Spændende nye videoguides til eleverne er nu tilgængelige

Vi er glade for at dele nyheden om, at fire nye videoguides er blevet lanceret, og de er tilgængelige i træningsprogrammet via menuen. Du har som lærer også mulighed for at tilgå videoerne i din læreradministration. Det gør du ved at klikke på materiale-knappen i din hovedmenu. Videoerne har til formål at forberede og motivere eleverne på deres FrontRead-forløb. Det sker ved, at de får en god introduktion til læsetræningen. Det indebærer alt, hvad der er vigtigt at vide, inden man begynder sin træning.

Vi anbefaler, at I bruger den første lektion i forløbet på at se videoerne i fællesskab. Dette giver mulighed for, at eleverne kan få afklaret eventuelle spørgsmål, og det sikrer, at alle elever er godt rustet til at begynde deres træning.

Sammenlagt tager alle fire videoer kun omkring 10 minutter at gennemgå.

De fire videoer er:
Hvorfor er læsetræning vigtigt?
Intro til øvelserne i FrontRead
Din træning med FrontRead
Intro til startopgaven

Videoerne kan også tilgås via YouTube, så de er nemme at fremvise på klassen.