Læringsbrev april 2025
Nu er foråret endelig over os, og tiden er inde til at dele nogle af de tiltag, vi har taget i FrontRead inden for det sidste halve år. Vores tro og håb er, at de er med til at give dig og dine elever en endnu bedre oplevelse med læsetræning.
Aktiv monitorering
Som lærer, har det altid været en kunst at opretholde en tæt kontakt med eleverne – både til den enkelte elev og holdet som helhed. Når formen er traditionel klasseundervisning, er det nemmere, men der skal ikke ret meget individuelt arbejde til, før fingerspidsfornemmelsen mistes. Det gælder også, når eleverne arbejder med FrontRead. Er der nogen, der er gået i stå? Er der nogle, der slet ikke er gået i gang? Er der andre, der har fået deres test låst? Og hvordan går det med klassens progression som helhed?
Du har altid kunnet indhente informationerne og følge holdet i administrationsmodulet, men holdets side gav dig blot et øjebliksbillede. Hvis du ønskede opdateret information, skulle du gå ind på siden endnu engang. Siden indeholdt heller ikke information om, hvorvidt den enkelte elev aktuelt var logget ind og rent faktisk arbejdede.
For at imødekomme behovet for nærhed med eleverne, har vi udviklet aktiv monitorering. I al sin enkelthed består det i, at du nu kan vælge at følge holdet live. Du kan endda vælge at få en auditiv advisering, hver gang der sker noget, som du skal forholde dig til.
Det betyder, at du kan bruge holdets side i administrationsmodulet meget mere integreret i undervisningen. Holdets side bliver dit kontrolpanel, hvorfra du aktivt overskuer holdet. Samtidig muliggør overvågningen, at du nemmere kan fungere som coach for dit hold og hjælpe dem, som har brug for det – når de har brug for det.
Det er enkelt nemt at komme i gang.
- Gå ind på oversigten over holdet.
- Slå Aktiv monitorering til på den store knap øverst.
- Slå lyd til ud for aktiv monitorering, hvis du ønsker at blive informeret auditivt, når der er noget, som kræver din opmærksomhed.
Nu er du i gang.
- Når eleven er logget ind på holdet, men endnu ikke har gemt data, er elevens ikon blåt.
- Når eleven lige har gemt data og derfor er i fuld gang, er elevens ikon grønt.
- Hvis eleven ikke har gemt data i 6 minutter, bliver elevens ikon gult. Det er ikke kritisk, men fortæller dig blot, at der potentielt er noget, du skal tage dig af senere.
- Hvis eleven ikke har gemt data i 12 minutter, bliver elevens ikon rødt. Det fortæller dig, at du skal gå i dialog med eleven.
- Hvis elevens ikon forbliver sort, er det fordi, eleven slet ikke er logget ind. Det kan være fordi, eleven ikke er i skole. I det tilfælde, kan du derfor blot ignorere denne elev.
- Hvis en elevs test bliver låst, bliver cirklen i progressionen markeret med rødt og blinker. Det betyder, at der er behov for, at du dels låser testen op, og dels går i dialog med eleven for at finde årsagen. Du låser testen op ved at klikke på den røde cirkel.
FrontReads materialebank
Materialebanken er et nyt område på vores hjemmeside med inspirerende materialer til dig og dine elevers FrontRead-forløb. Du kan tilgå materialebanken ved enten:
- at følge linket https://www.frontread.com/da/materialer/
- at gå ind på frontread.com og navigere til support/materialer
- at klikke på knappen, MATERIALER, øverst, når du er logget ind i administrationsmodulet.
Hvis FrontRead er nyt for dig, eller er det måske bare et stykke tid siden du sidst brugte FrontRead, er der videoer, der hurtigt og enkelt introducerer dig til programmet og administrationsmodulet. Videoerne giver et grundlæggende overblik over, hvad FrontRead er, og hvordan det anvendes. Hvis du har brug for det, kan du efterfølgende gå videre med videoerne, ”Sådan opretter du et hold” og ”Sådan tilpasser du en elevprofil”, hvor du hurtigt enkelt guides gennem de indledende øvelser, når et nyt forløb påbegyndes. Mere skal der ikke til, før du er klar.
Til eleverne er der målrettede videoer, som introducerer FrontRead og det arbejde, de skal i gang med. Det er de samme videoer, som du finder i programmets videoarkiv. Det er en rigtig god ide at se videoerne på klassen og snakke om dem, hvis det er første gang, eleverne arbejder med FrontRead.
Sidst, er der en række skriftlige kilder med guides og inspiration af forskellig art, som vi foreslår, du selv udforsker. Vi udvider løbende indholdet, så kom bare igen senere.
”Min profil“ og personligt tema
Profilen tilgås fra topmenuen ved at vælge Min profil. Den har til formål dels at angive, hvor meget eleven har trænet/læst sammenlagt i alle forløb og dels, at give mulighed for at eleven kan vælge sit eget visuelle tema.
Hvor meget er der trænet/læst
Eleverne kan i forvejen se, hvad de har lavet i det nuværende aktive forløb under Mit forløb. Det nye ved Min profil består i, at eleven nu også får tal på, hvor mange kræfter der, på tværs af samtlige forløb, er lagt i læsetræningen. Eleverne kan se:
- hvor lang tid de sammenlagt har brugt på læsning. Det vil sige den tid de har anvendt på læsning i læsetests og i f4-opgaverne. Skimmetiden er ikke medregnet.
- hvor mange opgaver de sammenlagt har færdiggjort. Her er alle opgavetyper medregnet.
Valg af personligt tema
Det er nu muligt at vælge et personligt tema der bl.a. ændrer baggrundsbilledet. Det valgte tema vil være aktivt indtil et andet vælges. Der er indtil videre 4 kategorier af temaer – natur, sport, videnskab og FrontRead.
Kategorien, FrontRead, indeholder kun to temaer, FrontRead og FrontRead Classic – som udgøres af FrontReads nye og FrontReads gamle velkendte tema.
Brug endelig vores support
Har I spørgsmål eller problemer, er I altid velkommen til at kontakte vores support på tlf.: +45 2682 1500 eller ved at skrive til os på support@frontread.dk. Vi sidder klar til at svare på jeres spørgsmål, eller til at gennemgå hold- eller elevresultater med jer.