Svarmulighederne er blevet fjernet ved første visning af spørgsmål
23. januar 2023
FrontReads læsetræning har været bygget sådan op, at eleverne præsenteres for spørgsmålene til teksten to gange. Det gør de for at få aktiveret deres forforståelse og få en opmærksomhed på, hvad de skal have fokus på, når de læser teksten.
Ind til nu har det været sådan, at ved begge visninger af spørgsmålene er svarmulighederne også blevet præsenteret. Med denne nye opdatering er svarmulighederne fjernet ved den første visning, da det netop er meningen, at første visning af spørgsmål skal bruges til at målrette læsningen. Det gøres bedst ved, at eleverne kun skal forholde sig til spørgsmålene og ikke til fire forskellige svarmuligheder, hvilket også stiller unødvendige store krav til, hvor mange informationer eleverne skal kunne kapere.
Svarmulighederne bliver derfor først vist til slut, når eleverne skal besvare spørgsmålene til teksten.