Læselyst og gode læsevaner – sådan motiverer far og mor skoleeleven til at læse mere

Nu starter skolen igen efter en lang sommer med leg og hygge. Det kan være hårdt for nogen. Så for at rette fokuset tilbage på skolearbejdet, har vi samlet fem tips, der kan hjælpe dit barn igang igen med skolearbejdet:

1. Hjælp dit barns faglige forståelse i et emne: Sæt jer sammen og kig i skolebøgerne. Du er en mere erfaren læser, det er dit barn nødvendigvis ikke. Stil spørgsmål til teksten som eleven kan svare på. Det kan hjælpe ham eller hende med at fokusere på de rette elementer. Hvis I sammen skimmer faktabokse, overskrifter og indholdsfortegnelser, får barnet også en større forforståelse af at det, der skal læses og læres.

En af måderne du kan hjælpe dit barn med at blive mere motiveret til at læse, er ved at agere model og vise, at læsning godt kan være noget man nyder.

2. Hopper barnets øjne tilbage i teksten, så brug et fartkort eller bogmærke som lægges over teksten og skubbes ned over papiret i takt med at der læses. På den måde undgår man at øjnene springer tilbage til ting, der allerede er læst. Undgå at bruge fingeren – det sænker hastigheden ved at fokusere på ét ord af gangen, fremfor hele linjer af tekst.

3. Anspor gode læsevaner: Sidder du selv og læser, og dit barn kan se at du nyder at læse, kan de anspore barnet til selv at kaste sig mere over læsningen i fritiden. En hyggelig eftermiddag eller aften på sofaen med en kop te og en god bog, kan sagtens være en fællesaktivitet, og man behøver ikke partout snakke sammen og skabe lyd, bare fordi man er i samme rum. Nogle gange kan det være lige så givende at nyde en stille stund sammen, med næsen begravet i hver sin bog.

4. Hold et godt og flydende tempo: Langsom læsning er ikke det samme som grundig læsning. Mange sætter unødvendigt hastigheden ned, når de skal læse noget “grundigt” – det giver usammenhængende og rykvis læsning og det er der ikke nogen grund til.

5. Hold pause: Vi læser og husker bedst i 20-40 minutter af gangen, så husk at lade dit barn tage en pause når han/hun har brug for det.


Har du lyst til at få flere tips til, hvordan du kan forbedre din og dit barns læsning? Besøg vores blog, og læs f.eks mere om, hvilke forventninger vi har til en ukendt tekst, eller udfordringer en voksen læser kan rende ind i.