Læringsbrev December 2021
Juleferien venter lige om hjørnet, og snart tager vi hul på et nyt år. Derfor vil vi fra FrontRead ønske dig og dine kære en glædelig jul og et godt nytår.
Introduktionsvideoer er tilgængelige i videoarkivet
På baggrund af forespørgsler fra flere skoler, har vi nu fået fjernet den automatiske visning af introduktionsvideoerne forud for opstart på F1, F2, F3 og F4-øvelser. Det er nu muligt at se introduktionsvideoerne sammen på klassen eller at bede eleverne om at se videoerne individuelt forud for opstart på ny øvelse. Du finder videoerne ved at vælge menu-knappen i øverste, venstre hjørne og derefter åbne ”Videoarkiv”. Det er stadigvæk muligt at gense videoerne alle de gange, der er behov for.
FrontRead til elever med ordblindhed og læsevanskeligheder
Vi ved, at der rundt i stort set alle klasser er elever med ordblindhed og læsevanskeligheder. Det er en vigtig opgave for os at sikre os, at FrontRead-programmet også tilgodeser disse elever. Der er flere funktioner i programmet, som er vigtige at kende til, for at kunne yde den optimale støtte for elever med ordblindhed og læsevanskeligheder.
For en del af disse elever er særligt skimmeøvelserne blandt de mest udfordrende. I udgangspunktet er programmet indstillet sådan, at eleverne skal gennemføre niveauerne kronologisk forud for, at der kan blive låst op for næste niveau. I Læreradministrationen har du dog mulighed for at foretage en indstilling kaldt ”Åbent forløb”.
Du kan tildele et ”Åbent forløb” til de elever, du vurderer, er for udfordret af at skulle gennemføre skimmeøvelserne i F4-øvelserne. Dermed bliver programmet betydeligt mere fleksibelt og kan imødekomme den enkeltes niveau og behov. Programmet taler ydermere sammen med hjælpeprogrammerne AppWriter og IntoWords. Du kan læse mere om hvordan her.
De STORE læser ’22
Kort efter nytår, nærmere bestemt d. 27. – 28. januar 2022 løber konferencen ’De STORE læser ’22 af stablen. Konferencen tager udgangspunkt i danskfagets kerneområder, og FrontRead deltager med en stand. Vi glæder os til at møde jer alle sammen derude.
Tyskversion af FrontRead
Vi vil gerne slå et slag for vores tyske version af FrontRead. Heri er det muligt at få FrontRead til brug i tyskundervisningen rundt på skolerne. På den måde kan eleverne træne målrettet i at læse tyske tekster, læse med henblik på at få det væsentlige ud af tyskteksten og ikke mindst styrke elevernes ordforråd.
Prøv FrontRead gratis på din skole i fire uger. Læs mere her.
Gratis plakater
Trænger I til at få prydet jeres klasselokaler eller lærerværelse med nye flotte plakater, så kan I bestille FrontRead-plakater gratis her.
Plakaterne er lavet af tegner Hans Henrik Ruus og findes i tre forskellige udgaver. Når du bestiller, sender vi en pakke med én plakat af hver udgave.
Videndeling på sociale medier
Det ligger FrontRead stærkt på sinde, at vores sociale medier er et univers, hvor den faglige videnling er i centrum. Vi er aktive både på Facebook, Instagram og LinkedIn, hvor vi lægger op til faglige debatter omkring læsning, deler relevante nyheder om læsning og derforuden deler vi, hver mandag i ulige uger, et konkret læsetip med praksisnære input til læseundervisningen.
Følg os her:
Onlineworkshops til dig og dine kolleger
Vidste du, at FrontRead tilbyder gratis introduktion til, hvordan du kommer godt i gang med at bruge programmet. Introduktionen foregår online og kan lade sig gøre lige når det passer dig og dine kolleger.
Vores onlineworkshops tilbyder vi både i forbindelse med opstart på 4 ugers gratis prøveperiode og naturligvis også forud for opstart på et længerevarende FrontRead-forløb.
Her guider vi jer igennem programmets træningsdel og videre igennem læreradministrationen, der hører til programmet. Vi glæder os til mange flere onlineworkshops i det nye år.
Læs mere her.