Så, hvad er læseforståelse?

Det er et glimrende spørgsmål, så hvad er det, og hvorfor er det væsentligt? I sidste uge tog vi et introducerende kig på læseforståelse, hvor vi blandt andet også beskæftigede os med læsning som et fænomen og en række læseteknikker. I al sin enkelthed handler læseforståelse om at forstå, hvad man læser. Vores definition af læseforståelse tog udgangspunkt i en artikel af Lene Storgaard Brok og Søren Eefsen, hvori de angiver følgende:

”Målet med læsning er at kunne forstå det, man læser. At forstå det, man læser, er en sammensat kognitiv og lingvistisk proces, som indebærer, at læseren aktivt tolker det skrevne budskab ud fra den viden, læseren møder teksten med.”

Det virker jo simpelt og ligetil. Så er det nu også det?

Læseforståelse er et spørgsmål om forhåndsviden

Læseforståelse er et interessant område at beskæftige sig med, da det involverer flere lag, som alle er værd at tage et nøjere kig på. I ovennævnte citat lyder det, f.eks., at forståelse af en given tekst er en sammensat kognitiv og lingvistisk proces, der indebærer en aktiv tolkning fra læserens side på baggrund af den viden, som læseren selv har. Det kan lyde indviklet, og hvad vil det sige, at forståelse er en kognitiv og lingvistisk proces? Og hvordan tolker man et budskab ud fra den viden, man selv har?

Det er i besvarelsen af disse, og potentielt flere spørgsmål, der netop gør læseforståelse interessant at arbejde med. Indledningsvist kaster vi derfor vores blik på to elementer, der er med til at udgøre læsning, samt ideen om at møde teksten med den viden, man i forvejen besidder, som man herefter bruger til at fortolke teksten med.

Læsning kan ses som en kombination af to elementer: Afkodning og forståelse. Under læsningen af teksten afkodes de enkelte ord og sætninger, hvis kollektive betydning læseren derefter forsøger at forstå ved at sætte dem i kontekst. Groft sagt. Selve afkodningen af ord og sætninger er ikke på dette tidspunkt relevant for os, men det vender vi tilbage det. Lige nu skal vi imidlertid kigge på et indledende element af selve forståelsesaspektet. Hvis vi kigger på ovennævnte definition af Brok og Eefsen kan det virke til, at man blot udleder den af forfatteren givne mening. I en artikel fra 2010 skriver Jonna Astrup, at man i samme ombæring også skaber mening med indholdet:

”Læseforståelse handler om at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst” (Bråten, 2008). Denne definition rummer tydeligvis to aspekter: at udlede en mening og at skabe en mening. Den sidste del af definitionen kræver netop, at læseren aktivt interagerer med teksten – der hentes altså ikke bare information i teksten, men der tilføres en mening. Forståelse handler dermed ikke kun om blindt at overtage forfatterens og tekstens mening, men om, at læseren skaber sin egen mening ved at knytte tekstens indhold sammen med sin egen allerede eksisterende viden om tekstens emne.”

 Læseforståelse handler om at interagere aktivt med teksten, hvor man såvel henter som tilføjer mening ved at flette indholdet sammen med ens forhåndsviden. Det kan være relevant at bemærke Astrups kommentar om, at man ikke kun blindt overtager forfatterens mening, men at man forholder sig aktivt til teksten. På denne måde inddrager man sin forhåndsviden til at forstå tekstens indhold på én og samme tid med, at man knytter tekstens indhold sammen med sin eksisterende viden.

Forhåndsviden er derfor en væsentlig del af læseforståelse, men hvordan tilegner man sig den? For at finde svaret skal vi kigge på læseteknikker. I sidste artikel gennemgik vi kortfattet en række af de teknikker, som blandt andre EMU samt Aalborg Universitet arbejder med. Essentielt for talrige læseteknikker er, at man indledningsvist gør sig nogle grundige overvejelser om tekstens indhold, inden man læser fra kapitel 1 og frem. Helt lavpraktisk kan denne forberedende læsefase gøres ved, at man gennemgår konklusionen først, skimmer dele af teksten igennem og/eller læser indholdsfortegnelsen samt forordet. I denne fase handler det om skabe sig forventninger og viden om tekstens indhold, så man bedre kan orientere sig og udvælge de centrale dele af indholdet. På denne måde kan man tilegne sig en forhåndsviden om indholdet, der er med til at øge forståelsen af tekstens indhold samtidig med, at man kan bruge indholdet til at udvide sin forståelse. Sagt med andre ord: Med den rette læseteknik og forberedelse kan man opnå en passende forhåndsviden, som man kan bruge til at udlede og tilføje mening med det læste stof.

Den kognitive og lingvistiske proces

Som tidligere lovet vender vi tilbage til afkodningen, hvor vi vil beskæftige os med den kognitive og lingvistiske proces. Læseforståelse består af en række komponenter, hvor forberedelse og forhåndsviden bestemt er blandt disse. En række af de nedenstående punkter og pointer vil derfor bære præg af at primært handle om forhåndsviden, men der er imidlertid en række forskelle, der er værd at fremhæve.

Merete Brudholm, som blandt andet er medforfatter til bogen Læseforståelsens fantastiske fire, fremhæver 6 læsekomponenter, som alle er med til at påvirke vores læseforståelse:

Viden om sprog: Kendskab til sproglige strukturer, sætninger og ord. Læserens ordforråd og forståelse af sætninger samt grammatiske regler og strukturer er en afgørende faktor for, om en tekst forstås.

Viden om verden: At have baggrundsviden eller anskaffe sig forhåndsviden om tekstens indhold.

Viden om tekster: Kendskab til tekststrukturer og genrer, som bidrager til at stille forventninger til teksters indhold og struktur.

Viden om egen forståelse (metakognitiv): At være bevidst om egne forståelsesevner og strategier, som kan anvendes for at øge sin forståelse.

Viden om læseforståelsesstrategier: Kendskab til eksempelvis hukommelsesstrategier og organisationsstrategier med henblik på at opnå optimal læseforståelse.

Kognitive kompetencer: At være i stand til at danne inferens (følgeslutninger), hvor man kan tænke i kausalitet (årsag og sammenhæng) i teksten, samt visualisere det læste indhold.

Læseforståelse

Nogle vil muligvis argumentere for, at der ”blot” findes 5 overordnede læsekomponenter. I sin artikel fremhæver Jonna Astrup således fem komponenter: Baggrundsviden, Ordforråd, Sprogstrukturer, Sproglig ræsonneren og Genrekendskab.

Det væsentlige i denne sammenhæng er ikke at definere, om viden om læseforståelsesstrategier bør eller ikke bør være en del af læsekomponenterne. Dette er ikke en redegørelse for, hvad er rigtigt og forkert. Det særligt relevante er, at vi får dannet os et billede af, hvad det kræver af os, når vi læser. Punkterne giver os en fornemmelse af den mængde ressourcer og tankekraft, som vi anvender under læsning af en given tekst.

Skønt der kan være usikkerhed om antallet af punkter, kan man med en vis sikkerhed slutte, at læseforståelse er en kombination af mentale og fysiske ressourcer, som anvendes både bevidst og ubevidst under læsning. Læseforståelse er læserens evne til at udlede og tilføje mening med den læste tekst på baggrund af ordforråd, sproglige og personlige forståelsesevner samt baggrundsviden om det givne emne.