Læsetip – Digital læsning, men hvordan?
Når vi bruger ordet læsning opstår den fysiske bog ofte som primær association hos mange af os. Det er der mange gode grunde til, men vi er i den grad også nødt til at forholde os til, at læsning er så meget mere end læsning i fysiske bøger. Vi læser tekster overalt – ikke mindst digitalt. At læse digitalt stiller andre krav til eleverne og dermed også andre krav til didaktikken.
Derfor vil dette læsetip indeholde forskellige didaktiske nedslag i den digitale læsedidaktik.
En af de første pointer, som Henriette Romme Lund kommer med i forskningsprojektet ’Læsning på digitale enheder’ er, at det ikke er de digitale enheder i sig selv, som kan øge elevernes læring, men derimod den didaktiske anvendelse af enheden, som skaber læring.
En af de store gevinster ved de digitale enheder opstår, når læreren evner at udnytte enhederne i relation til de faglige undervisningsmål. Det kræver en bevidsthed omkring, hvilke strategier og processer, man ønsker at fremme, overvejelser over hvorfor, hvordan og hvornår, man anvender henholdsvis analoge og digitale enheder.
Romme Lund kommer med nogle anbefalinger til, hvordan læreren kan understøtte elevernes læsning på digitale enheder heriblandt:
Vise vejen selv
Her er pointen, at eleverne har stor gavn af at observere og kopiere lærerens håndtering af læsning på digitale enheder. Det handler om at være et eksempel for eleverne. Konkret kan læreren vise for eleverne, hvordan hun selv vil gå til en læsning af tekst på en digital undervisningsportal. Denne type læsning er udfordrende, fordi den typer tekster, vi møder på undervisningsportalerne adskiller sig markant fra de trykte tekster. Læreren kan eksempelvis pege på URL’en, som et vigtigt sted at finde information om afsender.
Videre peger Romme Lund på nogle af de væsentligste forskelle ved at læse analogt og digitalt, hvor eleverne i de analoge tekster vil møde et ordnet og prioriteret indhold, som er medskaber af en bestemt forståelse eller mening. Modsat kan tekster på digitale enheder skabe mange flere muligheder/risici for at blive ledt væk fra den egentlige tekst. Det sker eksempelvis via links, men også i kraft af, at al teksten ikke kan rummes i skærmbilledet. Den digitale tekst fremstår altså meget mere dynamisk og foranderlig.
For at håndtere de udfordringer, der ligger i ovenstående anbefaler Romme Lund, at læreren tilrettelægger læsningen af den digitale tekst sådan, at eleverne skal forholde sig til:
- Tekstens indhold
- Tekstens elementer
- Selve mediet
Denne anbefaling foreslår Romme Lund skal ske både før, under og efter læsningen (læs meget mere om Romme Lunds anbefalinger her).
I Dorte Carlsen og Jens Jørgen Hansens bog ’Digital læsedidaktik’ fremhæves blandt meget andet læseguiden som didaktisk redskab. Denne læseguide defineres ud fra nogle faste grundprincipper:
- Læseformålet skal være tydeligt for eleverne.
- Guiden skal hjælpe eleverne til effektiv læsning.
- Guiden skal hjælpe eleverne til at blive aktive læsere, der kan forstå, anvende og reflektere over de læste tekster.
- Guiden skal bevidstgøre eleverne om udfordringer i digital læsning.
I forlængelse af ovenstående grundprincipper understreges vigtigheden af, at eleverne er fortrolige med læseguidens formål og aktiviteter. Derforuden lægger Carlsen og Hansen vægt på, at læseguiden arbejder med de, ifølge Ivar Bråten, fire vigtigste læseforståelsesstrategier. De fire strategier er:
- Hukommelsesstrategier
- Organiseringsstrategier
- Elaboreringsstrategier
- Selvovervågningsstrategier
Læsestrategierne er vigtige, fordi de netop kvalificerer den enkelte læsers forståelse af teksten. Ifølge Carlsen og Hansen forholder den gode læser sig aktivt til teksten og bruger en bred palette af læseforståelsesstrategier.
Rigtig god fornøjelse med den digitale læsedidaktik.
Kilder:
Carlsen, D., Hansen, J. J., m.fl. (2015) Digital læsedidaktik. Akademisk Forlag.
Romme Lund, H. (2018) Læsning på digitale enheder. Nationalt Videncenter for læsning.
