FrontRead skal hjælpe elever i Aarhus til bedre læsning

Over 50 procent hurtigere læsning er hvad folkeskolerne i Aarhus kan se frem til, efter at kommunen har besluttet at indføre FrontRead i alle kommunale skoler.

Eleverne i Aarhus Kommune får nu hjælp til at forbedre deres læsehastighed og tekstforståelse. Kommunen har erhvervet programmet FrontRead til samtlige af kommunens skoler, og åbner derfor op for at skoleelever i Aarhus kan tage det digitale læremiddel i brug i klasserne, allerede fra skoleårets start.

Sætter skub i eleverne

Indkøbet vækker begejstring i klasseværelserne.

”Det synes jeg er en god nyhed,” lyder det fra Lars Peter Tolsgaard, der er lærer og læsevejleder på Gammelgaardskolen i Aarhus. ”Det er læsetræning på en anden måde end vi normalt ville gøre, og de fleste elever synes det er meget motiverende.”

Ifølge Lars Tolsgaard giver FrontRead fokus på læsning, og på hvad læsning er for noget på en konkret måde. Det giver også eleverne en bevidsthed omkring læsestrategier og læseteknikker – at det ikke er ligegyldigt, hvordan man angriber en tekst, og at det ikke er ligegyldigt, hvordan man læser.

Samtidigt med bliver eleverne også bevidste om nogle af deres dårlige vaner omkring læsning. For eksempel bliver de pludseligt mere opmærksomme på, om de læser med en indre stemme, der er med til at nedsætte læsehastigheden.

”For rigtig mange elever skubber det til nogle ting. Det har en indflydelse på deres læsehastighed, og det har en indflydelse på deres bevidsthed om, hvordan de skal tilgå især den faglige læsning,” fortæller Lars Tolsgaard. ”På den måde synes jeg, det er rigtigt positivt og et godt redskab – blandt flere – til læsning.”

Overvejer I også at starte et FrontRead forløb på jeres skole?

Læs resten af artiklen nedenunder

Hæver læsekarakteren

Læsetræning med FrontRead kan hjælpe skoleeleverne i Aarhus til at blive hurtigere og mere motiverede til at læse. Resultater viser desuden, at eleverne også opnår bedre karakterer.

”Eleverne hæver i snit deres læsekarakterer med 1 helt point,” fortæller Merete B. Riedel, der er læringsansvarlig ved FrontRead. ”Og det er bare begyndelsen: I samarbejde med især Aarhus kommune og Aarhus universitet er vi allerede i gang med at udvikle programmet og låse op for dets endnu større potentiale.”

25 års erfaring i en ny digital pakke

FrontRead er et unikt online træningsforløb, der træner læsehastighed, tekstforståelse og udvikler læsestrategier. Mere end 65.000 elever har anvendt FrontRead rundt omkring i landet, og kan fremvise en gennemsnitlig læsehastighedsforøgelse på 56 procent.

”FrontRead konceptet bygger på min erfaring og metoder fra mere end 25 års undervisning af voksne læsere i effektiv informationshåndtering,” forklarer Merete B. Riedel.

”Metoderne og pædagogikken er videreført i FrontReads digitale program, så vi nu kan starte i grundskolen med at træne læsehastighed og forståelse. Ved at arbejde med en bevidstgørelse af læseprocessen hjælper vi også eleverne med så tidligt som muligt at blive fortrolige med tilgangen til faglig læsning – og vi glæder os over, at samtlige elever på de aarhusianske skoler også kan få del i denne træning.”