Udfordringer for den voksne læser

I mere end 25 år har jeg beskæftiget mig med voksne læsere. Jeg underviser medarbejdere med meget forskellige jobbeskrivelser og uddannelsesbaggrunde i effektiv informationshåndtering. Jeg lærer dem, hvordan de finder væsentlige oplysninger i dagligdagens arbejdstekster uden at bruge unødvendig megen tid på opgaven.

Det stiller krav til læsekompetencerne at være en del af det moderne samfund. Det vælter ind med tekster vi skal forholde os til: Facebookopslag og tweets skal læses; arbejdsmails skal gennemses og besvares, og rapporter og tunge tekster skal nærstuderes og opsummeres.

Med den digitale revolution er der snart ingen grænser for informationsforureningen. Tænk bare på alle de cc-mails vi modtager, og som ofte er helt unødvendige. Ville det ikke være rart lynhurtigt at kunne identificere, hvad der er vigtigt? Så kunne man reservere tiden til de dele af teksten, der kræver ekstra fordybelse.

Det kræver træning. Masser af træning. Af skiftevis skimning og læsning af tekster, kombineret med fokus på fikseringer og øget spændvidde. Alt sammen med det formål at blive tryg ved at sætte læsehastigheden i vejret.

Men virker det?

Jeg havde selv en del skepsis i starten over for at det at læse hurtigt skulle være bedre end det at læse langsomt. Tænk hvis jeg ikke fik det hele med? Det opfattede jeg som sjusket læsning.

Den skepsis mødte og møder jeg stadig ofte. Antagelsen af at grundig læsning er det samme som langsom læsning er meget indgroet hos mange voksne læsere. Hvis man ikke kan huske alt det man lige har læst, så har man ikke læst det godt nok. Men de færreste mennesker kan huske i detaljer, hvad de lige har læst. Hvis vi forventer, at vi kan det, har vi et problem i forhold til den læsmængde, vi møder i vores dagligdag i et moderne digitalt samfund.

For nogle lyder det måske banalt. Men min erfaring er, at mange voksne læsere undlader at få sig en forforståelse inden de går i gang med læsningen og læser fra ende til anden og dermed drukner i teksten.

Jeg møder også en del, der efter flere år i et job, bliver udfordret af en videreuddannelse. De er ikke vant til faglig læsning og måske skal de nu sætte sig ind i nye stofområder. For dem er det nyt at få at vide, at det godt kan give god mening at læse kapitel fem før kapitel et. Det kan være, der står noget der, som kan give nogle oplysninger, der letter forståelsen af resten af fagbogen. At det er en god ide at læse et stikordsregister og måske slå nogle ord op, der virker fremmede for en.

Vi skal udnytte vores underbevidsthed

Når vi skal lære at læse, er det en god ide at sætte lyd og ord sammen. Men skal vi læse hurtigere for at nå mere, må vi som voksne slukke lidt for lyden og overgive os til en mere visuel læsning. Derudover skal visætte større lid til vores underbevidsthed, der arbejder med, når vi læser og hjælper os med forståelsen.