Teorien bag FrontRead

FrontReads unikke læsetræningsforløb er udviklet på baggrund af en omfattende viden om læsning og læring med voksne læsere igennem mere end 25 år. Vores app og læremetoder tager udgangspunkt i teorier og undersøgelser som f. eks. periferilæsning, øjets spændvidde og læsehukommelsen.

Det at læse er en ret ung færdighed i menneskehedens historie. Den er under stadig udvikling. Læsestoffet vokser i en grad, så læsningen må nuanceres mere for at den kan holde trit med mængden. Samtidig bliver vores viden om den menneskelige hjerne hele tiden udvidet. Den amerikanske professor i psykobiologi, Roger Sperry, modtog i 1981 Nobelprisen i fysiologi og medicin for at have opdaget hjernehalvdelenes forskellige funktioner. Baseret på hans forskning har man efterfølgende fundet ud af, at den øvre hjerne er inddelt i en venstre og højre halvdel, der har en indbyrdes arbejdsdeling.

Forskning omkring hjernen opdager stadigt nye ting, men der er stadigvæk meget vi ikke ved –  én ting kan vi dog med sikkerhed sige: Skal vi udnytte vores mentale evner optimalt, skal vi bruge begge hjernehalvdele – og det gør sig også gældende ved læsning.

En stor del af vores læsehastighed hviler på øjet og det faktum, at vi ofte læser med en indre stemme, der læser ordene op i hovedet for os. Derved sænker vi vores aktive læsehastighed.

Øjets spændvidde er afgørende

Selv den hurtigste taler har svært ved at overstige 260 ord i minuttet. Men hjernen kan sagtens arbejde med 500-800 ord i minuttet. Det kræver dog, at vi bruger den visuelle højre hjernehalvdel mere, når vi læser. FrontRead lærer dig netop at inddrage din visuelle højre hjernehalvdel mere og dæmpe den indre stemme, du har kørende i venstre hjernehalvdel. Hvis vi f.eks. udvider øjets spændvidde med ét bogstav, kan vi øge læsehastigheden med op til 39%.*

B O G S T A V
BOG STAV
BOGSTAV
3-4 ORD
HEL SÆTNING

Eksemplerne ovenfor viser, hvordan man kan udvide øjets spændvidde. På denne måde udvides øjets evne til at tage mere information ind på én gang. Dermed kan du læse i større meningshelheder.

For øjets spændvidde er den største flaskehals når det kommer til læsehastighed. Den konklusion er de to amerikanske professorer i henholdsvis psykologi og optometri, Gordon Ernest Legge* og Susana T.L. Chung*, også kommet frem gennem deres forskning. De har, via studier*, fundet ud af, at det er muligt at opnå en øget læsehastighed ved at træne øjets spændvidde. Chung fandt, at øjets spændvidde kunne udvides gennem træning med en bogstavgenkendelsesøvelse. Hun kunne konkludere, at der som følge af sådan en træning, også blev opnået en forbedret tekstforståelse og dermed hukommelse for det læste.

Den Holistiske teori

En af de mest givtige teorier i forbindelse med læsning er den holistiske teori. “Holistisk” betyder, at man mener, at helheden er vigtigere end delene. Og at de enkelte deles betydning kun kan forstås, hvis man forstår helheden.

Goodmann* mener, at når du læser som voksen, så leger din bevidsthed (psykolingvistisk) gætteleg med teksten. Din bevidsthed har nogen forventninger til, hvad der står i teksten. Når du læser teksten, søger bevidstheden efter vigtige ord – meningsnøgler – som be- eller afkræfter dine forventninger.

  1. Det første, der sker, når du skal til at læse en tekst er, at du får et visuelt indtryk af teksten, du ser den hurtigt igennem, ser på indholdsfortegnelser, resuméer, konklusioner etc. Allerede her begynder du at danne dig en mening om tekstens indhold.
  2. Når du læser, søger du hele tiden markante ord (meningsnøgler), som din bevidsthed bruger til at gætte, hvad der står i hele teksten.
  3. Hvilke meningsnøgler du udvælger, afhænger af dine forventninger og din viden. Hvis du skal læse en tekst om, hvordan du lapper en cykel, har du måske lige købt nye dækjern. Dine øjne vil derfor søge efter et ord som ”dækjern” fordi din bevidsthed forventer en forklaring på, hvordan man bruger sådan et redskab. Måske har du aldrig hørt om dækjern. Så vil din bevidsthed f.eks. gerne have at vide, hvordan du tager dækket af og søger derfor efter ord som ”afmontere dæk”.
  4. Når du har fundet dine meningsnøgler, gætter eller ræsonnerer du dig frem til indholdet i teksten. Hvis du f. eks vil vide, hvordan du finder hullet i den punkterede slange, søger bevidstheden efter meningsnøgler som: ”finde hullet”, ”pumpe dækket”, ”dreje hjulet rundt”, ”hører”.
  5. Ud fra disse meningsnøgler gætter bevidstheden sig frem til, at der i sætningen nok står: ”Du finder hullet i slangen ved at pumpe dækket og langsomt dreje hjulet rundt, til du hører en hvislende lyd”.
  6. Under læsningen kontrollerer bevidstheden hele tiden om meningsnøglerne lever op til forventningerne til indholdet.
  7. Når vi læser, kontrollerer vores bevidsthed samtidig ordsammensætning. Læser vi fremmedsprog kan vi evt. samtidig med også kontrollere udtale. Når vi læser korrektur, er det også denne del af vores læsebevidsthed, vi anvender. Er det vore egne tekster, vi skal læse korrektur på, kan det være svært at se egne stave- eller slåfejl, da vi i forvejen har en forventning og viden om, hvad der skal stå.
  8. Igennem tekstlæsningen justeres forventningerne med en gendannet mening, der giver os en ny viden.

Ved at læse hurtigere og mere koncentreret aktiverer vi også vores underbevidsthed.

Udover de bevidste hjerneprocesser foregår der en bearbejdning af de underbevidste sanseindtryk – også når vi læser. Vores underbevidsthed eller vores ubevidste intelligens hjælper os til at associere og til at forholde os til teksten på det bevidste plan. I modsætning til det bevidste plan, kan vi gennem vores ”subliminale perception” (under bevidsthedstærsklen) modtage langt flere informationer pr. sekund. Med andre ord finder der en arbejdsudveksling sted mellem den bevidste del og den ubevidste del af vores hjerne, også når vi læser.

 


  • * Mikkel Wallentin, Cand. mag. i dramaturgi og kognitiv semiotik, ph.d., dansk forfatter og hjerneforsker
    * Gordon E. Legge, Distinguished McKnight University Professor ved Minnesota Universitets afdeling for Psykologi og bestyrer for Minnesota Laboratory for Low-Vision Research
    * Susana T.L. Chung, Professor i Optometri ved Berkely University i Californien 
    * Chung STL, Legge GE, Cheung SH. Letter-recognition and reading speed in peripheral vision benefit from perceptual learning. Vision Res 2004; 44(7): 695-709
    * Kenneth S. Goodmann (Professor Emeritus, Language Reading and Culture, at the University of Arizona). En af de kendteste forskere inden for holistisk læseteori.