Læsepædagogen: Gå ikke glip af FrontReads måde at tænke læsning på!

Følgende er en anmeldelse af FrontRead skrevet af Læsepædagogen. Følg linket her for at læse anmeldelsen på Læsepædagogens egen hjemmeside.


Læsepædagogen er et tidsskrift for lærere og andre undervisere med interesse for undervisning i læsning og skrivning, som indeholder såvel teoretiske artikler som konkret inspiration til brug i den daglige undervisning.

Gå ikke glip af Frontreads måde at tænke læsning på! Frontreads digitale materiale kan tilgås direkte på deres hjemmeside eller du kan hente appen Frontread på App Store.

Applikationen træner læsehastighed, koncentration og tekstforståelse på en sådan måde, at den læsetrænende ikke er i tvivl om, hvordan det skal gøres og hvad formålet er. Underviseren kan gennem hele træningsforløbet følge udviklingen, og de enkelte mellemtests giver en fin anledning til en snak om den gode læsers strategier, formålets betydning og hvordan der kan arbejdes mere målrettet med læsetræningen.

Materialet kan bruges fra 3. klasse og helt op på de videregående uddannelser. Som bruger har du lige nu mulighed for at vælge mellem 8 forskellige tekstpakker, lige fra lix 10 til lix 42. Grunden til, at jeg skriver lige nu er, fordi jeg ved, at de hos Frontread løbende arbejder på nye tekstpakker, såsom en tekstpakke til tosprogede. De mange forskellige tekstpakker gør det let at differencere, da der kan trænes på det faktiske læseniveau. Her skal man dog, som underviser, være meget omhyggelig med at introducere dem rigtigt til starttesten, da det har stor indflydelse på det videre træningsforløb.

Applikationen er opbygget på en overskuelig måde med en starttest, niveau 1, en mellemtest, niveau 2, en mellemtest, niveau 3 og til sidst selvfølgelig en sluttest. På hvert niveau er der 3 moduler som træner fiksering, spændvidde, arbejdshukommelse og selve læsetræningen.

Bag udviklingen af websiden og appen ligger en stor viden omkring læsning og læring med udgangspunkt i, hvilke færdigheder der stilles til læsning i dag. Denne viden kan man få adgang til ved at downloade Frontreads gratis e-bog på deres hjemmeside.

Det er absolut et digitalt materiale, som jeg vil anbefale alle med interesse for læsning at bestille et prøveabonnement på. Det er let selv at afprøve, idet der er adgang til et informativt videoarkiv og videoer på youtube.

ANMELDT AF/ RIKKE T. NIELSEN – LÆSEPÆDAGOGEN

 


Prøv FrontRead gratis på jeres skole