skabe de bedste forudsætninger for en god og givende læseoplevelse er aktivering af forforståelsen et væsentligt råd. Hos FrontRead er aktivering af forforståelse et af de bærende principper for læsetræningen. Man kan aktivere elevernes forforståelse på flere forskellige måder. Fx ved at undersøge:

  • bogens omslag
  • titel
  • indholdsfortegnelse
  • overskrifter
  • illustrationer, billedtekster, grafer
  • resuméer, arbejdsspørgsmål knyttet til teksten
  • ord og begreber der er ukendte eller abstrakte for eleverne

En anden og meget effektiv læsestrategi, som kan understøtte elevernes forforståelse forud for læsning af fagtekster, er ved at skimme teksten først. Når man skimmer teksten, dannes der et overblik over teksten. På den måde er eleverne endnu bedre klædt på til, hvad der møder dem i læsningen. Når forforståelsen er aktiveret, har eleverne et helt andet og forbedret udgangspunkt for at læse teksten og dermed opnå en øget læseforståelse.

Du kan læse mere om forforståelse her.


Rigtig god læselyst!

Aktivér forforståelsen – og opnå et større udbytte af teksten

Af Merete Riedel

Der findes talrige komponenter, metoder og strategier, som vi enten bevidst eller ubevidst gør brug af, når vi læser alt fra opslag på sociale medier og nyhedsartikler til fagtekster og skønlitteratur. Disse elementer er iboende dele af læseforståelsen, som vi allerede fra barnsben bliver undervist i, så vi kan blive bedre til at huske og forstå, hvad vi læser.

Vores læseforståelse er også påvirket af andre faktorer som f.eks. ordafkodning, ordforråd og sproglig samt kognitiv bevidsthed. På samme vis er den også præget af bl.a. motivation, opmærksomhed og ikke mindst forforståelse. Og netop forforståelse er en vigtig forudsætning for både vores læseforståelse og læseteknik.

Forståelsesstrategier og læseteknikker

Læseteknikker, også kendt som forståelsesstrategier, er de mentale aktiviteter, som vi benytter os af under læsningen. Vi bruger dem for bedre at kunne bearbejde mængden af informationer og tilegne os den ønskede viden. Det er på mange måder en mental balancegang, hvor målet er at bruge vores ressourcer på bedst vis, så vi ikke føler os trætte, inden teksten er læst.

På gymnasier og universiteter vil man ofte møde strategier som bl.a. overblikslæsning, skimning, hurtiglæsning, studielæsning og SQ4R (”Survey, Qustion, Read, Respond, Record and Review”). De nævnte strategier er ikke forbeholdt den akademiske verden, da mange af de samme mekanismer kan overføres til andre fagligheder og hverdagsoplevelser.

Ved overblikslæsning læser vi f.eks. typisk forord, indledning, overskrifter og konklusioner, hvorefter vi kan skimme  udvalgte dele af teksten. Særligt ved disse læseteknikker er, at vi får et tilstrækkeligt billede af indholdet uden at gå i dybden. Formålet er at bedre kunne udvælge relevante dele af teksten. Det er også for at sikre, at vi bruger vores ressourcer hensigtsmæssigt. Hvis alle tekster skal have lige mængder af opmærksomhed, risikerer vi, at vi væsentligt hurtigere bliver trætte. Blandt årsagerne til denne træthed findes i vores hjerne, og i denne forbindelse taler vi om to systemer:

  • System 1 – Autopilot (ubevidste opgaver)
  • System 2 – Manuel (bevidste opgaver)

Vi bruger System 2 ved komplekse og nye opgaver, som kræver en aktiv bevidsthed, hvor System 1 håndterer de ubevidste og intuitive opgaver. System 1 er på den måde vores autopilot, og System 2 er vores manuelle styring.

Når vi skimmer tekster og blot læser overskrifter, konklusioner og forord anvender vi autopiloten, idet vi bruger ressourcer på at danne os et overblik end at forstå tekstens helhed. Når vi har fundet de relevante dele af teksten at fokusere på, bruger vi System 2 til at skabe en dybere mening med indholdet. Herfra begynder vi at tage andre strategier i brug, der i højere grad fokuserer på nærlæsning.

Fluency som læsestrategi

  Når vi nærlæser en tekst, bruger vi bevidst en øget mængde af energi på at skabe mening med indholdet. Læser vi om et helt nyt og ukendt emne, bruger vi tilsvarende en øget mængde på at forstå alt fra fagord til nye begreber såvel som temaer og hovedideer. Under læsningen bruger vi også mentalt krudt på bl.a. ordafkodning og tekstforståelsen.

Studielæsning er en teknik med fokus på nærlæsning, hvor vi læser hvert ord i hver sætning og gentager hele paragraffer samt undersøger vanskelige og nye ord/termer. Det er en grundig teknik, men er ikke den mest hensigtsmæssige, når opgaven er at danne sig et helhedsoverblik over teksten.

Nærlæsning forudsætter, at vi i høj grad er bevidste under læsningen. Som vi har set ovenfor, kan øget koncentration og bevidsthed tømme vores mentale brændstoftank hurtigt. Det er derfor vigtigt at finde og bruge en læseteknik, der optager færre ressourcer på selve læsningen, så vi kan bruge vores brændstof på det vigtige: Læseforståelsen.

Flydende læsning, også kendt som fluency på engelsk, er en teknik, som på baggrund af tre dimensioner danner rammerne for læsning med overskud til læseforståelse:

  • Ordafkodning
  • Automatisering
  • Prosodi

Målet med fluency er, at vi lærer at læse tekster hurtigere og flydende med et større overskud til bedre at forstå, hvad vi læser. Ved fluency er det særligt vigtigt at nævne, at det ikke handler om at læse hurtigt for hastighedens skyld. Vi skaber ingen værdi ved at læse hurtigt, hvis vi ikke samtidig får skabt mening med teksten. Af den årsag er de tre dimensioner relevante at kigge nærmere på.

Når vi lærer at afkode ord korrekt, kan vi bedre læse tekster automatisk uden behov for at stoppe op undervejs. Vi læser nemlig ordene med vores automatpilot (System 1), idet vi kender til bl.a. ordenes betydning og udtale. Vi har derfor ikke et behov for at aktivere System 2 i nær samme omfang, som hvis vi skulle være bevidste om hvert enkelt ord. Med prosodi lærer vi at læse tekster udtryksfuldt, men prosodi er mest relevant ved højtlæsning. I forhold til stillelæsning er det ikke så relevant.

Når vi lærer og på sigt mestrer den flydende læsning, kan vi læse tekster hurtigere med øget læseforståelse, men det kræver træning. En fordelagtige øvelse kan være gentagende læsninger af samme tekst, hvor vi bliver bedre til afkodning og automatiseringen kommer på plads. Studier har også vist, at læringen og erfaringen fra denne øvelse overføres til andre og nye tekster.

Når vi læser nye tekster og forholder os til nye områder, er der imidlertid et område af læseforståelsen, der bliver særligt vigtig: Forforståelse.

Introduktion til forforståelse

 
Med forforståelse, også kendt som forkundskab, tilføjer vi en fjerde dimension af fluency, idet vores eksisterende viden om bl.a. emnet, indholdet og genren kan være afgørende for, hvad vi får ud af teksten. Indledningsvis kan man inddele forkundskaber i to forhold, hvor man taler om henholdsvis at have et bredt eller dybt kendskab til et emne eller emneområde. I forhold til f.eks. historie kan et bredt kendskab betyde, at man har en generel viden om den historiske udvikling, hvor et dybt kendskab betyder, at man har en dyb viden om f.eks. middelalderen. Det er relevant at nævne, at det ene ikke udelukker det andet.

Forforståelse er ikke uden udfordringer, idet man bl.a. skelner mellem relevante og irrelevante forkundskaber. Det kan også være en udfordring, hvis ikke vi får aktiveret vores forkundskaber eller får skabt de relevante associationer til tekstens indhold. Dette kan beskrives som den kognitive skemateori. Et kognitivt skema er en hukommelsesstruktur og mental referenceramme placeret i vores langtidshukommelse, som vi vækker, når vi bl.a. læser om et emne, som vi i forvejen kender til. Disse skemaer bygger på tidligere erfaringer fra lignende oplevelser og situationer, som vi bruger til bedre at forstå vores nuværende situation og vide, hvad vi kan forvente. Som eksempel vil navnet ”Churchill” sandsynligvis vække vores viden om Anden Verdenskrig, idet vi ved, at Winston Churchill var en central figur under krigen. I forhold til læsning hjælper skemaerne os både med at skabe overblik i teksten og genkende, forstå og have passende forventninger til indholdet og kendskab til de centrale træk.

Som nævnt er de kognitive skemaer bygget op på tidligere erfaringer, og blandt de helt centrale elementer af forforståelse er netop betydningen af vores tidligere erfaringer, kundskaber og såvel vores egne samt forfatternes sociokulturelle baggrunde. Som læsere er vi stærkt påvirkede af vores sociale miljøer og kulturer, og på den måde møder vi tekster med vores tidligere erfaringer, viden og behov. Denne forhåndsforståelse betragtes af den tyske filosof, Hans-Georg Gadamer, som vores forventningshorisont. På lignende vis er også de litterære værker påvirket af forfatternes sociale miljøer, kulturer og samtid, hvilket Gadamer betegner som tekstens forståelseshorisont. Under læsningen finder en udveksling sted mellem tekstens og læserens horisont i en hermeneutisk cirkel, hvor forståelsen af teksten hviler i sammensmeltningen af de to horisonter.

Der findes måder at forbedre og øge vores forkundskaber om emnet. Her kan man f.eks. engagere sig i emnet uden for teksten via dokumentarer eller diskussioner med andre. Gentagende læsninger er også en mulighed. Som tidligere nævnt er det en iboende del af flydende læsning, hvor man gradvist kan øge sin bevidsthed om emnet ved at genlæse udvalgte paragraffer og tekster. Endeligt kan man aktivere og øge forforståelsen ved at stille undersøgende spørgsmål under læsningen, som samtidig kan øge vores opmærksomhed på teksten og bidrage til, at vi netop får skabt de relevante associationer.

Forforståelse er en vigtig del af læseforståelse, idet den giver os mulighed for bedre at forstå indholdets temaer, elementer og hovedideer. Med denne forståelse kan vi derfor bedre behandle den nye viden, drage konklusioner og slutninger om indholdet under læsningen og evt. lappe huller, hvor den specifikke tekst ellers ville forekomme mangelfuld. Afslutningsvis om forforståelse gælder, at jo mere vi ved om emnet i forvejen, jo bedre kan vi potentielt læse nye tekster og opnå et større udbytte.

Forforståelse i relation til flydende læsning

 

Når vi aktiverer og anvender den relevante forforståelse, vil vi potentielt opnå et endnu større udbytte af teksten, når vi bruger fluency som læsestrategi. Med vores forkundskaber kan vi læse tekster mere flydende, idet vi bedre kan sætte den nye viden i system, udfylde eventuelle huller i den aktuelle tekst og ikke mindst drage konklusioner om indholdet. Samtidig vil vi have et større kendskab til fagtermer, hovedideer og temaer, som vil hjælpe os til bedre at forstå, hvad vi læser. Endeligt kan den bidrage til at skabe en dybere mening med tekstens indhold, så vi potentielt får større udbytte af læsestoffet.

Læs mere om forforståelse her

Kildehenvisninger:

Bråten, Ivar m.fl., Læseforståelse, 2008

Münster, Morten, Jytte fra marketing er desværre gået for i dag: 

Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden, 2017

Rasinski, Timothy, Educational Leadership (Creating Fluent Readers), 2004

Rasinski, Timothy, Why Reading Fluency Should Be Hot!, 2012

Roe, Astrid, Læsedidaktik – efter den første læseundervisning, 2010

 

Sådan træner du arbejdshukommelse med FrontRead

Af Merete Riedel

Med FrontRead forbedrer du din læseforståelse blandt andet ved at øge læsehastigheden og træne nye læseteknikker; herunder arbejdshukommelse. Men vidste du, at du også kan træne og styrke dele af din hukommelse? Igennem øvelserne i FrontRead træner du nemlig mere end blot at kunne læse hurtigere og forstå mere af teksten: Du udvider blandt andet øjnenes spændvidde, så du kan rumme flere ord i synsfeltet, og du øver dig på at blive bedre til at fiksere og genkende mønstre. Med den helt rigtige læseteknik kan du samtidig styrke din koncentrationsevne og undgå tankeflugt under læsningen.

Så hvordan hænger det sammen med din hukommelse? For at få svaret skal vi først kigge på forskellige hukommelsestyper.

Læs mere… Sådan træner du arbejdshukommelse med FrontRead

Så, hvad er læseforståelse? Og hvorfor er det vigtigt?

Af Merete Riedel

Det er et glimrende spørgsmål, så hvad er læseforståelse, og hvorfor er det væsentligt? Vi har taget et introducerende kig på læseforståelse, hvor vi blandt andet også beskæftiger os med læsning som et fænomen og en række læseteknikker. I al sin enkelthed handler læseforståelse om at forstå, hvad man læser. Vores definition af læseforståelse tager udgangspunkt i en artikel af Lene Storgaard Brok og Søren Eefsen, hvori de angiver følgende:

”Målet med læsning er at kunne forstå det, man læser. At forstå det, man læser, er en sammensat kognitiv og lingvistisk proces, som indebærer, at læseren aktivt tolker det skrevne budskab ud fra den viden, læseren møder teksten med.”

Det virker jo simpelt og ligetil. Så er det nu også det?

Læs mere… Så, hvad er læseforståelse? Og hvorfor er det vigtigt?