Læs effektivt med FrontRead – det teoretiske grundlag

Af Merete Riedel

Tilbage i 1999 blev den amerikanske Sean Shannon registreret i Guinness Rekordbog som den hurtigste taler på planeten med en talehastighed på hele 655 ord i minuttet. En hurtig beregning viser, at det svarer til omtrent 11 ord hvert eneste sekund. Et svimlende højt antal ord, og man kan kun forestille sig, at mange af ordene må have lydt uforståelige. For mere almindelige mennesker ligger talehastigheden i omegnen af 200 – 260 ord pr. minut, men hvordan ser det ud, når vi læser? Undersøgelser har vist, at vi læser med nogenlunde samme hastighed, som når vi taler. Den typiske læsehastighed ligger derfor et sted imellem 200 – 300 ord hvert minut, men forskningen har imidlertid vist, at vores hjerner kan håndtere en læsehastighed på 500 – 800 ord pr. minut. Eller sagt på en anden måde: Vi kan læse bøger og tekster op til 3 gange hurtigere, end vi gør i dag. Men hvordan øger man sin læsehastighed og bevarer evnen til at forstå, hvad man læser?

Den holistiske læseteori

Vi har designet vores læsningsprogram ud fra en helhedstilgang, hvor vi tager udgangspunkt i Kenneth S. Goodman’s teori om den holistiske læseteori. Kort fortalt er tanken bag holisme, at helheden er vigtigere end de individuelle dele, og at delene kun kan forstås, hvis man forstår helheden. Goodman argumenterer for, at vores bevidsthed leger psykolingvistisk gætteleg med teksten, når vi læser. Under denne leg fremstiller vi en række forventninger til teksten, hvor vores bevidsthed opsøger væsentlige ord, også kendt som meningsnøgler, til at af- eller bekræfte disse forventninger.

Den holistiske læseteori kan skildres som en art læserejse, hvor vi indledningsvist danner os et indtryk af teksten ved blandt andet at læse indholdsfortegnelse, konklusion og opsummering. Dette giver os et billede af, hvad vi kan forvente at få ud af teksten. På baggrund af vores forventninger begynder vi at opsøge meningsnøgler, imens vi læser, som vi senere anvender til at gætte og ræsonnere os frem til resten af tekstens indhold. Læser vi f.eks. en tekst om Anden Verdenskrig, kan vi finde meningsnøgler som ”Adolf Hitler”, ”Tyskland” og ”Rigskansler”. Med disse meningsnøgler, og vores forventninger til tekstens indhold, kan vi ræsonnere os frem til, at Adolf Hitler var den tyske rigskansler under Anden Verdenskrig. Valget af meningsnøgler afhænger af vores forhåndsviden om emnet, og vores bevidsthed kontrollerer løbende, om de fundne meningsnøgler lever op til vores forventninger. Under læsningen justeres vores forventninger med en gendannet mening, der endeligt giver ny viden.

Forstå vores sansning og hjerneaktivitet under læsning

Overordnet set er den holistiske læseteori i høj grad et værktøj, der hjælper os med at forberede vores læsning, så vi bedre kan forstå tekstens indhold, men den kan ikke alene øge vores læsehastighed. For at øge hastigheden skal vi tage et kig på, hvordan vores sansning og hjerne fungerer, og hvordan disse spiller en rolle under læsningen. Videnskabsjournalisten, Tor Nørretranders, skrev i 1991 bogen ’Mærk verden’, hvori han skrev:

Alt i alt mere end 11 millioner bit i sekundet fra verden til vores sansning. Men vi oplever langt mindre: Bevidstheden omsætter meget færre bit.

Nørretranders havde fundet, at vi dagligt bombarderes med et besvimende antal stimuli og sansninger fra vores omverden, som vi ikke er bevidste om. Han søgte at omsætte det til tal, hvor han anslog, at vi hvert sekund modtager sanseindtryk forsigtigt tilsvarende 11 millioner bits, men at vores bevidsthed blot kan omsætte 40 bits pr. sekund. Med andre ord er der en ikke ubetydelig forskel på, hvad vi er bevidste og ubevidste om, og når vi ønsker at øge vores læsehastighed, er det derfor særligt relevant at være opmærksom på ens omgivelser. Hvis lokalet er koldt, vil vores bevidsthed have et stigende fokus på, at kroppen fryser. Her vil vores fingre begynde at fryse, og hjertet vil arbejde mere ihærdigt på at pumpe blod og varme rundt i kroppen. Fordi vi er bevidste om kulden, og hvordan den påvirker os, har vi mindre bevidsthedskraft til at forholde os til teksten.

Vores hjerne er et mageløst organ, som vi stadigt lærer nyt om, men i denne kontekst skal vi forholde os til dens opdeling. I 1981 modtog Roger Sperry Nobelprisen i fysiologi/medicin for at have opdaget hjernehalvdelenes funktioner. På baggrund af hans fund skal vi kigge på den øvre hjernehalvdel, der arbejder med vores bevidste processer. Denne del af hjernen er opdelt i to halvdele, hvor den venstre side blandt andet arbejder med detaljer, vores logiske og analytiske tænkning, sproglige kunnen og forståelse af ord. Den højre side arbejder blandt andet med helheder og rummer vores kreativitet, hvor vi visualiserer ord til indre billeder. I samme side er vores rytmiske og følelsesmæssige evner.

Ny forskning har kastet lys på, at vi aktivt anvender begge halvdele, når vi læser, men en stor del af vores udfordringer med læsning hænger sammen med, at vi har lært at læse med den venstre hjernehalvdel. Når vi læser, vil mange af os opleve en indre stemme læse med. Denne stemme kaldes tavs vokalisering og er forankret i hjernens talecenter i venstre halvdel. Det betyder, at vi læser, som vi taler, og det skaber en række begrænsninger. Dels kan vi risikere at miste tråden, når vi læser, da vores hjerne begynder at kede sig, men det betyder også, at vi vil opleve store vanskeligheder ved at øge vores læsehastighed. For at omgå det skal vi anvende den højre hjernehalvdel i højere grad, og det fordrer, at vi udvider vores synsmæssige kunnen. Vores synssans sender langt de fleste bits til vores sanseapparat, hvor den står for hele 10 millioner af de i alt 11 millioner bits hvert eneste sekund.

Et øje for læsning

Vores synsfelt er opdelt i 3 områder: Foveal, parafoveal og perifer. I det foveale område er vi i stand til at fokusere skarpt, og i forhold til læsning svarer det til, at vi stiller skarpt ind på et ord ad gangen eller ½ cm. tekst. I det parafoveale område ser vi knap så skarpt tilsvarende 8 cm., og i det perifere område er vores syn uskarpt, men vi registrerer stadig, hvad der befinder sig her.

For at øge vores læsehastighed skal vi træne vores parafoveale synsfelt, så vi kan se skarpere i det område. Det gør vi ved at træne øjets spændvidde, hvor vi træner os til at se mere pr. fiksering. Med tiden og jævnlig træning kan vi lære at fokusere på henholdsvis 4 til 8 cm. tekst frem for ½ cm. Dette medvirker til, at vi bliver bedre til at læse i helheder (sætninger) i stedet for individuelle dele (ord). Ved samme lejlighed kan vi ligeledes træne vores fikseringstider, så vi nedsænker den mængde tid, som vi bruger på at opfange hvert enkelt ord.

Vores øjne er imidlertid ikke ens, for vi bruger forskellige hjernehalvdele til at bearbejde de forskellige synsindtryk. I sin essens betyder det, at vores højre hjernehalvdel bearbejder indtrykkene fra venstre øje, og vores venstre hjernehalvdel bearbejder det højre øjes indtryk. Når vi hører den indre stemme, betyder det, at vi bruger vores højre øje til at læse teksten og vores venstre hjernehalvdel til at bearbejde den. For at øge vores læsehastighed skal vi derfor i højere grad anvende vores venstre øje og højre hjernehalvdel.

Hukommelsen som et redskab

For at anvende det venstre øje, og derved aktivere den højre hjernehalvdel i højere grad, skal vi – sagt enkelt – presse vores øjne til at læse hurtigere, end hvad vi normalt er vant til. Høje hastigheder betyder, at hjernen må tænke i helheder og sammenhænge for at forstå tekstens indhold. For at gøre dette, skal vi have tillid til vores højre hjernehalvdels evne til at opfange, hvad vi ikke selv er bevidste om. Det betyder, at vi skal have tiltro til, at vi lagrer flere informationer i vores hukommelse, end vi er klar over.

Som tidligere nævnt modtager vi i omegnen af 11 millioner bits i sekundet, men vi er kun bevidste om 40 af dem. Dette er ikke det samme som, at de øvrige millioner bits går i glemmebogen, men det betyder, at vi skal blive bevidste om, hvordan vi genfinder de ubevidste minder. Forskere har argumenteret for, at vi husker især ud fra 3 parametre: Det visuelle, det auditive og det kinæstetiske. Vigtigt at nævne er, at den ene ikke udelukker den anden, men typisk vil vi hver især have et dominerende parameter. For de visuelle gælder det, at man husker ud fra ens synsevne. For de auditive husker man ud fra, hvad man hører, og for de kinæstetiske husker man ud fra følesansen. Ved at reflektere over, hvor man selv ligger, kan man bedre spore sig ind på de sanser, der er i spil, når vi gemmer vores minder.

Tony Buzan, en engelsk hjerneforsker, har udviklet en række teknikker, som kan hjælpe os med at låse op for vores hukommelse. Vi kan også bruge de samme teknikker til bedre at kunne huske, hvad vi læser. Buzan opstiller sit værktøj i 3 dele:

  1. Det først og sidst indtrufne
  2. Sammenhænge
  3. Betydning.

Når vi læser, kan man se det som at løbe et maraton, hvor vi i starten af løbet er friske, og nær mållinjen kan vi sætte i spurt. Imellem start og slut vil der være perioder, hvor vi bliver trætte, og det samme gør sig gældende ved læsning. Her er det væsentligt, at vi planlægger pauser, så vores hjerner kan slappe af og reflektere over, hvad den netop har bearbejdet. Afhængig af tekstens indhold og sværhedsgrad kan vi læse koncentreret i 20 – 40 minutter, hvorefter vi bør holde 5 – 7 minutters pause.

Det er samtidig væsentligt at øve sig i at huske i sammenhænge frem for enkeltstående ord. I al enkelhed betyder det, at vi tenderer til at huske logiske sammenhænge i form af sætninger i en artikel i højere grad end individuelle ord. Af den årsag er det særligt relevant at anvende den sproglige venstre hjernehalvdel og den kreative højre del, når vi læser. I den højre side skaber vi billeder inde i hovedet af det læste, og disse billeder er lettere at genkalde end ord alene. Betydning af vores meningsnøgler spiller endeligt en rolle, hvorfor det er vigtigt, at vi forbereder os på teksten, inden vi læser. Meningsnøgler vækker opmærksomhed i vores hjerne, og derved skærpes vores hukommelse, så vi bedre kan huske den givne information.

Tre hukommelsestyper, og hvordan vi bruger dem

Hukommelsesforskere har vist, at vi anvender 3 hukommelsestyper til at huske:

  1. Den sensoriske hukommelse
  2. Arbejdshukommelse
  3. Langtidshukommelse.

I den sensoriske hukommelse registrerer vi de 11 millioner bits, som vi modtager hvert sekund i vores sanseapparat. Langt størstedelen af disse sanseindtryk vil ikke påvirke vores læsning, men en række af dem kan virke forstyrrende. Som vi tidligere så, kan et køligt lokale potentielt påvirke os på et bevidst plan, hvor vi føler kulden og vores kropslige reaktioner på det. Vores arbejdshukommelse holder styr på de ting, som vi arbejder med lige nu. F.eks. at vi i læsende stund beskæftiger os med at kunne skelne forskel på de forskellige hukommelsestyper. Det er den del af vores hukommelsesapparat, der så at sige fordeler de forskellige opgaver på vores mentale skrivebord og kan behandle 7 – 9 informationsenheder ad gangen uden at kortslutte. Sideløbende med dette henter og behandler den også informationer fra vores langtidshukommelse.

Vores langtidshukommelse er der, hvor vi lagrer de ting, som vi ønsker at huske. Det betyder dog ikke, at vi nødvendigvis husker alt, blot fordi vi gerne vil, og nogle af vores minder vil forfalde med årene, men vi er immervæk i stand til at genkalde store portioner af de minder, som vi har lagret igennem tiden. Det er også denne hukommelsestype, der kræver den største indsats af de 3 nævnte, og via træning kan man forbedre den og samtidigt lære, hvordan man selv bliver bedre til at huske. Denne træning kræver en ihærdig og systematisk indsats, hvor man kritisk udvælger de dele af teksten, som man ønsker at huske. Man læser teksten igennem første gang og holder op til 10 minutters pause, hvorefter man repeterer teksten første gang. Denne proces fortsætter man med i varierende intervaller, hvor anden repetition af teksten kan være efter en uge, 3. kan være efter to uger, og 4. repetition kan være efter 3 måneder. Hvis man gør dette, vil man opleve at være i stand til at genfortælle teksten selv efter flere år.

Læsning handler om forhåndsviden, motivation og humør

I denne proces vil man opleve forskellige resultater og udfald fra dag til dag, for læsning handler i høj grad om den person, man er, og hvor man befinder sig i livet på det givne tidspunkt. Der vil være dage, hvor vi er mindre oplagte, og der vil være læsestof, hvor vores motivation vil halte. Det vigtigste er dog ikke, at vi lærer at læse med en fast høj hastighed. Vores mål er at give dig nogle teknikker, som du kan arbejde videre med, så du hurtigere og mere effektivt kan komme igennem dagens læsestof og få det største udbytte.