Blog

Der findes talrige komponenter, metoder og strategier, som vi enten bevidst eller ubevidst gør brug af, når vi læser alt fra opslag på sociale medier og nyhedsartikler til fagtekster og skønlitteratur. Disse elementer er iboende dele af læseforståelsen, som vi allerede fra barnsben bliver undervist i, så vi kan blive bedre til at huske og forstå, hvad vi læser.

Vores læseforståelse er også påvirket af andre faktorer som f.eks. ordafkodning, ordforråd og sproglig samt kognitiv bevidsthed. På samme vis er den også præget af bl.a. motivation, opmærksomhed og ikke mindst forforståelse. Og netop forforståelse er en vigtig forudsætning for både vores læseforståelse og læseteknik.

Forståelsesstrategier og læseteknikker

Læseteknikker, også kendt som forståelsesstrategier, er de mentale aktiviteter, som vi benytter os af under læsningen. Vi bruger dem for bedre at kunne bearbejde mængden af informationer og tilegne os den ønskede viden. Det er på mange måder en mental balancegang, hvor målet er at bruge vores ressourcer på bedst vis, så vi ikke føler os trætte, inden teksten er læst.

På gymnasier og universiteter vil man ofte møde strategier som bl.a. overblikslæsning, skimning, hurtiglæsning, studielæsning og SQ4R (”Survey, Qustion, Read, Respond, Record and Review”). De nævnte strategier er ikke forbeholdt den akademiske verden, da mange af de samme mekanismer kan overføres til andre fagligheder og hverdagsoplevelser.

Ved overblikslæsning læser vi f.eks. typisk forord, indledning, overskrifter og konklusioner, hvorefter vi kan skimme  udvalgte dele af teksten. Særligt ved disse læseteknikker er, at vi får et tilstrækkeligt billede af indholdet uden at gå i dybden. Formålet er at bedre kunne udvælge relevante dele af teksten. Det er også for at sikre, at vi bruger vores ressourcer hensigtsmæssigt. Hvis alle tekster skal have lige mængder af opmærksomhed, risikerer vi, at vi væsentligt hurtigere bliver trætte. Blandt årsagerne til denne træthed findes i vores hjerne, og i denne forbindelse taler vi om to systemer:

• System 1 – Autopilot (ubevidste opgaver)
• System 2 – Manuel (bevidste opgaver)

Vi bruger System 2 ved komplekse og nye opgaver, som kræver en aktiv bevidsthed, hvor System 1 håndterer de ubevidste og intuitive opgaver. System 1 er på den måde vores autopilot, og System 2 er vores manuelle styring.

Når vi skimmer tekster og blot læser overskrifter, konklusioner og forord anvender vi autopiloten, idet vi bruger ressourcer på at danne os et overblik end at forstå tekstens helhed. Når vi har fundet de relevante dele af teksten at fokusere på, bruger vi System 2 til at skabe en dybere mening med indholdet. Herfra begynder vi at tage andre strategier i brug, der i højere grad fokuserer på nærlæsning.

Fluency som læsestrategi

Når vi nærlæser en tekst, bruger vi bevidst en øget mængde af energi på at skabe mening med indholdet. Læser vi om et helt nyt og ukendt emne, bruger vi tilsvarende en øget mængde på at forstå alt fra fagord til nye begreber såvel som temaer og hovedideer. Under læsningen bruger vi også mentalt krudt på bl.a. ordafkodning og tekstforståelsen.

Studielæsning er en teknik med fokus på nærlæsning, hvor vi læser hvert ord i hver sætning og gentager hele paragraffer samt undersøger vanskelige og nye ord/termer. Det er en grundig teknik, men er ikke den mest hensigtsmæssige, når opgaven er at danne sig et helhedsoverblik over teksten.

Nærlæsning forudsætter, at vi i høj grad er bevidste under læsningen. Som vi har set ovenfor, kan øget koncentration og bevidsthed tømme vores mentale brændstoftank hurtigt. Det er derfor vigtigt at finde og bruge en læseteknik, der optager færre ressourcer på selve læsningen, så vi kan bruge vores brændstof på det vigtige: Læseforståelsen.

Flydende læsning, også kendt som fluency på engelsk, er en teknik, som på baggrund af tre dimensioner danner rammerne for læsning med overskud til læseforståelse:

• Ordafkodning
• Automatisering
• Prosodi

Målet med fluency er, at vi lærer at læse tekster hurtigere og flydende med et større overskud til bedre at forstå, hvad vi læser. Ved fluency er det særligt vigtigt at nævne, at det ikke handler om at læse hurtigt for hastighedens skyld. Vi skaber ingen værdi ved at læse hurtigt, hvis vi ikke samtidig får skabt mening med teksten. Af den årsag er de tre dimensioner relevante at kigge nærmere på.

Når vi lærer at afkode ord korrekt, kan vi bedre læse tekster automatisk uden behov for at stoppe op undervejs. Vi læser nemlig ordene med vores automatpilot (System 1), idet vi kender til bl.a. ordenes betydning og udtale. Vi har derfor ikke et behov for at aktivere System 2 i nær samme omfang, som hvis vi skulle være bevidste om hvert enkelt ord. Med prosodi lærer vi at læse tekster udtryksfuldt, men prosodi er mest relevant ved højtlæsning. I forhold til stillelæsning er det ikke så relevant.

Når vi lærer og på sigt mestrer den flydende læsning, kan vi læse tekster hurtigere med øget læseforståelse, men det kræver træning. En fordelagtige øvelse kan være gentagende læsninger af samme tekst, hvor vi bliver bedre til afkodning og automatiseringen kommer på plads. Studier har også vist, at læringen og erfaringen fra denne øvelse overføres til andre og nye tekster.

Når vi læser nye tekster og forholder os til nye områder, er der imidlertid et område af læseforståelsen, der bliver særligt vigtig: Forforståelse.

Introduktion til forforståelse

Med forforståelse, også kendt som forkundskab, tilføjer vi en fjerde dimension af fluency, idet vores eksisterende viden om bl.a. emnet, indholdet og genren kan være afgørende for, hvad vi får ud af teksten. Indledningsvis kan man inddele forkundskaber i to forhold, hvor man taler om henholdsvis at have et bredt eller dybt kendskab til et emne eller emneområde. I forhold til f.eks. historie kan et bredt kendskab betyde, at man har en generel viden om den historiske udvikling, hvor et dybt kendskab betyder, at man har en dyb viden om f.eks. middelalderen. Det er relevant at nævne, at det ene ikke udelukker det andet.

Forforståelse er ikke uden udfordringer, idet man bl.a. skelner mellem relevante og irrelevante forkundskaber. Det kan også være en udfordring, hvis ikke vi får aktiveret vores forkundskaber eller får skabt de relevante associationer til tekstens indhold. Dette kan beskrives som den kognitive skemateori. Et kognitivt skema er en hukommelsesstruktur og mental referenceramme placeret i vores langtidshukommelse, som vi vækker, når vi bl.a. læser om et emne, som vi i forvejen kender til. Disse skemaer bygger på tidligere erfaringer fra lignende oplevelser og situationer, som vi bruger til bedre at forstå vores nuværende situation og vide, hvad vi kan forvente. Som eksempel vil navnet ”Churchill” sandsynligvis vække vores viden om Anden Verdenskrig, idet vi ved, at Winston Churchill var en central figur under krigen. I forhold til læsning hjælper skemaerne os både med at skabe overblik i teksten og genkende, forstå og have passende forventninger til indholdet og kendskab til de centrale træk.

Som nævnt er de kognitive skemaer bygget op på tidligere erfaringer, og blandt de helt centrale elementer af forforståelse er netop betydningen af vores tidligere erfaringer, kundskaber og såvel vores egne samt forfatternes sociokulturelle baggrunde. Som læsere er vi stærkt påvirkede af vores sociale miljøer og kulturer, og på den måde møder vi tekster med vores tidligere erfaringer, viden og behov. Denne forhåndsforståelse betragtes af den tyske filosof, Hans-Georg Gadamer, som vores forventningshorisont. På lignende vis er også de litterære værker påvirket af forfatternes sociale miljøer, kulturer og samtid, hvilket Gadamer betegner som tekstens forståelseshorisont. Under læsningen finder en udveksling sted mellem tekstens og læserens horisont i en hermeneutisk cirkel, hvor forståelsen af teksten hviler i sammensmeltningen af de to horisonter.

Der findes måder at forbedre og øge vores forkundskaber om emnet. Her kan man f.eks. engagere sig i emnet uden for teksten via dokumentarer eller diskussioner med andre. Gentagende læsninger er også en mulighed. Som tidligere nævnt er det en iboende del af flydende læsning, hvor man gradvist kan øge sin bevidsthed om emnet ved at genlæse udvalgte paragraffer og tekster. Endeligt kan man aktivere og øge forforståelsen ved at stille undersøgende spørgsmål under læsningen, som samtidig kan øge vores opmærksomhed på teksten og bidrage til, at vi netop får skabt de relevante associationer.

Forforståelse er en vigtig del af læseforståelse, idet den giver os mulighed for bedre at forstå indholdets temaer, elementer og hovedideer. Med denne forståelse kan vi derfor bedre behandle den nye viden, drage konklusioner og slutninger om indholdet under læsningen og evt. lappe huller, hvor den specifikke tekst ellers ville forekomme mangelfuld. Afslutningsvis om forforståelse gælder, at jo mere vi ved om emnet i forvejen, jo bedre kan vi potentielt læse nye tekster og opnå et større udbytte.

Forforståelse i relation til flydende læsning

Når vi aktiverer og anvender den relevante forforståelse, vil vi potentielt opnå et endnu større udbytte af teksten, når vi bruger fluency som læsestrategi. Med vores forkundskaber kan vi læse tekster mere flydende, idet vi bedre kan sætte den nye viden i system, udfylde eventuelle huller i den aktuelle tekst og ikke mindst drage konklusioner om indholdet. Samtidig vil vi have et større kendskab til fagtermer, hovedideer og temaer, som vil hjælpe os til bedre at forstå, hvad vi læser. Endeligt kan den bidrage til at skabe en dybere mening med tekstens indhold, så vi potentielt får større udbytte af læsestoffet.

Læs mere om forforståelse her

Kildehenvisninger:

Bråten, Ivar m.fl., Læseforståelse, 2008

Münster, Morten, Jytte fra marketing er desværre gået for i dag: Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden, 2017

Rasinski, Timothy, Educational Leadership (Creating Fluent Readers), 2004

Rasinski, Timothy, Why Reading Fluency Should Be Hot!, 2012

Roe, Astrid, Læsedidaktik – efter den første læseundervisning, 2010