Blog

Nye øvelsesvideoer til eleverne

18. september 2024

Det har stor betydning, at eleverne forstår formålet med øvelserne, de arbejder med i FrontRead. Derfor har vi udarbejdet nogle helt korte videoer, som bliver afspillet for eleverne ved deres første møde med de forskellige øvelser. De vil møde en øvelsesvideo, der forklarer formålet med Startopgaven, fikseringsøvelsen (F1), spændviddeøvelsen (F2), arbejdshukommelsesøvelsen (F3) samt læsetræningsøvelsen (F4). 

Øvelsesvideoerne bliver afspillet automatisk, når eleverne klikker ind på øvelsen første gang. Når eleverne har gennemført den pågældende øvelse, vil øvelsesvideoen ikke blive afspillet igen. 

Overskuelige grafer, der visualiserer elevernes fremgang

23. april 2024

Vi har lavet en opdatering, som skal gøre det meget lettere for dig at aflæse, hvordan dine elever klarer sig i de forskellige øvelser. Derfor vil du nu kunne finde en graf for hver af de fire øvelsestyper; fiksering, spændvidde, arbejdshukommelse og læsetræning, der visualiserer, hvordan elevens udvikling ser ud.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes én optimal måde, som øvelsesgraferne skal se ud på. Derimod vil du med stor sandsynlighed se mange forskellige grafer alt afhængigt af elevens udvikling undervejs. Det er heller ikke forventeligt, at graferne kun illustrerer en progression. Derimod er det helt naturligt, at graferne indimellem vil flade lidt ud. Det betyder, at eleven er udfordret på et passende niveau og har brug for at fortsætte træningen på samme niveau lidt endnu. Andre gange vil man også kunne se en regression på grafen. Det er typisk i tilfælde, hvor eleven har følt sig for udfordret på det forhenværende niveau. Derfor sørger programmet for at skrue lidt ned for sværhedsgraden, så eleven kan træne på et lidt lettere niveau efterfølgende.

Eleverne har adgang til at se deres egne grafer. Derfor er det også vores anbefaling, at du bruger graferne til at tale med dine elever om læsetræningen.

Graferne finder du ved at logge ind på din administration, gå ind på din klasses hold og klik dig ind på de enkelte elevers profiler. For at få flere detaljer om elevernes træningsdata, kan du holde cursoren over linjen i grafen. 

Ny letlæselig tekstpakke til læseudfordrede elever i udskolingen

5. april 2024

Vi har udgivet en ny tekstpakke. Tekstpakken er målrettet elever fra 6.-9. klassetrin, som læser under alderssvarende niveau. Formålet med tekstpakken er at tilbyde tekster, der er indholdsmæssigt alderssvarende, men skrevet i et lavere LIX og i en kortere version.

Tekstpakken har vi kaldt LIX 18-22, Udskoling (kort). Du finder den i tekstbrowseren sammen med alle de andre tekstpakker. 

Tilegnelse af fremmedsprog og andetsprog

Translanguaging pædagogik

Der knytter sig mange pædagogiske og didaktiske overvejelser til sprogtilegnelsesprocesser. Alt afhængig af hvilken overbevisning og hvilket teoretisk standpunkt, man har, kan tilgangene variere.

En af tilgangene til sprogtilegnelse, der har vundet mere og mere frem er translanguaging pædagogik. Den defineres som ”en bevidst, strategisk og effektiv inddragelse af elevernes samlede sproglige resurser i læringen” (EMU.dk). Det betyder, at læreren tilrettelægger undervisningen med en bevidsthed om, hvornår og hvordan eleverne har gavn af at inddrage flere sprog i deres læringsproces. Denne tilgang er særligt målrettet elever med et andetsprog end dansk som primære sprog.  

En translanguaging tilgang kan udfolde sig på en sådan måde, at eleven præsenteres for flersprogede tekster eller oversættelser af samme tekst. Det kan også foregå ved, at eleven ved hjælp af forskellige tilgængelige ressourcer f.eks. oplæsningsværktøj får læst teksten højt og samtidigt følger med i teksten selv.

Med FrontRead har læreren mulighed for at lave nogle translanguaging tiltag målrettet eleverne. F.eks. kan læreren tilbyde eleven den samme tekst på flere forskellige sprog. Det er oplagt, at eleven har teksten på sit modersmål og på det nye sprog, som eleven er i færd med at lære. På den måde kan eleven anvende translanguaging strategier f.eks. oversættelse og sammenligninger af de to sprog. Denne strategi er et vigtigt element i fremmedsprogstilegnelsen og i arbejdet med at skabe mening med og på det nye sprog.

Modersmål, fremmedsprog og andetsprog

Man skelner overordnet set mellem modersmål, fremmedsprog og andetsprog. Modersmålet er det sprog, der læres i hjemmet fra fødslen. Af samme grund har modersmålet stor følelses- og identitetsmæssig betydning, og må opfattes som det sproglige fundament, den enkelte har.

Fremmedsproget læres typisk i sprogfagene i skolen. Det betegnes hverken som det primære sprog i hjemmet eller i det omgivende samfund.

Andetsproget er derimod et sprog, der både tilegnes i og uden for undervisningen i det omgivende samfund, fordi det er samfundets og flertallets sprog,

Andetsprog og fremmedsprog tilegnes på baggrund af barnets modersmål. Det er derfor vigtigt, at der er en vis overensstemmelse i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen i andetsprog og i fremmedsprog. Der er dog også klare forskelle på fremmedsprog og andetsprog.

Fremmedsprog læres især med henblik på at skulle bruges senere i elevens liv f.eks. videre uddannelse, erhverv, rejser. Andetsprog er det sprog, der tales i det omgivende samfund og dermed et afgørende redskab i integrationen. I andetsprogsundervisningen har lærere og elever ikke fælles modersmål (medmindre læreren er tosprogede og deler modersmål med eleven). I og med at tilegnelsen af andetsproget er afgørende for integrationsprocessen, må andetsprogsundervisningen også være mere omfattende end fremmedsprogsundervisningen.

Processen for at tilegne sig fremmedsprog eller andetsprog er helt anderledes fra modersmålstilegnelsen. Det skyldes, at hver elev kommer med individuelle forudsætninger for at lære sproget.

Brug af tekst-til-tale-værktøjer i sprogtilegnelse

Studier viser, at tekst-til-tale-værktøjer (herefter TTT) har stor værdi i tilegnelsen af fremmedsprog og andetsprog. Det gælder inden for områderne:

  1. Udtaletræning: TTT kan hjælpe elever med at forbedre deres udtale og ved at tilbyde nøjagtige modeller for, hvordan ord udtales og sætninger bygges op. Det er især brugbart for sprog med komplekse fonetiske regler, som dansksproget er karakteriseret ved.
  2. Lytteforståelse: at høre den korrekte udtale og intonation af ord og sætninger ved hjælp af TTT-værktøjer kan forbedre elevens lytteforståelse.
  3. Udvidelse af ordforråd: TTT-værktøjer giver eleverne mulighed for at styrke deres ordforråd ved at høre ordene blive sagt højt og ved at lytte til dem i en kontekst, hvor de måske forstår nogle af ordene. Den auditive forstærkning kan øge fastholdelsen og associationen af ord, der udtales korrekt.
  4. Tilgængeligt indhold: TTT-værktøjer kan konvertere forskellige typer af skriftligt indhold til talesprog. Den alsidighed giver eleverne mulighed for at øve sig med materialer, der matcher deres interesser og færdighedsniveau.
  5. Flersproget understøttelse: Mange TTT-værktøjer understøtter flere sprog, så eleverne kan øve sig på forskellige sprog eller skifte mellem sprog til sammenlignende læsning.
  6. Justerbar hastighed: Nogle TTT-værktøjer tilbyder funktioner, som har justerbar læsehastighed. Eleverne kan tilpasse indstillingerne, så de passer til deres præferencer og derefter gradvist øge hastigheden, efterhånden som de bliver dygtigere.
  7. Hjælp til udtale af ukendte ord: TTT-værktøjer kan hjælpe med udtalen af ukendte eller udfordrende ord. Ved at høre den korrekte tale kan eleverne øve sig i at gentage ordene, indtil de føler sig trygge.

I forskningskortlægningen Elever med svage kompetencer i sprog og læseforståelse. Forskningskortlægning af effektive indsatser, risikofaktorer og sammenhænge med anden læring foretaget af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, finder man blandt andet, at ”Der ses en stor variation med hensyn til effekterne, men vi ser de største effekter i forbindelse med oplæsningsværktøjer, der støtter tilegnelsen.”

Kortlægningen konkluderer, at der er seks overordnede indsatstyper, som har god effekt på sprog og læsning, heriblandt er IT-understøttede redskaber som f.eks. oplæsningsværktøjer. Alle seks indsatstyper har blandt sine primære formål at styrke ordforrådet, da det spiller en helt central rolle for sprog- og læseforståelse. Ordforråd påvirker nemlig elevens deltagelse og udbytte af undervisningen i alle fag.

Vejledning til hvordan man anvender tyske og engelske tekstpakker

Flere og flere skoler vælger at tilkøbe adgang til engelske og tyske tekstpakker, foruden adgangen til de danske tekstpakker.

Det muliggør netop, at FrontRead-træningen foregå i skolens sprogfag. Her får eleverne i tillæg også styrket deres ordforråd på fremmedsprogene.

Både de tyske og engelske tekstpakker er udarbejdet til en målgruppe med sproget som modersmål. Det betyder, at man ikke kan forvente, at elever i 5. klasse i Danmark kan læse den engelske 5. klasse tekstpakke. I stedet vil vi anbefale, at I går to niveauer ned i tekstpakkevalget.

Der vil være elever, som er meget stærke i fremmedsprogene, hvor man derfor kan give en alderssvarende tekstpakke på fremmedsproget.

Vi anbefaler altid, at man tager et kig i tekstpakkerne, inden man tildeler dem til eleverne. På den måde får man en god mulighed for at give eleverne en tekstpakke, der passer til deres niveau. Tekstpakkerne findes inde i administrationsmodulet.

Tip: Det er også muligt at træne elevernes fremmedsprogstilegnelse ved at slå oplæsningsfunktionen til. På den måde kan eleverne få læst teksterne højt, samtidigt med at de selv følger med i teksten undervejs og på den måde bliver mere dus med det nye sprog.  

Hvis du ønsker at høre mere om tilkøb af andre sprogversioner, så kan du udfylde formularen her.

Vejledning til anvendelse af oplæsningsfunktion

Har du elever i din klasse, som du vurderer, vil få større gavn af lidt ekstra støtte under deres engelske eller tyske FrontRead-forløb? Så kan du slå oplæsningsfunktionen til på deres profil. Når funktionen er slået til, vil eleven selv kunne indstille et passende oplæsningstempo. Det gør eleven, når vedkommende logger ind i programmet med sit Uni-login.

Guiden til at tildele oplæsningsfunktionen finder du her.

Ændring i læsehastighedsfunktionen i F4-øvelsen

23. januar 2024

For at gøre elevernes læsetræning endnu mere adaptiv og samtidigt sikre en bæredygtig progression i læsehastighed, har vi fjernet muligheden for at eleverne selv kan opjustere læsehastigheden. 

Baggrunden for ændringen er, at vores program bygger på en adaptiv teknologi, det vil sige, at det automatisk indstiller den optimale læsehastighed for hver enkelt elev på baggrund af elevens performance. På den måde sikres en stabil og realistisk fremgang i læsehastighed, og vigtigst af alt opbygning og integration af læsestrategierne, som er hele formålet med træningen. 
(OBS: Det er stadigt muligt at nedjustere læsehastigheden, hvis eleven føler sig for udfordret). 

Hvis det viser sig, at der er elever, som har været for forsigtige i Startopgaven og derfor starter ud med en for lav hastighed i F4, anbefaler vi, at du giver eleven mulighed for at gentage Startopgaven. Det gør du ved at logge ind på din læreradministration, klikke på “Menu” ud for den givne elev og vælge “Rediger”. Scroll ned til overskriften “Tilpas forløb” og sæt flueben ved “Gentag opgave”. Nu har eleven mulighed for at tage Startopgaven på ny. 

Har du spørgsmål til opdateringen eller behov for sparring, så kan du kontakte os på 2682 1500 eller på support@frontread.dk.

God fornøjelse.

Motiverende forløbsoverblik til elevernes træning

16. januar 2024

Eleverne har fået en ny funktion i træningsprogrammet. De kan nu få en visualisering af, hvor langt de er kommet i forløbet, hvilke opgaver de har gennemført og hvilke opgaver de mangler for at komme helt i mål.

Formålet med det visuelle overblik over elevernes forløb er at give dem en stærkere fornemmelse af hvor stor en indsats, de allerede har lagt i træningen samt øge deres motivation for den videre træning. 

Forløbsoverblikket kan eleven få frem ved at klikke på sit navn i bjælken, i nederste højre hjørne af programmet, eller via menuen ved at klikke på ”Mit forløb”.

Ny tekstpakke tilgængelig med lix 6-8

30. november 2023

En ny tekstpakke er tilgængelig i tekstbiblioteket. Tekstpakken er lettere og kortere end de allerede eksisterende tekstpakker.


Lixniveauet ligger på 6-8. Vi har udarbejdet tekstpakken med de svageste læsere for øje. Det kan dreje sig om ordblinde elever, elever med dansk som andetsprog eller elever med andre udfordringer, der besværliggør læseprocessen.


Derfor har tekstpakken ikke et angivet klassetrin, da den er tiltænkt brug på tværs af klassetrinnene, hvor du oplever at have elever, der har gavn af lette, korte og overskuelige tekster. 

Nye opdateringer i træningsprogrammet

15. august 2023

Opdatering af træningsparametre i F-opgaverne

Ind til nu har det gennemgående parameter for sværhedsgraden i øvelserne været blinketid. Det parameter bibeholdes ved F1-øvelserne, hvor eleverne træner fikseringstid, og derfor er blinketid det oplagte parameter til at definere sværhedsgraden.

I F2-øvelserne træner eleverne deres øjne til at kunne rumme mere tekst ad gangen i synsfeltet dvs. spændvidde. Derfor er parameteret for sværhedsgraden i F2-øvelserne nu hvor meget afstand, der er mellem de to bokse. De to bokse flytter sig fra hinanden, når takt med at elevens spændvidde udvides.

I F3-øvelserne, hvor eleverne træner arbejdshukommelse og mønstergenkendelse er parameteret ændret til at være antal af dyr, som eleven skal kunne genkende og angive igen efterfølgende. Her kommer der henholdsvis flere eller færre dyr afhængig af, hvor let eller svær øvelsen er for eleven.

Fælles for F1-, F2- og F3-øvelserne er, at eleverne ikke længere selv kan indstille på sværhedsgraden. Derimod tilpasser programmet helt automatisk sværhedsgraden til den enkelte elevs niveau, på baggrund af elevens interaktion med programmet, og træningen bliver derfor endnu mere individualiseret.

De nye opdateringer af træningsparametre er med til at gøre elevernes FrontRead-træning endnu mere intuitiv og selvkørende. Grundlaget for og formålet med træningen er det helt samme som før. Den største forskel for eleverne er, at de ikke længere selv kan justere på sværhedsgraden i F1-, F2- eller F3-øvelserne, samt at parametrene nu justerer sig automatisk.

Obligatoriske F-opgaver

Sammen med opdateringen af de nye træningsparametre, har vi implementeret, at eleverne som minimum skal gennemføre to F1-, F2- og F3-øvelser og stadigvæk alle fire F4-øvelser for at kunne komme videre til næste niveau. Denne opdatering er til for at sikre, at eleverne får trænet de strategier, der skal til, for at de kan opnå en højere læsehastighed og samtidig få en bedre forståelse af det de læser.

Eleverne skal ikke længere indstille på sværhedsgrad i F1-, F2- og F3-øvelserne

Som nævnt i første afsnit skal eleverne ikke længere selv indstille på sværhedsgraden i F1-, F2- og F3-øvelserne. Det betyder, at disse øvelser er 100% adaptive og at programmet dermed klarer tilpasningen helt automatisk.

I F4-øvelsen har eleverne stadigvæk mulighed for at sætte læsehastigheden lidt ned eller lidt op, hvis de har behov for det. Det skyldes, at der kan være situationer, hvor eleven har fået målt en lidt højere eller lidt lavere læsehastighed, end det reelle billede. Derfor er der stadigvæk mulighed for at justere en lille smule i den ene eller anden retning.

Differentieret udgangspunkt afhængigt af klassetrin

Hidtil har alle elever påbegyndt træningen i F-opgaverne på samme niveau uanset klassetrin. Det har vi lavet om på, og inddeler nu eleverne i tre niveauer afhængigt af klassetrin.
De tre udgangspunkter inddeler klassetrinene således ud:

  • til og med 3. klassetrin
  • 4.-5. klassetrin
  • 6. klassetrin og op efter.

Det betyder, at jo lavere klassetrin desto lettere udgangspunkt for træningen og omvendt.

Hastighedsbegrænsning afhængigt af klassetrin

Efter flere efterspørgsler har vi implementeret en hastighedsbegrænsning på de orange opgaver. Denne hastighedsbegrænsning er defineret af elevens klassetrin. Hastighedsbegrænsningen er sat for at sikre et nogenlunde realistisk udgangspunkt for elevernes læsetræning. Desværre har vi set, at nogle elever formår at få en urealistisk høj eller lav læsehastighed til at begynde med. Det influerer den videre læsetræning i F4-øvelserne og giver hverken eleven de bedste forudsætninger for træningen eller et reelt billede af elevens læseniveau.

Husk, at eleven altid kan bede læreren om at få gentaget en af de orange opgaver. Klik her for at se, hvordan du gør.

Træn FrontRead på tysk og engelsk

15. august 2023

Flere og flere skoler vælger at tilkøbe adgang til engelske og tyske tekstpakker, foruden adgangen til de danske tekstpakker.

Det muliggør, at træningen også kan foregå i skolens sprogfag. Her får eleverne i tillæg også styrket deres ordforråd på fremmedsprogene.

Både de tyske og engelske tekstpakker er udarbejdet til en målgruppe med sproget som modersmål. Det betyder, at man ikke kan forvente, at elever i 5. klasse i Danmark kan læse den engelske 5. klasse tekstpakke. I stedet vil vi anbefale, at I går et til to niveauer ned.

Der vil være elever, som er meget stærke i fremmedsprogene, og hvor man derfor kan give en alderssvarende tekstpakke på fremmedsproget.

Vi anbefaler altid, at du tager et kig i tekstpakkerne, inden du tildeler tekstpakker til eleverne. På den måde har du en god mulighed for at give eleven en tekstpakke, der passer til elevens niveau. Du finder tekstpakkerne inde i dit administrationsmodul.

Tip: Det er også muligt at træne elevernes fremmedsprogstilegnelse ved at slå oplæsningsfunktionen til. På den måde kan eleverne få læst teksterne højt, samtidigt med at de selv følger med i teksten undervejs og på den måde bliver mere dus med det nye sprog.  

Hvis du ønsker at høre mere om tilkøb af andre sprogversioner, så kan du udfylde formularen her.

Overførselsværdi – fra træningen til hverdagen

Når man lærer noget nyt; nye færdigheder, nye strategier, nye måder at gøre tingene på, er det yderst væsentligt at forholde sig til overførselsværdien fra den opsatte træningssituation til mødet med relevante hverdagssituationer, hvor de nye færdigheder kan komme i spil.
I dette indlæg kan du finde inspiration til, hvordan du kan hjælpe eleverne med at opnå den størst mulige overførselsværdi.

Metoden fra træningen i FrontRead, hvor der lægges vægt på at skimme teksten først og derefter læse spørgsmålene, kan faglæreren arbejde videre med i de respektive fags fagbøger. Læreren kan vise eleverne, hvordan de orienterer sig i en fagbog og dermed styrker deres forforståelse.

Hvordan man hurtigt kan bedømme om bogen kan give information og svar på de spørgsmål, man søger.

  • Se på omslag, titel, indholdsfortegnelse, overskrifter, illustrationer, billedtekster, grafer og faktabokse etc.
  • Se på eventuelle resuméer og spørgsmål ved slutningen af hvert kapitel.
  • Finde ord og begreber specifikke for faget. F.eks. i matematik, hvor ordene ikke altid betyder det samme, som de plejer: ”en given trekant”.

Bud på konkrete øvelser til at skabe overførselsværdi:

  1. Vi anbefaler, at I arbejder konkret med at bygge bro mellem FrontRead og elevernes læsning uden for FrontRead. Det gøres først og fremmest ved at italesætte, at strategierne er til for at blive anvendt i deres læsning generelt. Når det er blevet formidlet til eleverne, er det oplagt at øve dem i at lave denne overførsel. Det kan gøres ved at lade eleverne træne 15 min. i FrontRead for derefter at give dem en analog tekst, som de nu skal bruge de samme strategier til at læse i 10 min. Det kan gøres en gang om ugen i forbindelse med jeres FrontRead-træning. 
  2. For elever fra 3.-7. klasse: bed eleverne om at gå ind på DR ULTRA.

For elever fra 6.-10 klasse: bed eleverne om at gå Faktalink. Eleverne logger ind med UNI- login eller bibliotekslogin.

Her anvender de læseteknikkerne, de har lært i FrontRead og noterer det væsentligste indhold. Bed eleverne om at:

  • Vælge en artikel på siden.
  • Se på artiklen – læse overskrifter og læse tabeller (sæt evt. tid på hvor lang tid, de må bruge på at løse dette punkt).
  • Skimme brødteksten – søge efter årstal, steder og personer – notere disse nøgleord.
  • Læse teksten i dybden og skrive 4-5 vigtige pointer ned.

Denne træningsform kan med fordel også bruges i analoge tekster.

For at ingen elever skal føle sig unødigt pressede, kan øvelsen også laves i grupper, f.eks. sammensat efter de pædagogiske principper fra Cooperative Learning.

  • Du kan vise en tekst på en projektor, hvor eleverne i grupperne hurtigst muligt skal finde ud af, hvilken genre teksten tilhører. (Man kan evt. lave en tipskupon).
  • Du kan give eleverne et faktuelt spørgsmål, som de hurtigst muligt skal finde svaret på ved at søge på internettet.
  • Eleverne ser en informativ tekst på projektor, f.eks. et opslag fra internettet, hvor de herefter skal finde fakta såsom togtider, priser, mailadresser, lokaliteter etc.
  • Du kan glimtvist vise nogle lange ord på projektor/smartboard, hvor eleverne skal se, om de kan nå at læse eller skrive dem ned.
  • Træn også gerne 3-3-3 minutter i analoge tekster. Dvs. læs i 3 minutter, så hurtigt man kan og få hovedindholdet med. Dernæst skimmer man teksten i 3 minutter og slutter af med at læse i 3 minutter og får hovedindholdet i teksten med.