Læringsbrev marts 2023

Forår, fest og nye features

Endelig siger kalenderen forår – og med foråret følger et nyhedsbrev fra os. Vanen tro er nyhedsbrev lig med spritnye opdateringer i FrontRead-programmet, og ikke mindst en række kommende begivenheder i kalenderen både ude og hjemme, hvor vi håber at se en masse af jer.

Lærfest’23 i Aarhus

Vi tæller ned til årets Lærfest, som i igen i år finder sted i Aarhus, og vi deltager naturligvis. Vi håber, at I vil komme forbi vores stand og prøve den helt nye oplæsningsfunktion, få en snak med os om alle de nye features i FrontRead, og høre om hvordan vi kan levere en samlet løsning til hele jeres skole, der favner alle eleverne.

Igen i år er det også muligt at booke tid til en snak, så du kan være sikker på, at vi ikke er optaget, når du kigger forbi. Vi sørger naturligvis for en lille forfriskning, så energien er i top. Ligesom sidste år har vi flotte håndtegnede plakater med, som du kan få med hjem til lærerværelset.

Det er gratis at deltage i Lærfest. Det eneste du skal gøre, er at tilmelde dig. Vi glæder os til at se dig på stand nr. 24 i Kongressalen!

Gør eleverne klar folkeskolens afgangsprøver

Folkeskolens afgangsprøve nærmer sig, og det betyder, at eleverne snart skal i gang med at læse sig igennem pensum og ikke mindst, at de skal til læseprøven. Det stiller alt sammen store krav til elevernes læsefærdigheder. Med FrontRead kan du hjælpe dine elever med at blive klædt bedre på til de kommende måneders læseudfordringer.

Bestil 4 ugers gratis prøveforløb og oplev, hvordan eleverne rykker sig efter ganske få uger.

Ny kort tekstpakke er klar til brug

Vi har udvidet vores tekstbibliotek med endnu en tekstpakke. Det nyeste skud på stammen er en forkortet udgave af tekstpakken til 3. klasse. Det betyder, at teksterne er halveret i længde.

Vi udvider løbende tekstbiblioteket, og i denne proces har vi haft et fokus på at tilgodese ønsket fra jer om nogle kortere tekster. De ønsker bygger på, at mange elever, af forskellige grunde, er udfordret af teksternes længde.

Tekstpakken er på gaden nu og kan tildeles til dine elever. De kortere tekstpakker genkendes på, at der stor (kort) efter tekstpakkens navn.

Mulighed for at indstille oplæsningshastighed

I januar 2023 lancerede vi vores egen oplæsningsfunktion målrettet elever med læseudfordringer. Denne nye funktion er blevet taget rigtigt godt imod, og vi er glade for at se, hvordan FrontRead nu i endnu højere grad kan tilpasses til forskellige elevgrupper og niveauer og dermed er blevet endnu mere inkluderende. I løbet af de seneste uger har vi modtaget feedback fra forskellige lærere, som har udtrykt et ønske om, at eleverne selv kan indstille og justere oplæsningshastigheden før og under deres træning. Denne tilføjelse er nu blevet implementeret og er klar til brug.

Øvelserne kan ikke længere gentages, hvis de er godkendt

Som overskriften antyder, er der blevet lavet endnu en opdatering i FrontRead. Det er nu sådan, at når en elev har gennemført en øvelse, og øvelsen er godkendt, er det ikke længere muligt at gentage den samme øvelse. Denne opdatering har vi foretaget for at skabe en mere naturlig fremdrift i programmet.

Vi ser desværre, at nogle elever bliver fristet af at tage samme øvelse igen og igen, for derved at kunne opnå urealistisk høje resultater. Det vil vi selvfølgelig gerne undgå, og derfor er der nu sat en begrænsning på.

Workshops for skoler, der allerede har FrontRead

En lille påmindelse om, at vi tilbyder løbende workshops til skoler, der allerede bruger FrontRead. De kan bruges til at få stillet nogle spørgsmål til konkrete elevforløb og få sparring herpå. Det kan også bruges til at få en dybere indføring i de nye features, der er kommet til programmet, siden I begyndte, eller det kan bruges til noget helt tredje, som I kunne ønske jer at blive klogere på. Det er et gratis tilbud og kan bookes her.

Jeres feedback har stor værdi for os

Der er ingen tvivl om, at jeres feedback er med til at styrke FrontRead og sikre, at der er overensstemmelse mellem den læsetræning, vi tilbyder og de behov, I har ude i klasserne. Derfor tager vi naturligvis imod jeres feedback med stor glæde. Feedback, ideer, ris og ros kan sendes direkte til info@frontread.dk.