Blog

Scrolle i stedet for at bladre

9. september 2020

Den måde vi læser på en skærm på, foregår oftest ved at scrolle nedover teksten. Vi har nu valgt at Start- Mellem- og Slutopgaverne læses på samme måde – ikke ved som førhen at bladre med et tryk på en knap. Efter endt læsning af teksten trykker man også her på knappen “Færdig” og kommer derefter videre til spørgsmålene.

Fjerne en elev fra hold

9. september 2020

Mange undervisere har efterspurgt muligheden for at fjerne en elev fra et hold, således at han/hun ikke længere figurerer på listen.

Ved at trykke “Menu” ud for den pågældende elev, kan du fremover blot vælge muligheden ”Fjern fra hold” og eleven er nu fjernet fra holdet.

Skulle uheldet være ude, og man kommer til at slette en elev ved en fejltagelse, skal man blot bede sin elev om at logge på holdet igen med det rette hold-ID og eleven vil atter figurere på holdlisten. Førhen var det sådan, at det seneste resultat i læseopgaven blev det gældende resultat. Dette kunne give et misvisende indtryk af elevens fremgang, idet eleven kunne gentage opgaven, men nu baseret på at teksten var kendt. På grund af en stor efterspørgsel, har vi gjort det sådan at det første accepterede resultat, nu forbliver det gældende resultat.

Hvis der er brug for at eleven får registreret et andet resultat end det første gennemførte, kan læreren ændre dette under ”Rediger elev”. Her er der en boks, der skal sættes kryds i, således at det næste godkendte resultat overskriver det tidligere gemte. Ønskes også det resultat overskrevet, skal der efterfølgende lukkes op igen som beskrevet her.

Første accepterede resultat

11. juni 2020

Førhen var det sådan, at det seneste resultat i læseopgaven blev det gældende resultat. Dette kunne give et misvisende indtryk af elevens fremgang, idet eleven kunne gentage opgaven, men nu baseret på at teksten var kendt. På grund af en stor efterspørgsel, har vi gjort det sådan at det første accepterede resultat, nu forbliver det gældende resultat.

Hvis der er brug for at eleven får registreret et andet resultat end det første gennemførte, kan læreren ændre dette under ”Rediger elev”. Her er der en boks “Gentag opgave”, der skal sættes kryds i, således at det næste godkendte resultat overskriver det tidligere gemte. Ønskes også det resultat overskrevet, skal der efterfølgende lukkes op igen som beskrevet her.

Indførsel af Progressive WebApp

11. juni 2020

FrontRead er blevet til en Progressive WebApp (PWA).

Bruger du iPad, vil vi anbefale, at du fremover henter FrontRead som app til din hjemmeskærm. Se hvordan du gør det her. Det betyder også, at FrontRead ikke længere skal hentes gennem Apples app-store.

Har du elever, der bruger f.eks. Windows tablets eller Google tablets, har de på samme måde mulighed for at hente appen til deres hjemmeskærm for hurtig og let adgang.

Bruger du en browser der ikke er nævnt her, er det stadigvæk via hjemmesiden (www.frontread.com) eller app.frontread.dk du får adgang til programmet.

Ny tysk tekstpakke

11. juni 2020

Der er kommet en nu en ny tekstpakke i den tyske version af FrontRead der henvender sig til elever i 3.-4. klasse. Dermed er der fire tekstpakker i den tyske version, og flere er på vej

“Har du brug for at kontakte os?”

8. april 2020

Vi har indsat et link i appen, så du hurtigt kan komme i kontakt med vores support. Linket findes både øverst og nederst på siden.

Elevantal på årgang

8. april 2020

Skolen kan nu se det samlede antal elever, der anvender FrontRead på årgangen. Dette tal vises på holdoversigten i lærerens administrationsmodul. Samtidigt er det blevet nemmere at slette hold.

Ny funktion: Hastighedssammenligning

17. februar 2020

Brugeren kan nu på en nem måde følge med i sin udvikling i læsehastigheden. Et pop-up-vindue viser nu brugerens fremgang ved at sammenligne hastigheden i Startopgaven med den nuværende hastighed.

Den blå søjle repræsenterer læsehastigheden i den gennemførte Startopgave, og den orange søjle viser elevens nuværende læsehastighed i programmet.

Knappen til pop-up vinduet findes i bunden af skærmen, samt ved afslutning af mellem- og slutopgaven.

“Farvekoder for seneste træning”

17. februar 2020

Som noget nyt har vi tilføjet tre ikoner på elevoversigten, der kan henlede opmærksomheden på situationer, man som lærer måske skal være opmærksom på. Det kan være:

  • Grøn: Holdet har trænet inden for den sidste uge
  • Gul: Holdet har trænet inden for de sidste 14 dage
  • Rød: Holdet har ikke trænet inden for de sidste 14 dage

Farvekoden er også beskrevet gennem en mouseover, så ved at holde musemarkøren på farverne, vil beskrivelsen også være tilgængelig i administrationsmodulet.

Husk! Vi anbefaler at træningen er intensiv gennem forløbet, og det optimale er, at eleverne træner hver uge – og gerne 2-3 gange.