Kunsten at læse: En introduktion til læsning og læseforståelse
Læsning er for mange en naturlig del af hverdagen, og skønt vi ikke fødes som naturlige læsere, skænker vi sjældent denne evne en tanke. Om vi læser nyhedsaviser og artikler eller filmanmeldelser og opslag på sociale medier, er læsning blevet en integreret del af vores liv. Læsning er noget, vi gør. Det er en af de tilegnede færdigheder i vores dannelsesværktøjskasse, som vi i tidernes morgen fik med fra vores tid folkeskolen. For nogle er læsning en leg, hvor man visualiserer ordene og lader sig indleve i magien, og for andre er det en simpel nødvendighed for at kunne begå sig i hverdagen. For en tredje gruppe er læsning en større udfordring. Læsning er derfor et interessant felt at arbejde med, for hvordan beskæftiger vi os med et fænomen, som mange anser som en naturlig del af hverdagen? Mere præcist: Hvad er læsning, og hvad er læseforståelse?
I denne artikel tager vi et introducerende kig på de to fænomener og ser, hvordan de fungerer hver for sig og som et hele.
Læsekunsten og læseteknikker
Læsning, og evnen at kunne læse, er individuel, men fælles for mange af os er, at vi ikke tænker over, hvordan vi læser. Men sæt det kunne gøres anderledes? Måske endda bedre? Igennem tiderne har et væld af forskere, vejledere, dansklærere og interessenter arbejdet ihærdigt på at udvikle læseteknikker, der har til formål at forbedre læsningen og læseforståelsen. Men er de to ikke det samme? At læse er vel også at forstå, hvad man læser? Ikke helt. Under læsningen sker en række reaktioner i hjernen, hvor man blandt andet kan opleve, at man pludseligt begynder at tænke på den spændende fest i lørdags, hvor man snakkede med den søde pige. Men hvad var det, hun hed, og fik man nogensinde hendes nummer? Andre begynder muligvis at tænke på det spændende computerspil, de forleden spillede på deres Xbox. De var midt i en intens opgave, hvor de skulle afdække et uhyrligt plot mod kejseren, men hvem kan dog stå bag sådan en ugerning?
Selve tanken er i denne kontekst ikke interessant, men det er enormt interessant at tage et kig på forudsætningen bag den tankestrøm. Blandt de mest hyppige årsager er kedsomhed, men keder man sig virkelig, når man læser? Ikke nødvendigvis. For nogle opstår de flyvske tanker, hvis stoffet eksempelvis er for komplekst til at begribe. I disse situationer afkoder man blot ordene, men konteksten og betydningen forbliver et mysterium. I sin essens kan der under læsningen opstå en situation, hvor vores hjerner ikke stimuleres, og pludseligt fanger vi os selv i at sidde og tænke på helt andre ting, alt imens vi uopmærksomt læser videre uden egentligt at forstå eller forholde os til, hvad vi læser. Hvis og når dette sker, vil mange af os hoppe tilbage til det sted i teksten, hvor vi føler, at kæden røg af og dermedautomatisk begynde at læse langsommere, så vi kan være mere grundige.
Vi har siden barnsben lært, at langsom læsning er det samme som grundig læsning. Vi har med tiden også tilegnet os en indre stemme, som så at sige læser med. Men er langsom læsning nødvendigvis grundig læsning, og er den indre stemme en hjælp eller en hæmning? Der findes i dag et virvar af læseteknikker, metoder og råd i alle tænkelige afskygninger, som man kan anvende for at forbedre sin læsning. På EMU kan man eksempelvis finde fire teknikker egnet til gymnasiestuderende og kursister.
De fire teknikker er henholdsvis oversigtslæsning, skimning, hurtiglæsning og studielæsning. Hver fokuserer på forskellige elementer, hvor blandt andet oversigtslæsning lægger vægt på, at man kun læser overskrifter og konklusioner, og hurtiglæsning lærer en at scanne ord og sætninger uden den indre stemme. Aalborg Universitet deler tre råd egnet til især akademikere, hvor de lægger vægt på læsepladsens betydning, prioritering samt udvælgelse af læsestoffet og læsning med nysgerrighed og motivation. Sideløbende findes der øvrige teknikker, som eksempelvis FotoLæsning, der kan klæde læselystige mennesker på til at kunne håndtere op til 25.000 ord pr. minut.
Læseforståelse og læseforståelsesstrategier
Der findes en række teknikker og metoder, som har til hensigt at hjælpe os med at læse mere effektivt og potentielt hurtigere, men hvad med læseforståelse, og hvad er det? I en artikel skrevet af Lene Storgaard Brok og Søren Eefsen beskrives det som følgende:
”Målet med læsning er at kunne forstå det, man læser. At forstå det, man læser, er en sammensat kognitiv og lingvistisk proces, som indebærer, at læseren aktivt tolker det skrevne budskab ud fra den viden, læseren møder teksten med.”
I sin essens handler læseforståelse om at forstå, hvad man læser. Dette er imidlertid en forsimplet version, for virkeligheden er mere kompleks og rummer flere facetter. Læseforståelse afhænger såvel af afsender som modtager. I denne sammenhæng kigger vi dog hovedsageligt på modtageren, men det er værd at kort nævne afsenderens rolle. En tommelfingerregel inden for kommunikation er, at hvis modtageren ikke forstår det afsendte budskab, har afsenderen ikke formidlet det på passende vis. Dette er sat firkantet op, og virkeligheden er ikke så sort/hvid, men budskabet forbliver ganske klart: Det er altid en god idé at have modtageren i tankerne, når man som afsender ønsker at formidle et budskab. Et lavpraktisk eksempel er, at man ikke skriver i et akademisk tungt sprog med heftig brug af fagtermer, hvis ens brugergruppe ikke er fagligt inde i stoffet.
Med det i tankerne kan vi tage et kig på modtagerens eller læserens rolle. Trods det førnævnte handler læseforståelse i høj grad om læserens aktivitet under læsningen og ikke mindst forforståelse. Aktiviteten kan koges ned til sit mest fundamentale niveau, hvor læseren aktivt opsøger mening med teksten: Får man eksempelvis stillet spørgsmål til teksten, og forholder man sig nysgerrigt til dens meninger og budskaber? Er man derimod passiv, øger man risikoen for hjernens eskapistiske tankerejse. Et andet niveau af læseforståelse er ens forforståelse, hvor læseren møder teksten med sin viden om og forståelse af sin egen verden.
For at hjælpe læseren med læseforståelse har man udarbejdet en række læseforståelsesstrategier, der kan implementeres i ens læsevaner på egen hånd og/eller via undervisning. Merete Brudhold og Pernille Sørensen har skrevet bogen, ”Læseforståelsens fantastiske fire” (2016), der tager udgangspunkt i fire centrale elementer af læseforståelse: Forudsig, spørg, opklar og opsummer. Værktøjerne kan ses som en art læserejse, hvor man indledningsvist begynder med at forudsige indholdet af teksten. Her gør man sig nogle overvejelser om de elementer, som man forventer at få ud af teksten. Under læsningen stiller man nysgerrigt spørgsmål og opsætter mysterier, som man efterfølgende søger at opklare. Når man har læst et kapitel færdigt, forsøger man afslutningsvist at opsummere teksten med egne ord. På denne måde opfordrer man sig selv til at forholde sig aktivt til teksten, hvilket på sigt kan bidrage til en øget læseforståelse.
Nogle afsluttende ord
Det ovennævnte er blot en kortvarig gennemgang af en omfattende verden, og når vi dykker under overfladen, ser vi pludseligt en farverig tilværelse af muligheder. I næste artikel kommer vi til at beskæftige os med læsning og især læseforståelse som begreber, fænomener og forskningsfelter. Vores primære fokus er læserens rolle, men det er dog væsentligt, at man ikke undervurderer afsenderens betydning. Det er bestemt en balancegang, men afslutningsvist kan man argumentere for, at læseforståelse er et symbiotisk forhold mellem tekst og læser.
Læs mere om læseforståelse her.
Kilder: https://www.videnomlaesning.dk/viden-om/laeseforstaaelse/ https://www.akademisk.dk/laeseforstaaelsens-fantastiske-fire https://www.emu.dk/modul/f%C3%A5-styr-p%C3%A5-l%C3%A6seforst%C3%A5elsen https://ucc.dk/videreuddannelse/laeseforstaelsens-fantastiske-fire-pa-mellemtrinnet https://www.emu.dk/modul/l%C3%A6seteknikker-gymnasieelever-og-kursister https://www.studieportalen.dk/studiebladet/studieteknik/laeseteknikker-4-du-skal-kende https://www.aau.dk/uddannelser/studievejledning/vejledning/studieteknik/laeseteknik/
