Kender du de to læsetyper? Aktiv og passiv
Læseforsker Merete Brudholm opererer med to læsetyper, som hun betegner aktiv læser og passiv læser. Den passive læser læser med det formål at blive færdig, og typisk tænker læseren på mange andre ting alt imens teksten læses. Ved en passiv læsning forholder læseren sig ikke til, hvorfor vedkommende skal læse teksten eller hvad der forventes af læsningen. Der er altså en manglende investering i læseprocessen. Når man læser passivt, bliver det svært at huske det man læser. Det medfører en række faglige udfordringer, fordi forudsætningerne for at følge godt med i undervisningen bliver begrænsede.
Som kontrast til den passive læser er den aktive læser. Denne type læser stiller egne spørgsmål til teksten, både før, under og efter læsningen. Merete Brudholm beskriver: “Den aktive læser er vågen og opmærksom, og målet er at forstå teksten og blive klogere. Det handler om at få en god oplevelse og kunne huske og gengive teksten bagefter”. Hos denne type læser er der et stort engagement og dermed også meget bedre forudsætninger for et godt udbytte af læseprocessen.
Til at træne de passive læsere til at blive mere aktive og investerede i læsningen, har Brudholm en god strategi, som hun kalder ‘De fantastiske fire’: Forudsig, Spørg, Opklar og Opsummér.
Forudsig indebærer, at eleverne, inden påbegyndelse af læsningen, taler med læreren om, hvad de forestiller sig, at den givne tekst kan handle om. Der opfordrer Brudholm til, at man kigger på billeder og overskrift, og på den baggrund lader sig guide i retningen af tekstens indhold. Det kunne også være oplagt at se på indholdsfortegnelse, bagsidetekst og illustrationer i teksten. Her anbefaler Brudholm, at eleverne bruger formuleringen: ’Jeg tror, der vil ske det og det, fordi…’
Spørg indebærer, at eleverne, mens de læser, stiller spørgsmål til teksten: ’Gad vide … hvem, hvad, hvornår, hvorfor?’. Nogle af svarene på spørgsmålene vil eleverne kunne finde i teksten og andre vil de skulle tænke sig til ved at læse mellem linjerne.
Opklar indebærer, at eleverne, mens de læser, har en dialog med læreren om, hvad de svære ord i teksten betyder. Nogle gange vil en genlæsning være nok til at forstå de svære ords betydning, andre gange skal der mere hjælp til fra læreren.
Opsummér indebærer, at eleverne, når læsningen er færdig, forklarer, hvad de har læst. Ved at sætte ord på tekstens indhold
Og netop argumentationen for, hvorfor lige præcis de fire ovenstående strategier er værdifulde at integrere i undervisningen, henter Brudholm fra international forskning, som viser, at børn og unge bliver bedre til at forstå, hvis ’De fantastisk fire’ bliver en del af undervisningen. Derfor anbefaler Brudholm, at strategien ’De fantastiske fire’ bliver tænkt ind i alt, hvad eleverne læser.
Man kan tale om en skelnen mellem den passive/ubevidste læser og den aktive/bevidste læser. Der er ingen tvivl om, hvilken retning vi gerne vil lede eleverne i – naturligvis mod at blive aktive/bevidste læsere, som på sigt kan tage kritisk stilling til teksterne, de læser – at de kan forstå og forholde sig til dem. Det kræver et stort overskud og det kræver blandt andet også at kunne orientere sig i en stor mængde tekster for at vide, hvor energien skal placeres.
