Blog

Aktiver forforståelsen – og opnå et større udbytte af teksten

Der findes talrige komponenter, metoder og strategier, som vi enten bevidst eller ubevidst gør brug af, når vi læser alt fra opslag på sociale medier og nyhedsartikler til fagtekster og skønlitteratur. Disse elementer er iboende dele af læseforståelsen, som vi allerede fra barnsben bliver undervist i, så vi kan blive bedre til at huske og forstå, hvad vi læser.

Vores læseforståelse er også påvirket af andre faktorer som f.eks. ordafkodning, ordforråd og sproglig samt kognitiv bevidsthed. På samme vis er den også præget af bl.a. motivation, opmærksomhed og ikke mindst forforståelse. Og netop forforståelse er en vigtig forudsætning for både vores læseforståelse og læseteknik.

Forståelsesstrategier og læseteknikker

 

Læseteknikker, også kendt som forståelsesstrategier, er de mentale aktiviteter, som vi benytter os af under læsningen. Vi bruger dem for bedre at kunne bearbejde mængden af informationer og tilegne os den ønskede viden. Det er på mange måder en mental balancegang, hvor målet er at bruge vores ressourcer på bedst vis, så vi ikke føler os trætte, inden teksten er læst.

På gymnasier og universiteter vil man ofte møde strategier som bl.a. overblikslæsning, skimning, hurtiglæsning, studielæsning og SQ4R (”Survey, Qustion, Read, Respond, Record and Review”). De nævnte strategier er ikke forbeholdt den akademiske verden, da mange af de samme mekanismer kan overføres til andre fagligheder og hverdagsoplevelser.

Ved overblikslæsning læser vi f.eks. typisk forord, indledning, overskrifter og konklusioner, hvorefter vi kan skimme  udvalgte dele af teksten. Særligt ved disse læseteknikker er, at vi får et tilstrækkeligt billede af indholdet uden at gå i dybden. Formålet er at bedre kunne udvælge relevante dele af teksten. Det er også for at sikre, at vi bruger vores ressourcer hensigtsmæssigt. Hvis alle tekster skal have lige mængder af opmærksomhed, risikerer vi, at vi væsentligt hurtigere bliver trætte. Blandt årsagerne til denne træthed findes i vores hjerne, og i denne forbindelse taler vi om to systemer:

  • System 1 – Autopilot (ubevidste opgaver)
  • System 2 – Manuel (bevidste opgaver)

Vi bruger System 2 ved komplekse og nye opgaver, som kræver en aktiv bevidsthed, hvor System 1 håndterer de ubevidste og intuitive opgaver. System 1 er på den måde vores autopilot, og System 2 er vores manuelle styring.

Når vi skimmer tekster og blot læser overskrifter, konklusioner og forord anvender vi autopiloten, idet vi bruger ressourcer på at danne os et overblik end at forstå tekstens helhed. Når vi har fundet de relevante dele af teksten at fokusere på, bruger vi System 2 til at skabe en dybere mening med indholdet. Herfra begynder vi at tage andre strategier i brug, der i højere grad fokuserer på nærlæsning.

Fluency som læsestrategi

 

Når vi nærlæser en tekst, bruger vi bevidst en øget mængde af energi på at skabe mening med indholdet. Læser vi om et helt nyt og ukendt emne, bruger vi tilsvarende en øget mængde på at forstå alt fra fagord til nye begreber såvel som temaer og hovedideer. Under læsningen bruger vi også mentalt krudt på bl.a. ordafkodning og tekstforståelsen.

Studielæsning er en teknik med fokus på nærlæsning, hvor vi læser hvert ord i hver sætning og gentager hele paragraffer samt undersøger vanskelige og nye ord/termer. Det er en grundig teknik, men er ikke den mest hensigtsmæssige, når opgaven er at danne sig et helhedsoverblik over teksten.

Nærlæsning forudsætter, at vi i høj grad er bevidste under læsningen. Som vi har set ovenfor, kan øget koncentration og bevidsthed tømme vores mentale brændstoftank hurtigt. Det er derfor vigtigt at finde og bruge en læseteknik, der optager færre ressourcer på selve læsningen, så vi kan bruge vores brændstof på det vigtige: Læseforståelsen.

Flydende læsning, også kendt som fluency på engelsk, er en teknik, som på baggrund af tre dimensioner danner rammerne for læsning med overskud til læseforståelse:

  • Ordafkodning
  • Automatisering
  • Prosodi

Målet med fluency er, at vi lærer at læse tekster hurtigere og flydende med et større overskud til bedre at forstå, hvad vi læser. Ved fluency er det særligt vigtigt at nævne, at det ikke handler om at læse hurtigt for hastighedens skyld. Vi skaber ingen værdi ved at læse hurtigt, hvis vi ikke samtidig får skabt mening med teksten. Af den årsag er de tre dimensioner relevante at kigge nærmere på.

Når vi lærer at afkode ord korrekt, kan vi bedre læse tekster automatisk uden behov for at stoppe op undervejs. Vi læser nemlig ordene med vores automatpilot (System 1), idet vi kender til bl.a. ordenes betydning og udtale. Vi har derfor ikke et behov for at aktivere System 2 i nær samme omfang, som hvis vi skulle være bevidste om hvert enkelt ord. Med prosodi lærer vi at læse tekster udtryksfuldt, men prosodi er mest relevant ved højtlæsning. I forhold til stillelæsning er det ikke så relevant.

Når vi lærer og på sigt mestrer den flydende læsning, kan vi læse tekster hurtigere med øget læseforståelse, men det kræver træning. En fordelagtige øvelse kan være gentagende læsninger af samme tekst, hvor vi bliver bedre til afkodning og automatiseringen kommer på plads. Studier har også vist, at læringen og erfaringen fra denne øvelse overføres til andre og nye tekster.

Når vi læser nye tekster og forholder os til nye områder, er der imidlertid et område af læseforståelsen, der bliver særligt vigtig: Forforståelse.

Introduktion til forforståelse

 

Med forforståelse, også kendt som forkundskab, tilføjer vi en fjerde dimension af fluency, idet vores eksisterende viden om bl.a. emnet, indholdet og genren kan være afgørende for, hvad vi får ud af teksten. Indledningsvis kan man inddele forkundskaber i to forhold, hvor man taler om henholdsvis at have et bredt eller dybt kendskab til et emne eller emneområde. I forhold til f.eks. historie kan et bredt kendskab betyde, at man har en generel viden om den historiske udvikling, hvor et dybt kendskab betyder, at man har en dyb viden om f.eks. middelalderen. Det er relevant at nævne, at det ene ikke udelukker det andet.

Forforståelse er ikke uden udfordringer, idet man bl.a. skelner mellem relevante og irrelevante forkundskaber. Det kan også være en udfordring, hvis ikke vi får aktiveret vores forkundskaber eller får skabt de relevante associationer til tekstens indhold. Dette kan beskrives som den kognitive skemateori. Et kognitivt skema er en hukommelsesstruktur og mental referenceramme placeret i vores langtidshukommelse, som vi vækker, når vi bl.a. læser om et emne, som vi i forvejen kender til. Disse skemaer bygger på tidligere erfaringer fra lignende oplevelser og situationer, som vi bruger til bedre at forstå vores nuværende situation og vide, hvad vi kan forvente. Som eksempel vil navnet ”Churchill” sandsynligvis vække vores viden om Anden Verdenskrig, idet vi ved, at Winston Churchill var en central figur under krigen. I forhold til læsning hjælper skemaerne os både med at skabe overblik i teksten og genkende, forstå og have passende forventninger til indholdet og kendskab til de centrale træk.

Som nævnt er de kognitive skemaer bygget op på tidligere erfaringer, og blandt de helt centrale elementer af forforståelse er netop betydningen af vores tidligere erfaringer, kundskaber og såvel vores egne samt forfatternes sociokulturelle baggrunde. Som læsere er vi stærkt påvirkede af vores sociale miljøer og kulturer, og på den måde møder vi tekster med vores tidligere erfaringer, viden og behov. Denne forhåndsforståelse betragtes af den tyske filosof, Hans-Georg Gadamer, som vores forventningshorisont. På lignende vis er også de litterære værker påvirket af forfatternes sociale miljøer, kulturer og samtid, hvilket Gadamer betegner som tekstens forståelseshorisont. Under læsningen finder en udveksling sted mellem tekstens og læserens horisont i en hermeneutisk cirkel, hvor forståelsen af teksten hviler i sammensmeltningen af de to horisonter.

Der findes måder at forbedre og øge vores forkundskaber om emnet. Her kan man f.eks. engagere sig i emnet uden for teksten via dokumentarer eller diskussioner med andre. Gentagende læsninger er også en mulighed. Som tidligere nævnt er det en iboende del af flydende læsning, hvor man gradvist kan øge sin bevidsthed om emnet ved at genlæse udvalgte paragraffer og tekster. Endeligt kan man aktivere og øge forforståelsen ved at stille undersøgende spørgsmål under læsningen, som samtidig kan øge vores opmærksomhed på teksten og bidrage til, at vi netop får skabt de relevante associationer.

Forforståelse er en vigtig del af læseforståelse, idet den giver os mulighed for bedre at forstå indholdets temaer, elementer og hovedideer. Med denne forståelse kan vi derfor bedre behandle den nye viden, drage konklusioner og slutninger om indholdet under læsningen og evt. lappe huller, hvor den specifikke tekst ellers ville forekomme mangelfuld. Afslutningsvis om forforståelse gælder, at jo mere vi ved om emnet i forvejen, jo bedre kan vi potentielt læse nye tekster og opnå et større udbytte.

Forforståelse i relation til flydende læsning

 

Når vi aktiverer og anvender den relevante forforståelse, vil vi potentielt opnå et endnu større udbytte af teksten, når vi bruger fluency som læsestrategi. Med vores forkundskaber kan vi læse tekster mere flydende, idet vi bedre kan sætte den nye viden i system, udfylde eventuelle huller i den aktuelle tekst og ikke mindst drage konklusioner om indholdet. Samtidig vil vi have et større kendskab til fagtermer, hovedideer og temaer, som vil hjælpe os til bedre at forstå, hvad vi læser. Endeligt kan den bidrage til at skabe en dybere mening med tekstens indhold, så vi potentielt får større udbytte af læsestoffet.

 

Kildehenvisninger:

Bråten, Ivar m.fl., Læseforståelse, 2008

Münster, Morten, Jytte fra marketing er desværre gået for i dag: 

Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden, 2017

Rasinski, Timothy, Educational Leadership (Creating Fluent Readers), 2004

Rasinski, Timothy, Why Reading Fluency Should Be Hot!, 2012

Roe, Astrid, Læsedidaktik – efter den første læseundervisning, 2010

 

Sådan træner du arbejdshukommelse med FrontRead

Med FrontRead forbedrer du din læseforståelse blandt andet ved at øge læsehastigheden og træne nye læseteknikker, men vidste du, at du også kan træne og styrke dele af din hukommelse? Igennem øvelserne i FrontRead træner du nemlig mere end blot at kunne læse hurtigere og forstå mere af teksten: Du udvider blandt andet øjnenes spændvidde, så du kan rumme flere ord i synsfeltet, og du øver dig på at blive bedre til at fiksere og genkende mønstre. Med den helt rigtige læseteknik kan du samtidig styrke din koncentrationsevne og undgå tankeflugt under læsningen.

Så hvordan hænger det sammen med din hukommelse? For at få svaret skal vi først kigge på forskellige hukommelsestyper.

Læs mere… Sådan træner du arbejdshukommelse med FrontRead

Så, hvad er læseforståelse?

Det er et glimrende spørgsmål, så hvad er det, og hvorfor er det væsentligt? Vi har taget et introducerende kig på læseforståelse, hvor vi blandt andet også beskæftiger os med læsning som et fænomen og en række læseteknikker. I al sin enkelthed handler læseforståelse om at forstå, hvad man læser. Vores definition af læseforståelse tager udgangspunkt i en artikel af Lene Storgaard Brok og Søren Eefsen, hvori de angiver følgende:

”Målet med læsning er at kunne forstå det, man læser. At forstå det, man læser, er en sammensat kognitiv og lingvistisk proces, som indebærer, at læseren aktivt tolker det skrevne budskab ud fra den viden, læseren møder teksten med.”

Det virker jo simpelt og ligetil. Så er det nu også det?

Læs mere… Så, hvad er læseforståelse?

Kunsten at læse: En introduktion til læsning og læseforståelse

Læsning er for mange en naturlig del af hverdagen, og skønt vi ikke fødes som naturlige læsere, skænker vi sjældent denne evne en tanke. Om vi læser nyhedsaviser og artikler eller filmanmeldelser og opslag på sociale medier, er læsning blevet en integreret del af vores liv. Læsning er noget, vi gør. Det er en af de tilegnede færdigheder i vores dannelsesværktøjskasse, som vi i tidernes morgen fik med fra vores tid folkeskolen. For nogle er læsning en leg, hvor man visualiserer ordene og lader sig indleve i magien, og for andre er det en simpel nødvendighed for at kunne begå sig i hverdagen. For en tredje gruppe er læsning en større udfordring. Læsning er derfor et interessant felt at arbejde med, for hvordan beskæftiger vi os med et fænomen, som mange anser som en naturlig del af hverdagen? Mere præcist: Hvad er læsning, og hvad er læseforståelse?

I denne artikel tager vi et introducerende kig på de to fænomener og ser, hvordan de fungerer hver for sig og som et hele.

Læs mere… Kunsten at læse: En introduktion til læsning og læseforståelse

Læs effektivt med FrontRead – det teoretiske grundlag

Tilbage i 1999 blev den amerikanske Sean Shannon registreret i Guinness Rekordbog som den hurtigste taler på planeten med en talehastighed på hele 655 ord i minuttet. En hurtig beregning viser, at det svarer til omtrent 11 ord hvert eneste sekund. Et svimlende højt antal ord, og man kan kun forestille sig, at mange af ordene må have lydt uforståelige. For mere almindelige mennesker ligger talehastigheden i omegnen af 200 – 260 ord pr. minut, men hvordan ser det ud, når vi læser? Undersøgelser har vist, at vi læser med nogenlunde samme hastighed, som når vi taler. Den typiske læsehastighed ligger derfor et sted imellem 200 – 300 ord hvert minut, men forskningen har imidlertid vist, at vores hjerner kan håndtere en læsehastighed på 500 – 800 ord pr. minut. Eller sagt på en anden måde: Vi kan læse bøger og tekster op til 3 gange hurtigere, end vi gør i dag. Men hvordan øger man sin læsehastighed og bevarer evnen til at forstå, hvad man læser?

Læs mere… Læs effektivt med FrontRead – det teoretiske grundlag

Adaptiv læring

Adaptiv læring er et digitalt læringskoncept, der vinder større indpas, når samtalen og diskussionen falder på især uddannelsesinstitutioner og grundskolen. Sagt enkelt er det et læringssystem, der tilpasser opgaver, sværhedsgrader og informationsmængder til den individuelle elevs faglige kunnen. Det er et værktøj, som er med til at udvikle elevens evner og færdigheder i takt med elevens egne behov og faglighed. Med adaptiv læring udvikler eleven sig ved at udfordre sig selv og fokusere på de områder, hvor der er behov for et større fokus.

Læs mere… Adaptiv læring

Forstå mere med øget læsehastighed

Når du træner med FrontRead, øger du tekstforståelsen via øget læsehastighed. FrontReads træningsplatform er udviklet ud fra en holistisk tilgang til læsningen, hvor helheden betragtes som vigtigere end enkelte ord, og at man forstår de enkelte ord bedre med en forståelse af helheden. Med andre ord: Fokuserer vi for meget på de enkelte ord, taber vi overblikket og dermed forståelsen af tekstens helhed.

Læs mere… Forstå mere med øget læsehastighed

Teorien bag FrontRead

FrontReads unikke læsetræningsforløb er udviklet på baggrund af en omfattende viden om læsning og læring med voksne læsere igennem mere end 25 år. Vores app og læremetoder tager udgangspunkt i teorier og undersøgelser som f. eks. periferilæsning, øjets spændvidde og læsehukommelsen.

Læs mere… Teorien bag FrontRead