flydende læsning

Læsetip – Flydende læsning: hvad og hvordan?

Af Mathilde Mikkelsen

Begrebet flydende læsning indebærer præcis afkodning, hastighed, forståelse og prosodi (udtryksfuld, personlig oplæsning). Begrebet går også under den engelske term fluency. Når vi taler om flydende læsning gælder det, som alt andet nyt, der skal indlæres, at det kræver træning. En oplagt måde at træne den flydende læsning på er ved metoden gentaget læsning.

Den amerikanske læringspsykolog S. Jay Samuels står bag udviklingen af princippet om gentaget læsning. Hans argumentation for metoden bygger han på, at elever, som har udfordringer med at udvikle en automatiseret læsning, vil have gavn af at læse den samme tekst flere gange. At læse den samme tekst flere gange, var ikke på daværende tidspunkt en kendt metode i læseundervisningen. Tværtimod, blev eleverne i stedet præsenteret for nye tekster hver gang de skulle læse.
Det påpegede Samuels som et problem, i og med, at det står i kontrast til, hvad vi ellers ved om læring – skal man blive god til en specifik øvelse, så kræver det gentagelse af den samme øvelse mange gange – derfor giver det også mening at arbejde med gentaget læsning med henblik på at styrke den flydende læsning.

Gentaget læsning som metode er særligt vigtig, når der er tale om læsesvage elever. Ved første gennemlæsning af en tekst vil den læsesvage elev sjældent opleve muligheden for mestring, hvorimod den gentaget læsning bidrager med en træning, som kan resultere i større beherskelse af læsningen – altså en mere flydende læsning.

Gode tips til, hvordan den flydende læsning kan trænes:

Gertrud Brandt, der står bag bogen ‘Flydende læsning i praksis’ fremhæver en række metoder til, hvordan den flydende læsning kan styrkes i praksis. Her fremhæves nogle af metoderne:

  • Makkerlæsning:
    Denne metode indebærer at eleverne er sat sammen parvis, hvor de på skift læser højt for hinanden. Princippet for metoden er, at den ene elev læser højt for den anden, mens den anden følger med i teksten. Den lyttende støtter og hjælper med at afkode ord, tale om svære/ukendte ord og rette fejllæsninger. Derefter bytter makkerne roller. Forskning peger på, at netop denne metode giver signifikant gode resultater både i relation til flydende læsning og forståelse, større sandsynlighed for selvkorrektion ved fejllæsninger, præcis afkodning og større selvtillid.
  • Lærerens modeloplæsning: Tre i en-metoden:
    Denne metode træner, ligesom ovenstående, den flydende læsning. Den består af tre dele: 1) lærerens modellering 2) direkte undervisning 3) elevernes egen afprøvning. Lærerens modellering indebærer, at læreren under sin egen læsning afbryder sig selv og tager de udfordrende elementer op, hvad angår udtale af forskellige ord, hvordan forskellige tegn i teksten skal fortolkes i forhold til oplæsningen. Når læreren har modelleret teksten, vil det være oplagt at uddybe nogle af eksemplerne fra læsningen i den direkte undervisning. Derefter øver eleverne sig på at læse samme tekststykke og benytte samme strategier, som læreren gjorde til at få en mere flydende læsning og dermed en bedre forståelse af teksten.

Kilder:
Brandt, G. (2019). ‘Flydende læsning i praksis’
https://improvingliteracy.org/brief/fluency-text