De målrettede elever profiterer

Hvis man kigger på FrontRead som en krykke eller som et værktøj, der bare skal hives ud af skabet og støves af en enkelt gang i mellem, får man ikke det fulde udbytte ud af programmet.

I stedet for skal man se det som et intensivt forløb, der er med til at rette elevernes fokus mod dele af læsningen, de måske slet ikke var klar over var med til at sløve dem ned.

Læseforbedringen stiger ved afsluttet forløb

Jeanette Sørensen, Læsevejleder på Kirstinedalsskolen i Køge har selv haft klasser igennem FrontRead. Hun mener, at der er en klar forskel at se på dem, der ikke rigtigt har hjertet med i programmet, og så dem, der rent faktisk går til flæsket.

”Man kan helt klart se at de elever, som arbejder målrettet med programmet to-tre gange om ugen profiterer af det. Det har jeg kunnet se i forhold til, at nogle elever er steget fra 10 til 12 i deres læseprøver, ligesom dem, der ligger på 4 nu er steget til 7. De er meget motiverede af, at de bliver målt med det samme. ”

Og der er god grund til at holde eleverne til ilden, forklarer Jeppe Sejer, Læringskonsulent ved FrontRead.

”Elever der har brugt FrontRead oplever en gennemsnitlig læseforbedring på 56% – men de elever, der gennemfører et helt forløb oplever faktisk en forbedring på over 75%. Så selvom man også får noget godt ud af at anvende programmet delvist, så er der belæg for at køre forløbet til ende, og ikke bare lægger det fra sig efter en kort periode. ”

Hjernegymnastik

FrontRead er et fitnesscenter for hjernen. Det kan man også tydeligt se på brugsmønstret for dem, der forbedrer sig mest. Det kræver motivation og fokus at rykke sig. Man får ikke noget ud af, at sidde og klikke rundt på må og få, eller lægge en enkelt time i programmet i løbet af en måned – lige så lidt som det hjælper på konditionen at tage i motionscenter én gang om måneden, og så dér paddle rundt på en cykel i 20 minutter.

”Det nytter ikke noget at arbejde med det i en time her og der,” forklarer Jeanette Sørensen. ”De må ikke sidde og lave det henover et halvt år, for så mister de simpelthen interessen. Det skal være de der korte og intensive forløb som FrontRead også anbefaler.”

 

Overvejer I også at starte et FrontRead forløb på jeres skole?