Hvorfor er langsom læsning ikke det samme som grundig læsning?
Da jeg i sin tid studerede til cand.phil., gjorde jeg det samme som mange andre. Jeg satte mig ned med mit pensum og læste mine tekster langsomt igennem fra ende til anden. Jeg gav alt samme prioritet og gyldighed. Det var ikke en hensigtsmæssig læseadfærd. Jeg mistede overblikket og så ikke altid, hvor de væsentlige budskaber i teksten lå. Pludselig havde jeg ”læst” flere sider. Men selvom øjnene havde bevæget sig ned over siden, var indholdet ikke kommet ind i bevidstheden.
For det er en misforståelse, at langsom læsning giver en højere forståelse af tekstens indhold. Vi går med en angst for at gå glip af noget, det ligger dybt i de fleste af os. Samtidigt tror vi, at vi skal kunne referere en ukendt tekst 100% efter at have læst den bare én gang. Det er alt sammen med til at gøre, at vi helt automatisk sætter læsehastigheden ned. Vi har nemlig en forestilling om, at hvis vi læser færre ord af gangen og læser en tekst ord for ord, får vi en større forståelse af indholdet. Problemet er bare, at langsom læsning får hjernen til at kede sig og koncentrationen til at forsvinde.
Man mister simpelthen motivationen for at gribe sit materiale ordentligt an. Det nytter ikke, om man så sætter fødderne i koldt vand i et forsøg på at bevare koncentrationen – for hjernen får for få informationer, og så begynder den at arbejde med andre emner. Den går på udflugt og tænker måske mere på, hvad der skete i weekenden, eller hvad man skal huske at købe ind på vej hjem, og pludselig har vi ikke længere vores bevidsthed i det, vi læser.
Målrettet tilgang til teksten er alfa og omega
Arbejder vi derimod med at læse hurtigere, får vi flere informationsenheder ind af gangen. Vi får flere ord, som danner meningshelheder, og på den måde kommer vi lettere ind i en problemstilling eller i en handling i en skønlitterær tekst. Det handler netop om at få en mere målrettet tilgang til de faglige tekster, man møder.
Man skal nødvendigvis heller ikke altid starte på side et og køre kronologisk derudad. I stedet kan det være en ide at danne et overblik og stille nogle spørgsmål, før man går i gang. Måske kan det bedre betale sig at læse kapitel syv før kapitel to. Der kan være nogen ledetråde i kapitel syv, som kunne være med til at rejse nogen flere forventninger og viden om, hvad man skal i gang med. Det kan være, at man støder på noget dér, som øger motivationen for at kende resten af indholdet? Eller at man får et bedre indblik i, hvordan teksten er struktureret, så man ikke skal fokusere på det senere. (Her snakker jeg selvfølgelig fagligt. Jeg kunne personligt aldrig drømme om, at læse slutningen af en skønlitterær bog før starten!)
Stil spørgsmål til teksten
Når jeg kigger i noget, der vedrører mit fagemne, gør jeg ofte det, at jeg starter med stikordsregisteret. Hvis jeg finder noget dér, som jeg godt kender til, er det et godt udgangspunkt for at lærer tekstens forfatter bedre at kende. Hvor er han henne fagligt, og er jeg enig med hans standpunkter? Det kan også være, at jeg ser noget, hvor jeg tænker: “Hvad er det her? Det har jeg ikke hørt om før?” Så slår jeg det op i teksten og læser det og så har jeg det begreb sat på plads, før jeg giver mig i kast med resten at den givne tekst.
Når vi forbereder vores hjerne på, hvad vi skal i gang med, samtidigt med at vi læser hurtigere, åbner det for en klarere forståelse og så når vi måske mere, end ved at sidde og tygge os igennem materialet. Et Ord Af Gangen.
