Læringsbrev april 2022

Bøgen er sprunget ud og foråret er for alvor over os. Hos FrontRead betyder foråret også tid til et nyt læringsbrev med opdateringer fra os.

Opdateringer af funktioner i F2-øvelsen

Vi har opdateret F2-øvelserne, sådan at de nu har samme form hele vejen igennem programmet.
Med denne opdatering kan vi nu indsamle brugbare data fra alle øvelser i alle modulerne, som du kan bruge til at følge med i dine elevers træning og progression i programmet.

Planlægning af læsetræning til skoleåret 22/23

Skoleåret 21/22 nærmer sig sin sidste fase, og dermed tager næste fase sin begyndelse – planlægningen af det kommende skoleår 22/23.

Derfor vil vi gerne slå et slag for, at læsetræningen med FrontRead bliver en del af jeres næste skoleår. Et FrontRead-forløb strækker sig over 8-10 uger og indebærer træning 2-4 gange om ugen i 20-30 min. pr gang. Træningen kan meget oplagt lægges ind i læsebåndet om morgenen. For de ældre elever fungerer FrontRead også rigtig godt som lektier derhjemme.
Læsetræningen er en afgørende investering på alle klassetrin, for vi læser i alle fag og læsning er en afgørende kompetence i både studieliv, arbejdsliv, samfundsliv og privatliv. For at opnå kompetencerne til at kunne håndtere de forskellige tekster, som hvert fag indeholder, er det nødvendigt at have nogle strategier, man kan gå til læsningen med. Det er lige nøjagtig disse strategier, som FrontRead træner eleverne i at oparbejde. Deres læsehastighed og tekstforståelse øges netop ved at inkorporere disse strategier.

Hvis du ikke har prøvet FrontRead endnu, så har du her muligheden for at bestille 1 måneds gratis prøveperiode, hvor du sammen med dine elever kan teste programmet.

Viden om

Videndeling er et område, vi prioriterer meget højt og som dermed fylder meget på vores hjemmeside og sociale medier. På hjemmesiden deler vi faglige indlæg og artikler under ’Viden om’, som du kan finde her i hovedmenuen. ’Viden om’ bliver løbende opdateret med nyt og relevant fagligt indhold om læsning, om FrontRead og derudover gode tips til selve læsningen. Så hold dig endelig opdateret her og få alle guldkornene med.

Følg os her:

Facebook| LinkedIn| Instagram