Blog | FrontRead

Læsetip – LIX-tal og dets anvendelse i FrontRead

Af Mathilde Mikkelsen

Hvad er LIX-tal?

LIX-tal er en forkortelse for læsbarhedsindeks. Det kan forstås som en målestok for hvor let eller hvor svær en tekst er at læse. Udregningen tager udgangspunkt i to faktorer; antallet af lange ord (7 bogstaver eller mere) og længden af sætningerne (antal ord imellem hvert punktum). Det er vigtigt at pointere, at LIX-tal ikke tager højde for, hvorvidt tekster er kringlet formuleret eller indeholder fremmedord. Der tages ligeledes heller ikke højde for faktorer som elevens forforståelse, motivation og eventuel billedstøtte i teksten, hvilket alt sammen har betydning for læsningen. Derfor må LIX-tal kun opfattes som vejledende for tekstens sværhedsgrad.

LIX-tal i FrontRead

FrontRead indeholder forskellige tekstpakker med varierende sværhedsgrad. Som lærer kan du vælge at give eleverne forskellige tekstpakker, så den enkelte elev træner med tekster, der passer til dennes læseniveau. Når eleverne træner i FrontRead, bruger de meget mental energi på at øge læsehastigheden og på at blive fortrolige med de nye strategier, der har til formål at øge læsehastigheden.
Derfor har FrontRead valgt at anbefale et lidt lavere LIX-tal til læsetræningen, end det der svarer til den traditionelle forventning om sværhedsgrad på de forskellige klassetrin. Den anbefaling skyldes et ønske om, at eleverne får mest muligt udbytte af læsetræningsforløbet.

I FrontReads tekstpakker er LIX fordelt på følgende måde

3. klasse – LIX 10-12
4. klasse – LIX 15-17
5. klasse – LIX 15-20
6. klasse – LIX 20-25
7. klasse – LIX 25-27
8. klasse – LIX 20-30
9. klasse – LIX 30-32
10. klasse – LIX 32-35

LIX-tal og tekstpakker

Når du vælger tekstpakke til eleverne i din klasse, er det vigtigt at vælge en sværhedsgrad, der matcher den enkelte elevs aktuelle niveau, og ikke give en tekstpakke udelukkende baseret på elevens klassetrin. Her kan du eventuelt få gavn af LIX-tallet til at få et pejlemærke på, hvilket tekstpakkeniveau den enkelte elevs træning bør foregå på. Det er vigtigt at få tildelt eleverne den rette tekstpakke, da en tekstpakke, der er for svær, vil hæmme elevens motivation for arbejde med læsehastigheden. Ligeledes vil en tekstpakke, der er for let ikke udfordre eleven til at blive bedre og dermed får træningen ikke den tilsigtede effekt. I Lærervejledningen kan du læse mere om LIX-tal og tekstpakker.

Her kan du få beregnet LIX-tallet.

Rigtig god læselyst.

Læsetip – Læseforståelse: forforståelse og ordforråd

Af Mathilde Mikkelsen

”Læseforståelse handler om at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst” (Bråten, 2008).

Sådan beskriver Bråten begrebet læseforståelse. Sagt med andre ord handler læseforståelse ikke kun om at kunne forstå forfatterens og tekstens mening, men også om at læseren selv skaber sin egen mening ved at koble tekstens indhold sammen med sin egen eksisterende viden om emnet.

Fælles for den eksisterende forskning om læseforståelse og faglige læsekompetencer er, at en vigtig forudsætning for at styrke den faglige læsning hos eleverne er at anvende fokuserede og systematiske indsatser. Det vil sige anvendelse af før-, under- og efter-læsestrategier.

Denne måde at gå til arbejdet med læsestrategier på er en allerede udbredt praksis. I forskningskortlægningen ’Læseforståelse og faglige læsekompetencer’ (Rambøll, 2014) peges der på specifikke metoder og indsatser, som har en positiv effekt på læseforståelse og læsekompetence. Nogle af disse indsatser vil vi fremhæve her.

Blandt ét af FrontReads bærende principper i læsetræningen, er, som allerede berørt i et tidligere læsetip, det store fokus på forforståelse. I aktiveringen af forforståelse bliver læseren bevidst om, hvad vedkommende muligvis allerede ved om emnet og hvad læseren endnu ikke ved.

Forforståelsen kan aktiveres på forskellig vis. I ’Læseforståelse og faglige læsekompetencer’ anbefales metoden QRAC-the-Code. Det er en metode, som er med til at fremme og monitorere elevens egen læseforståelse og videre understøtte en aktiv læseindstilling. Metoden består af fire steps.

1. Før læsning: eleven formulerer spørgsmål til teksten ud fra tekstens overskrifter (Question)

2. Eleven læser teksten med sine spørgsmål in mente (Read)

3. Efter læsningen forsøger eleven at besvare spørgsmålene (Answer)

4. Til sidst undersøger eleven, hvorvidt svarene er korrekte (Check)

Et andet fokus, som er aktuelt og vigtigt at sætte fokus på her, er ordforråd. Det er vigtigt, fordi vi ved, at læsehastighed, læseforståelse og ordforråd hænger tæt sammen.

En indsats, der bidrager til at styrke ordforrådet, er Language Experience Approach (LEA). Forud for at eleverne arbejder med LEA arbejder klassen med opbygning af ordforråd i form af fælles læsning af en given fagtekst inden for emnet. Læreren skriver de nye fagord fra teksten ned i et fælles videnskatalog, som eleverne senere skal bruge.

Derefter aktiveres elevernes fælles forhåndsviden/forforståelse gennem en fælles lærerstyret diskussion. Når det arbejde er gjort, kan eleverne gå i gang med Language Experience Approach. Det foregår ved at eleverne i fællesskab dikterer en tekst, der indfanger, hvad de har lært. Heri integreres de nye fagord fra videnskataloget.

Til slut er internaliseringen af det nye ordforråd. Det sker ved, at eleverne individuelt læser den fælles udarbejdede LEA-tekst og derigennem bliver de nye ord internaliseret i elevernes ordforråd.

Du kan læse meget mere om forforståelse her.

Læsetip – Elever med læsevanskeligheder

Af Mathilde Mikkelsen

En meget vigtig pointe med FrontRead-programmet er, at alle elever kan træne med – uanset om de tilhører gruppen der læser på, under eller over aldersvarende niveau.
I denne uges læsetip sætter vi fokus på, hvordan det er muligt at inkludere elever med læsevanskeligheder.

Tilpasning af tekstpakker

FrontRead er skruet sådan sammen, at det er muligt at tildele elever i samme klasse forskellige tekstpakker. Det betyder, at det er ligetil for læreren at differentiere læsetræningen, så den passer til det niveau den enkelte elev læser på. Tekstpakkerne er kategoriseret med udgangspunkt i LIX. En væsentlig pointe i forbindelse med tildeling af forskellige tekstpakker til elever i samme klasse er, at eleverne ikke har adgang til oplysninger om, hvilken tekstpakke de er blevet tildelt. Dermed sikres det, at elever der læser under aldersvarende niveau ikke føler sig udstillet på det grundlag.

Tildeling af ‘Åbent forløb‘

Nogle elever har så store udfordringer med læsningen, at opgaverne i FrontRead-programmet, hvor der trænes skimmeteknik er for stor en mundfuld. Derfor har læreren mulighed for at tildele eleven et ‘Åbent forløb’. Et ‘Åbent forløb’ indebærer, at eleven tildeles en ‘skip-knap’, som gør, at den pågældende elev kan springe over skimmeøvelserne i F4-læsetræningen og gå direkte videre til næste øvelse i læsetræningen. Vi anbefaler selvfølgelig, at ‘Åbent forløb’ kun gives til de elever, der har behovet for det. Tildeling af ´´’Åbent forløb’ fortages i læreradministrationsmodulet, ved at vælge ‘rediger’ ud for den specifikke elev.

Anvendelse af AppWriter/IntoWords

For at skabe endnu større adgang og fleksibilitet for elever, der har særlige udfordringer med læsningen, er det naturligvis muligt at anvende oplæsningsværktøjer i FrontRead. Når det gælder AppWriter kræver det, at eleven arbejder i Google Chrome. Det er også muligt at downloade tekstpakken til et Word-dokument, så eleven kan træne lyttelæsningen på den måde. Tekstpakkerne kan downloades ved at logge ind på læreradministrationsmodulet og åbne ‘Tekstbrowser’. Du kan finde meget mere information om, hvordan du kan integrere oplæsningsværktøjer i Lærervejledningen (i Læreradministrationsmodulet) eller du kan ringe til vores support +45 2882 1500 og få den vejledning, du har brug for.

Tilpasning af læsehastighed (ord pr. minut)

Når ovenstående muligheder og råd er formidlet, er det også vigtigt at understrege, at det er muligt for eleven manuelt at tilpasse læsehastigheden i læsetræningsøvelserne (F4). Nogle elever kan, ved den rette tekstpakke og med en tilpas lav læsehastighed, godt læse teksterne i programmet uden andre kompenserende værktøjer. Det er muligt at indstille ord pr. minut helt ned til 32 ord pr. minut, og dermed bevæger teksten sig med en meget lav hastighed ned over skærmen.

Du kan læse meget mere om, hvordan du bruger FrontRead til læsesvage elever her.

Rigtig god arbejdslyst.

Læsetip – Flydende læsning: hvad og hvordan?

Af Mathilde Mikkelsen

Begrebet flydende læsning indebærer præcis afkodning, hastighed, forståelse og prosodi (udtryksfuld, personlig oplæsning). Begrebet går også under den engelske term fluency. Når vi taler om flydende læsning gælder det, som alt andet nyt, der skal indlæres, at det kræver træning. En oplagt måde at træne den flydende læsning på er ved metoden gentaget læsning.

Den amerikanske læringspsykolog S. Jay Samuels står bag udviklingen af princippet om gentaget læsning. Hans argumentation for metoden bygger han på, at elever, som har udfordringer med at udvikle en automatiseret læsning, vil have gavn af at læse den samme tekst flere gange. At læse den samme tekst flere gange, var ikke på daværende tidspunkt en kendt metode i læseundervisningen. Tværtimod, blev eleverne i stedet præsenteret for nye tekster hver gang de skulle læse.
Det påpegede Samuels som et problem, i og med, at det står i kontrast til, hvad vi ellers ved om læring – skal man blive god til en specifik øvelse, så kræver det gentagelse af den samme øvelse mange gange – derfor giver det også mening at arbejde med gentaget læsning med henblik på at styrke den flydende læsning.

Gentaget læsning som metode er særligt vigtig, når der er tale om læsesvage elever. Ved første gennemlæsning af en tekst vil den læsesvage elev sjældent opleve muligheden for mestring, hvorimod den gentaget læsning bidrager med en træning, som kan resultere i større beherskelse af læsningen – altså en mere flydende læsning.

Gode tips til, hvordan den flydende læsning kan trænes

Gertrud Brandt, der står bag bogen ‘Flydende læsning i praksis’ fremhæver en række metoder til, hvordan den flydende læsning kan styrkes i praksis. Her fremhæves nogle af metoderne:

Makkerlæsning:
Denne metode indebærer at eleverne er sat sammen parvis, hvor de på skift læser højt for hinanden. Princippet for metoden er, at den ene elev læser højt for den anden, mens den anden følger med i teksten. Den lyttende støtter og hjælper med at afkode ord, tale om svære/ukendte ord og rette fejllæsninger. Derefter bytter makkerne roller. Forskning peger på, at netop denne metode giver signifikant gode resultater både i relation til flydende læsning og forståelse, større sandsynlighed for selvkorrektion ved fejllæsninger, præcis afkodning og større selvtillid.
Lærerens modeloplæsning: Tre i en-metoden:
Denne metode træner, ligesom ovenstående, den flydende læsning. Den består af tre dele: 1) lærerens modellering 2) direkte undervisning 3) elevernes egen afprøvning. Lærerens modellering indebærer, at læreren under sin egen læsning afbryder sig selv og tager de udfordrende elementer op, hvad angår udtale af forskellige ord, hvordan forskellige tegn i teksten skal fortolkes i forhold til oplæsningen. Når læreren har modelleret teksten, vil det være oplagt at uddybe nogle af eksemplerne fra læsningen i den direkte undervisning. Derefter øver eleverne sig på at læse samme tekststykke og benytte samme strategier, som læreren gjorde til at få en mere flydende læsning og dermed en bedre forståelse af teksten.

Kilder:
Brandt, G. (2019). ‘Flydende læsning i praksis’
https://improvingliteracy.org/brief/fluency-text

Kender du de to læsetyper? Aktiv og passiv

Af Mathilde Mikkelsen

Læseforsker Merete Brudholm opererer med to læsetyper, som hun betegner aktiv læser og passiv læser. Den passive læser læser med det formål at blive færdig, og typisk tænker læseren på mange andre ting alt imens teksten læses. Ved en passiv læsning forholder læseren sig ikke til, hvorfor vedkommende skal læse teksten eller hvad der forventes af læsningen. Der er altså en manglende investering i læseprocessen. Når man læser passivt, bliver det svært at huske det man læser. Det medfører en række faglige udfordringer, fordi forudsætningerne for at følge godt med i undervisningen bliver begrænsede.

Som kontrast til den passive læser er den aktive læser. Denne type læser stiller egne spørgsmål til teksten, både før, under og efter læsningen. Merete Brudholm beskriver: “Den aktive læser er vågen og opmærksom, og målet er at forstå teksten og blive klogere. Det handler om at få en god oplevelse og kunne huske og gengive teksten bagefter”. Hos denne type læser er der et stort engagement og dermed også meget bedre forudsætninger for et godt udbytte af læseprocessen.

Til at træne de passive læsere til at blive mere aktive og investerede i læsningen, har Brudholm en god strategi, som hun kalder ‘De fantastiske fire’: Forudsig, Spørg, Opklar og Opsummér.

Forudsig indebærer, at eleverne, inden påbegyndelse af læsningen, taler med læreren om, hvad de forestiller sig, at den givne tekst kan handle om. Der opfordrer Brudholm til, at man kigger på billeder og overskrift, og på den baggrund lader sig guide i retningen af tekstens indhold. Det kunne også være oplagt at se på indholdsfortegnelse, bagsidetekst og illustrationer i teksten. Her anbefaler Brudholm, at eleverne bruger formuleringen: ’Jeg tror, der vil ske det og det, fordi…’

Spørg indebærer, at eleverne, mens de læser, stiller spørgsmål til teksten: ’Gad vide … hvem, hvad, hvornår, hvorfor?’. Nogle af svarene på spørgsmålene vil eleverne kunne finde i teksten og andre vil de skulle tænke sig til ved at læse mellem linjerne.

Opklar indebærer, at eleverne, mens de læser, har en dialog med læreren om, hvad de svære ord i teksten betyder. Nogle gange vil en genlæsning være nok til at forstå de svære ords betydning, andre gange skal der mere hjælp til fra læreren.

Opsummér indebærer, at eleverne, når læsningen er færdig, forklarer, hvad de har læst. Ved at sætte ord på tekstens indhold

Og netop argumentationen for, hvorfor lige præcis de fire ovenstående strategier er værdifulde at integrere i undervisningen, henter Brudholm fra international forskning, som viser, at børn og unge bliver bedre til at forstå, hvis ’De fantastisk fire’ bliver en del af undervisningen. Derfor anbefaler Brudholm, at strategien ’De fantastiske fire’ bliver tænkt ind i alt, hvad eleverne læser.

Man kan tale om en skelnen mellem den passive/ubevidste læser og den aktive/bevidste læser. Der er ingen tvivl om, hvilken retning vi gerne vil lede eleverne i – naturligvis mod at blive aktive/bevidste læsere, som på sigt kan tage kritisk stilling til teksterne, de læser – at de kan forstå og forholde sig til dem. Det kræver et stort overskud og det kræver blandt andet også at kunne orientere sig i en stor mængde tekster for at vide, hvor energien skal placeres.

Links:
https://www.akademisk.dk/artikler/skole-og-laering/det-skal-jo-ikke-kun-handle-om-hvor-meget-en-kronhjort-vejer

Statistikmodulet – Sådan fungerer det

Af Mathilde Mikkelsen

FrontRead indeholder rigtig mange forskellige, brugbare værktøjer, som du kan få stor gavn af at kende til og bruge i forbindelse med elevernes træning i programmet. Værktøjerne kan medvirke til at holde dig ajour med elevernes træning. Statistikmodulet er et vigtigt værktøj at kende til.

I administrationsmodulet finder du statistikmodulet, hvor du kan få et stort overblik over fremgangen i dine elevers læsehastighed og tekstforståelse. Denne fremgang bliver målt i ord pr. minut (OPM). I statistikmodulet har du både adgang til at se statistikker, der viser resultatet for alle klassens elever, en statistik for klassen samlet set, og derforuden kan du også se statistikker for alle de hold på skolen, der anvender FrontRead. Hvordan du konkret kan bruge de forskellige statistikker vil blive gennemgået længere nede i teksten.

Det er vigtigt at understrege, at statistikkerne ikke skal betragtes som en endegyldig sandhed, men i stedet som et værktøj, der viser nogle tendenser for, hvordan træningen forløber og hvordan eleverne konkret har forbedret deres læsehastighed og tekstforståelse. Det er dermed et supplement og skal ses og fortolkes i samspil med alle de andre observationer, der bliver foretaget i relation til elevens læring.

Hvordan finder jeg statistikkerne?

Du finder statistikken for dit hold under punktet Menu i højre side af skærmen. Her kan du vælge enten Statistik for de seneste 12 måneder eller Statistik for max antal måneder.

Øverst på statikstiksiden finder du lagkagediagrammerne. Hvert lagekagediagram afspejler elevernes gennemsnitlige forbedring i læsehastighed, når et givent modul er gennemført.

Første modul: elever der har gennemført startopgaven og til og med mellemopgave 1, vil tælle med i diagrammet med titlen Første modul. I eksemplet ovenfor kan man udlede, at i første modul har eleverne haft en gennemsnitlig forbedring på 18 % i ord pr. minut (OPM).

Andet modul: elever der har gennemført til og med mellemopgave 2, vil tælle med i diagrammet med titlen Andet modul. I eksemplet ovenfor kan man udlede, at i andet modul har eleverne haft en gennemsnitlig forbedring på 32 % i ord pr. minut (OPM).

Tredje modul: elever der har gennemført alle opgaver, dvs. startopgaven, mellemopgave 1, mellemopgave 2 og slutopgaven, vil tælle med i diagrammet med titlen Tredje modul. I eksemplet ovenfor kan man udlede, at i tredje modul har eleverne haft en gennemsnitlig forbedring på 60 % i ord pr. minut (OPM).

Lagkagediagrammet er et godt værktøj til at anskueliggøre for eleverne, at jo mere de træner desto bedre bliver de til at læse.

Under lagkagediagrammerne finder du søjlediagrammerne. Her kan du bl.a. finde søjlediagrammet over din specifikke klasse. Det ser ud som eksemplet nedenfor.

Den blå søjle er elevens opnåede resultat (ord pr. minut) i startopgaven. Den orange søjle er elevens nuværende ord pr. minut (OPM) afhængigt af, hvor langt eleven er nået i træningen.

Ovenstående søjlediagram over alle klassens elever er et redskab til, at man som lærer nemt og overskueligt kan se, hvordan det går med den enkelte elev. Samtidig kan man også ud fra diagrammet få et indtryk af, om der er elever, der ser ud til at have brug for ekstra støtte i træningen. I den forbindelse er det oplagt at tage et kig på elevens øvelsesdetaljer, for at få et dybere indblik i, hvordan træningen helt konkret er foregået indtil nu. På den baggrund er der grundlag for en god og konstruktiv dialog med eleven om træningen og hvordan eleven kan udvikle sig endnu mere.

Et eksempel fra ovenstående diagram, som kunne være oplagt at se på, er Elev 1. Ud fra diagrammet fremgår det, at Elev 1 har læst med 375 ord pr. minut (OPM) i startopgaven og slutter med et resultat på omkring 625 ord pr. minut (OPM). Det kan vurderes som et relativt stort spring. Her ville lærerne med god grund kunne kigge på, om eleven har fået tildelt for let en tekstpakke til at begynde med. Det kan være forklaringen på den iøjnefaldende og muligvis urealistiske progression. Sådan ville et tilsvarende billede med omvendt fortegn, hvor resultatet i startesten er højere end resultatet i seneste test kunne tyde på, at elevens tekstpakke har været for svær og at det er nødvendigt at tildele en tekstpakke med et lavere LIX-tal.

Udover søjlediagrammer over den specifikke klasse, er det også muligt at finde søjlediagrammer for alle de klasser, der anvender FrontRead på din skole.

Ovenstående søjlediagram viser statistik over klasserne på skolen, der anvender FrontRead. Denne statistik kan læsevejlederen på skolen bruge til at se, hvordan det generelt går med FrontRead-træningen på skolen og mere specifikt hvilke hold, der anvender FrontRead.

Hvad kan jeg bruge statistikkerne til?

Opsummerende kan man sige, at statistikkerne kan anvendes som et evaluerings- og dialogværktøj, der både kan bruges sammen med elever, kolleger og forældre. Statistikkerne kan inddrages undervejs i forløbet til at få en indsigt i, hvordan elevernes progression konkret ser ud. Det kan også give dig et pejlemærke af, om der er elever, som har brug for ekstra støtte undervejs i forløbet. Og her kan du videre kigge nærmere på øvelsesdetaljerne under den specifikke elev, du er opmærksom på.

Derudover kan du bruge statistikkerne som dialogværktøj både i samtaler med dine elever, hvor statistikkerne kan styrke elevernes motivation for arbejdet i kraft af, at de får synliggjort deres progression. Og så kan de bruges i skole/hjemsamtaler til at tydeliggøre for forældre, hvordan den enkelte elev har rykket sig i læsningen. Ikke mindst kan statistikkerne også fungere som et overblik for lærere og læsevejledere, hvor de kan se status på træningen i de forskellige klasser og på de forskellige årgange.

Få tips til hvordan du bruger statistikmodulet her.

Læsetip – Træn skimmelæsning uden for FrontRead

Af Mathilde Mikkelsen

Én af de gennemgående strategier, som træningen med FrontRead baseres på er træningen af skimmelæsning.

Hvorfor er det så vigtigt at træne skimmelæsning? Evnen til at kunne skimmelæse giver eleverne et redskab til hurtigt og nemt at kunne orientere sig i teksters indhold og relevans. Dermed er skimmelæsningen med til at forberede eleven på en mere grundig læsning af teksten, hvor bevidstheden, om hvad der venter i teksten, er aktiv og dermed kan tekstforståelsen blive dybere.

Skimmelæsning er en vigtig strategi at tilegne sig, fordi vi i løbet af uddannelse og arbejdsliv bliver konfronteret med en enorm mængde tekster, og behovet for at kunne sortere og vurdere relevansen og kunne håndtere teksterne med udgangspunkt i sådanne vurderinger bliver derfor endnu større.

I FrontRead-programmet indstilles skimmehastigheden ud fra det adaptive system, som programmet bygger på. På den måde presses elevernes læsehastighed i vejret, og dermed opnår eleverne også en farteffekt, når de læser teksten efter skimningen.

Når et FrontRead-forløb er gennemført er det vigtigt at vide, hvordan de nye tillærte strategier implementeres og overføres til den generelle læsning af fagtekster. Det kommer vi med et par tips til her.Sådan kan I træne skimmelæsning uden for FrontRead-programmet:

Sådan kan I træne skimmelæsning uden for FrontRead-programmet:

Brug fartkort.
Fartkortet er en oplagt måde at træne skimmelæsningen i analoge tekster. Med fartkortet hjælpes eleven til at holde farten oppe under skimmelæsningen og tilbagehop undgås.
Træn 3-3-3 minutter i analoge tekster (kaldes også minutlæsning).
Eleverne finder en tekst, de vil træne med og sætter en tidtager på 3 minutter på hver læsning. Med denne teknik læser eleverne i 3 minutter så hurtigt de kan. Dernæst skimmer de tekststykket i 3 minutter og slutter af med at læse tekststykket i 3 minutter og får hovedindholdet med.
Vis en informativ tekst på projekter fx. en nyhedsartikel.
Bed eleverne om at skimme teksten. Efter skimmelæsningen får eleverne 4 spørgsmål til teksten, forud for at de igen skal læse teksten. Derved arbejder I også specifikt med aktivering af forforståelse, og eleverne er derved endnu bedre rustet til at læse teksten igen, i og med at de nu har en klar fornemmelse af, hvad der er vigtigt holde fokus på under læsningen.

Læs indlægget her for at få mere viden om, hvordan man håndterer information mere effektivt.

Læsetip – Integrer læseprincipperne i pauserne

Af Mathilde Mikkelsen

I forbindelse med et FrontRead-forløb anbefaler vi ofte en pause fra træningen i FrontRead, da netop den pause kan være med til at styrke elevernes udbytte af forløbet ved at arbejde med at integrere læseprincipperne.

I nogle forløb giver det rigtig god mening at holde en pause efter anden mellemtest. Typisk vil pausen være 2 uger. I forbindelse med pausen er det oplagt at arbejde med at integrere principperne fra FrontRead-træningen i den faglige læsning, som eleverne dagligt sidder med.

Hvilke principper er der tale om?

Forforståelse: eleverne har i træningsforløbet arbejdet med aktivering af forforståelse ved at skimme og se spørgsmål og derudfra reflektere over, hvad det er, der venter i teksten, de skal læse. Dette princip er oplagt at overføre til den generelle læsning af tekster, der foregår i undervisningen, så eleverne bliver klar over, hvordan aktiveringen af forforståelsen hjælper forståelsen af teksten på vej og skaber bedre forudsætninger for en effektiv læsning af teksten.

Læsehjælper til læsehastighed: vi anbefaler også, at der i pausen arbejdes fokuseret med at holde læsehastigheden oppe. Det kan både gøres ved analog og digital læsning ved at anvende en læsehjælper. I den analoge læsning kan det være et fartkort, en blyant, en finger eller lignende, der hjælper til at holde læsehastigheden oppe.
Den analoge læsehjælper lægges over linjerne og skubbes nedad over teksten, så øjnene presses til at søge fremad i teksten og man dermed undgår tilbagehop i teksten. På skærmen kan man bruge cursoren som læsehjælper. Den kan man enten placere ude i venstre eller højre side af marginen.

I pausen fra træningsforløbet vil eleverne forhåbentlig blive mere bevidstgjorte om, hvordan de helt konkret får implementeret de nye, tillærte læsestrategier og principper i den generelle læsning i undervisningen. Dermed bliver overførselsværdien af træningen allerede på nuværende tidspunkt mere mærkbar og effektfuld. Når de to ugers pause er gået, er I klar til at arbejde videre i FrontRead-programmet og træne læsehastighed og tekstforståelse til et endnu bedre niveau.

I lærervejledningen kan du få endnu flere råd til, hvordan du bruger pauserne i træningen på en god måde.

Rigtig god arbejdslyst med at få integreret principperne.

Læsetip – Statistikmodulet: Sådan kan du bruge

Af Mathilde Mikkelsen

Statistikmodulet i FrontRead rummer en masse spændende information, som både elever, lærer, læsevejleder, læsekonsulent og skoleleder kan have stor gavn af at kende til og benytte. Derfor kommer her nogle tips til, hvordan statistikmodulet kan anvendes.

Det er vigtigt at understrege, at statistikkerne viser tendenser og dermed ikke kan eller skal forstås som en endegyldig sandhed. Statistikkerne skal i stedet bruges som pejlemærker og som et anvendeligt og konkret evaluerings- og dialogværktøj.

Nu til et par gode tips til, hvordan statistikmodulet kan bruges til at styrke elevernes læsetræning:

I FrontRead-træningen er det vigtigt, at eleverne bliver gjort opmærksomme på, at det er deres egen læseudvikling, der er i fokus. For at blive rigtig god til noget, er vi nødt til at øve os rigtig meget. Det samme gælder, når vi skal blive gode til at læse.
Træningen i FrontRead kan til tider føles hård og krævende – derfor er det vigtigt at hjælpe eleverne med at genfinde motivationen. Altså at hjælpe dem med at genfinde meningen med at lægge en stor indsats i arbejdet.

Hvordan kan motivationen genfindes?

Fx ved at give feedback med udgangspunkt i elevens individuelle statstikker. Vi anbefaler, at du, udover at bruge statistikkerne til at skabe et overblik over din klasses og elevers arbejde, også bruger statistikkerne til at give eleverne løbende og konkret feedback på deres arbejde.

Med lagkagediagrammet kan du synliggøre progressionen for eleven i alle tre moduler.

Søjlediagrammet kan ligeledes vise progressionen for eleven. Her visualiseres elevens læseudgangspunkt forud for træningen sammen med læseudgangspunktet efter træningen.

Videre er det oplagt at integrere nogle nedslag i elevens øvelsesdetaljer (de findes, når du klikker dig ind på eleven i administrationsmodulet). Her kan man du som lærer udpege for eleven, hvad det er, der gør at progressionen sker – netop ved de rette indstillinger, hvor eleven bliver tilpas udfordret i træningen.

Det er også oplagt at komme med dine input til, hvor eleven kan forbedre sig i træningen – eksempelvis ved at justere på blinketid eller læsehastighed i F4-opgaverne.

Du kan finde meget mere information om statistikmodulet lige her.

Rigtig god arbejdslyst med statistikkerne.

Læsetip – Sæt koncentrationen i højsædet

Af Mathilde Mikkelsen

Vi ved allesammen, at det tager tid og kræver meget energi at lære nyt. Gennem hele skolegangen, uddannelsessystemet og arbejdslivet – ja faktisk hele livet – skal vi tilegne os nye færdigheder. Tilegnelse af nye færdigheder kræver hårdt arbejde og koncentration. Når vi træner vores læsehastighed, stiller det naturligvis også store krav til koncentrationen.

Den gode nyhed er, at vi ligesom alt muligt andet kan træne vores koncentration til at blive bedre.

I denne uges læsetip vil vi komme med nogle perspektiver på, hvilke faktorer, der har betydning for koncentrationen under læsetræningen, og hvordan der kan tages højde for disse.
Der er nemlig en del faktorer, der er væsentlige at være opmærksom på, når vi taler koncentration – det gælder både ydre og indre faktorer. Her vil vi lægge fokus på de ydre faktorer.

Distraktion og afbrydelser:
Hvis man tænker over det, kan en skoledag været karakteriseret af distraktion og afbrydelser. Det er ikke til at undgå og heller ikke meningen, at det skal undgås.
Men der er alligevel nogle overvejelser, man kan gøre sig for at minimere mængden af afbrydelser og distraktion. Fx ved at være konsekvent omkring ro. Når der arbejdes med læsning i klassen, er det nødvendigt, at der er ro. Overvej om det vil være en god idé at placere et ”forstyr ikke”-skilt på døren ind til jeres klasselokale. På den måde undgår I unødige forstyrrelser udefra.
Eleverne spejler typisk den adfærd, de ser den voksne har, så hvis man som lærer holder sig helt i ro og sidder fordybet i noget arbejde, vil netop den adfærd kunne inspirere eleverne til også at koncentrere sig om deres læsetræning.
Når vi taler om distraktion og afbrydelser, er den allerstørste udfordring og fristelse (formentlig) de sociale medier. De er designet til at fange vores opmærksomhed vha. notifikationer, og dermed flytte fokus fra det vi egentlig er i gang med. Derfor er her en opfordring til at tale med eleverne om, hvad der sker når de bliver forstyrret i deres arbejde, og ikke mindst hvordan arbejdet bliver lettere uden de distraktioner og afbrydelser.
Ved at ”uddanne” eleverne i, hvilken betydning distraktion og afbrydelser har for koncentrationen, ligger der et potentiale for, at eleverne selv med tiden kan begynde at tage kritisk stilling til de omstændigheder, de selv skaber for deres arbejde. Med den indsigt vil eleverne også kunne skabe bedre vilkår for at træne med FrontRead derhjemme og dermed få mest muligt udbytte af træningen.

Sanserne:
Det siger sig selv, at sansepåvirkning, omend det er lyd, lugt eller temperatur, har en afgørende indflydelse på vores udgangspunkt for at koncentrere os. Derfor er det ikke uden grund, at god udluftning forud for timen og et tjek af, at der hverken er for koldt eller for varmt, spiller ind på vores evne til at koncentrere os. Overstimulering af sanserne kan også være forårsaget af for mange visuelle input, så overvej om vægdekorationen i dit klasselokale bidrager til et inspirerende, men roligt udtryk.

Multitasking vs. singletasking:
Der er ofte mange ting på skemaet, som kan fylde elevernes hoveder. Derfor kan det være væsentligt at ”viske tavlen ren” og sørge for, at alle er med på, hvad lige nøjagtigt denne lektion drejer sig om. Ved at hjælpe eleverne til at singletaske er de markant bedre klædt på til at fokusere på opgaven, hvad end det er læsetræning eller regnestykker.

Afveksling:
Ovenfor har vi pointeret, hvilken betydning det har, at vi hjælper eleverne med at sætte fokus på, hvad det er, der skal ske netop nu. Men foruden at træne singletasking med fokus på én opgave ad gangen, så er afvekslingen i løbet af dagen af vigtig. Undersøgelser viser, at særligt bevægelse har betydning for elevernes koncentration. Hvis de får en aktiv pause i løbet af lektionen, bliver de bedre til at koncentrere sig. I virkeligheden handler det kun om få minutters aktiv pause, for at bevægelsen har sat ekstra gang i blodgennemstrømningen og øget hjernefunktionen. Men husk at hjælpe eleverne tilbage til arbejdet igen, så de ikke mister konteksten for arbejdet efter bevægelsespausen.

Se Lærervejledningen for flere tips til at styrke koncentrationen.

Rigtig god læselyst og god koncentration!